For at spare på lysningen fik vi hvert år et læs lyseklyne oppe fra Omme, og dem sad min moder og spandt ved mangen morgen, og om aftenen arbejdede vi Også ved dem. Kristen Nielsen Hulmose. Hoven.
7 tene skulde a vinde hver aften. Dem kunde fruentimmerne spinde om dagen, og de stod sådan hen i vinduerne. Når a var færdig med det, skulde a til karterne. A skulde hænge drejlingerne på kanten af min moders rok, og var de ikke gode nok, gav hun dem et par træk og så tilbage med dem og kartes om igjen. Kristen Pedersen, Vivild.
For ikke så grumme mange År siden levede der i Nybøl et Par gamle Koner, der var de ivrigste Spindersker i Verden, og heller ikke Løverdag Aften eller Juleaften stod Rokkehjulet stille hos dem. Endelig døde den ene, men næste Løverdag Aften kom hun ved Midnatstid til den anden, der endnu sad og spandt, og viste hende en gloende Hånd, idet hun sagde: »Ser...
da.etk.DSnr_02_G_00080
Lille-Juleaften må man ikke spinde, ti en Kone, som gjorde det, gik igjen efter Døden og viste sin blodige Hånd på en Vinduesrude, idet hun sagde: Se her, hvad a har vundet, for det a Lille-Juleaften har spundet. Jylland. Tb. Leth.
Oppe ved Jens Holsts boede Ellefolk, der gik ind og vilde strente på Konens Strongel og spinde på hendes Rok, når hun ikke tog Snoren af. Johanne Pedersdatter, Lundø.
Imellem Farup og Kjærbøl er der en Skjelgrøft med en Spang over, og der har nok været et Dige lige på den sønderste Side af Grøften, for Stedet kaldes endnu Kjelds Dige. Her skal en Kone sidde Og spinde om Natten. Mads Hansen, Farup.
En mand i Silkeborg - egnen (?) havde kjøbt en rok på en auktion. Den spandt hver nat af sig selv, og manden var så ærgerlig over at høre det, at han en nat tog den og med en ed smed den ud i gangen. O. Chr. Boye.
På Frisenborg der var en herre, som ikke vilde tillade pigerne at sidde og brænde lys om aftenen at spinde ved og gjøre tøj og sligt, og så satte de dem ind i deres bagerovn og spandt der. Siden har de hørt en snurren der inde ligesom af en rok, der gik. kr. kr.
I et dalstrøg mellem Nørre-Tranders og Oster-Utrup springer en kat, som kaldes Mjelkat, og den sidder der også og snurrer. Imellem N.-Tranders og Øster-Sundby går Sivvidals so, og en gammel kone sidder og spinder. niels jensen, n.-tranders.
Midtvejs mellem Hemmet og Eønborg er Fladhøj. Det er den eneste høj på den strækning. Der sidder en gammel kone oppe og spinder. Højen er en tvillinghøj med en lille indsnævring midt på dens overflade. Pastor Engberg, Hemmet.
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Æ ivi udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
