31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: stemme Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Nattergalen har tolv stemmer. M. Rosenkj.
da.etk.JAT_01_0_01515
Der må ikke spindes kyndelmisse aften (andre siger Mortens aften), ti en gang en kone gjorde det, raktes en blodig hånd ind i stuen, og en stemme sagde: “Den fik jeg, fordi jeg gjorde som du”. p. V. Jensen, Stige.
da.etk.JAH_04_0_00420
Alt vandet i Oadbjærg skulde ned gjennem Tøsby, for det skulde skaffe sig selv vej, der blev ikke kastet op for det sådan som nu, og undertiden blev det stemt for højt i tøbrud. Så gik det Gadbjærg vand ind og slukkede vandet på deres skorsten i Tøsby. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
da.etk.JAH_03_0_00031
Præst-Jens tjente hos Præsten i Gjødvad. Så var denne en Gang oppe sønder på for at mane et Spøgelse, og Præst-Jens var med. Han fik en Studepude om Halsen og gik foran. Da hørte de en Stemme sige: »Er du Præst, er du Præst?« Men Præsten, som gik bag efter, svarede: »Er det ikke ham, der er Præst, så er han her.« Derefter blev Spøgelset manet ned. J....
da.etk.DSnr_05_0_00381
Højrup Kirke. De vilde have bygget den længere nede imod Byen Arnum, men så hørte de en Stemme, der sagde: »Højere op, højere op!« og så byggede de den helt oppe på Bakken. Deraf har Kirken fået sit Navn. Anne Marie Prinds, Arnum. Højrup S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_03_0_00451
Vi drenge havde meget vor legeplads på kirkegården, og så havde vi hørt, at når vi gik baglænds tre gange rundt om kirken og ind i æ skrøwt og fløjtede ind ad løglhullet til kirken hver gang, og endelig gik ud og lagde os ned mellem to grave, så skulde de dcde komme op og vise sig for os. Jeg har været med til at gjøre det én gang, men der kom ingen, og...
da.etk.DS_07_0_00500
Mine forældre havde to gårde på Harboøre, den ene boede vi i, og den anden var ubeboet. En aften kommer a gående der forbi og ser lyset brænde inde i stuen, og en karl gå omkring bordet. A kjendte manden, og så går a jo ind og vil snakke med ham. Men da var han der ikke. Han kunde endda ikke være kommen ud, for a kom jo ind af uderdoren, som han skulde...
da.etk.DS_02_J_00309
En gammel pige i Jandrup, jeg en gang blev kaldet til, betroede mig under mange omsvøb, at hun havde set lys brænde under jorden i sin have, og siden havde haft sådan sælsom uro over en bordkniv, hun havde; der skete bestemt eu ulykke med den. Pastor E. H. Seidelin.
da.etk.DS_02_J_00141
Nede fra Hersom å lod en stemme en gang om året, for den skulde i det mindste have en hvert år. Men tog den flere på én gang, kunde den godt vente lige så mange år, som den havde taget mennesker. Så råbte den f. eks.: «I år tager jeg to eller tre, til næste år ingen.* Niels Jensen, Glenstrap.
da.etk.DS_02_D_00046
På Gryderup mark i Boeslunde er en banke, som kaldes Boeshøj, hvor der nok i ældre tid har været underjordiske. En mand vilde en gang tage en sten væk, som lå derpå, men en stemme råbte der nede: "Lad mig beholde mit hjem, så skål du få lykke i dit hjem." Manden lod da stenen ligge. Chr. R.
da.etk.DS_01_0_00558
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
da.etk.JAT_06_0_01280
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
da.etk.JAT_06_0_01086
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
da.etk.JAT_06_0_00853
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
da.etk.JAT_06_0_00342
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
da.etk.JAT_06_0_00248
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
da.etk.JAT_06_0_00175
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
da.etk.JAT_06_0_00133