Min broder var kræmmer. En gang kom kontrollørerne til ham oppe i Jylland og vilde have hans kram. Men han vav stærk og holdt kontrolloren fast, indtil der kom en karl forbi. "Tag den pakke, sagde min broder. Han gjorde det, for han holdt med kræmmerne, og min broder holdt så kontrolloren, til den anden var kommen af syne, og så lod han ham gå. En anden...
De brugte det kneb at have en lille blikkasse siddende i brændevinsankeret lige neden for spundshullet. Denne kasse var fyldt med vand, og når kontrollørerne så kom og skulde grade, hvad der var i ankeret, var det blot vand, men uden om kassen var der dog brændevin. På den måde kunde de slippe f0r told. 13032. Andreas Grisbæk, Farup.
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
Et udmærket og ofte brugt middel moil længsel, etat sy en sten fra bjemmets grund i det barns linned, der skal bort fra hjemmet, ti så længes det ikke. j0h. Skjoldborg.
Dortea dag (6. febr.) da skal vintergjadcken springe ud. J. Schiørring.
Nytårsnat kl. 12 skal man springe ned af en stol og således springe ind i det nye år. h. v. Rasmussen.
Ved et bryllup var pastor Snchow ved at springe huk over karlene ude pa marken, og rykkes med dem om æ mungletrille og kryste et æg i stykker imellem hans ha>nder. Men da han var fuld, holdt han det ikke rigtig, og fik det i stykker, så indholdet lob ned over ham. Niels Uglsø. Sønder-Os.
Meget spætteret eller broget hoveder det kaldte de gamle havfæi, og de troede, at det var havtyren, der havde sprunget køerne. Meget gamle folk troede, at der var fæi i havet. Soren JOrgensen, Alken.
Nytårsnat kl. 12 skal man springe af en stol ind i det nye år. C. A. Thyregod.
Hugger man en stålorm over, må man skynde sig at gå ind imellem stykkerne. Gjør man ikke det, vil de springe sammen igjen, og stålormen er da atter levende. M. F., BøfTelk.
Jeg har hørt, at der var nogen, der kunde vise Vand ved en Pilevide. Den skulde springe, når den kom over Vandet. Toreby S., Musse H. Rasmus Jørgensen, Flintinge.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der kom en lille pige til en gammel heks og vilde lære at hekse. Ja, det kunde hun nok få lært, men så skulde hun sige efter, alt hvad heksen sagde. Så tog heksen og stak en tyk kjæp i jorden, sprang om den og sagde: »Hæe springer æ om ståg!« Så gjorde den lille pige det samme og sagde: »Hæe springe æ om ståg!« Så sagde heksen: »Min Hæær å min Gud vil æ...
En karl, der tjente i Skjellerup (Fyen), havde en kjæreste på Julskov, som han ofte besøgte om aftenen. En aften, som han går ad vejen, ser han dette spøgeri, men uden at tænke på noget sætter han sig op på den vogn, der hver nat kommer kjørende fra Skjellerup til Julskov. Sådan kjørte han en lang tur og stod først af vognen, da han kunde se murene på...
256.-På Bjozrgbygård i Tullebølle spøger det. Gårdsporten kan aldrig stå lukket om natten. Når den er sat i og lukket, bliver den løftet af og lagt omkring ved gården. Undertiden høres en vogn komme kjørende og holder for gangdøren, og man hører en herre springe ud og tage fast i døren, men der er dog intet. sødinge skole.
En frugtsommelig kvinde må ikke springe ned af et dige således, at der ruller sten ned efter hende; hvis der gjør det, skal hun kaste dem op igjen, ellers får barnet krampe. Mols. K. Døssing.
Kår en ko bliver bedækket hos tyren, må man passe på, at den ikke kommer til at springe på tyren, gjør den det, vil den lobe om. Gjøder den derimod kort efter, siges der: Nu gjoder koen. nu er kalven gjort. A. E. Jakobsen.
Der var en mand, der kjørte efter jordemoder. Så tog han ind et sted undervejs og gav brød. Konen spurgte ham, hvor han skulde hen. Ja, han skulde efter jordemoder. Så bandede hun og sagde, at Dævlen skulde regjere ham, og hun springer ud og sætter sig op og kjorte, så stærkt hestene kunde springe. Så kunde manden komme, når han vilde. Lavst Jensen,...
da.etk.JAH_06_0_00189
På Lydumgård var en herremand, der blev skudt. Han pinte bønderne, og de var alle enige om det. En tjener skulde skyde ham, og de havde en sadlet hest standende for døren, han skulde springe på og så flygte. Han kom godt nok fra det. Da lå gården norden strømmen, nu ligger den sønden for. Ebbe Smed, Torstrup.
Mester Lavst i Åstrup kjørte en Gang til Starup. Som de nu kjørte, spurgte han Karlen ad, om de havde Vognnøglen med. Ja. Om han vilde ikke springe af og tage det frahånds Hjul af. Det gjorde han, og så skulde han kjøre lige så stærkt, han kunde, til Starup. De kjørte også godt nok på tre Hjul. Der var én ude i hans Mose og vilde stjæle af hans Tørv. Så...
