Der har levet en herremand på Skudsliale, som hed Jens Brij/k, og ham var det rent galt med, han kunde aldrig være ude om aftenen efter et vist klokkeslæt. Var han i byen efter den tid, så hørte folkene, hvor han var, ligesom en hund kradse på en dør, og så blev mandet) ligbleg og sagde, at nu skulde han hjem. Han fik så ikke ro, inden han kom ind at...
Rabbinerne fabler, at når natten begynder, da lader Vorherre alle himmeriges porte lukke; straks løber Djævelen ud, og om i al verden og spøger, men efter midnat råbes der i himmelen, at porten skal igjen oplades, og når hanerne hører dette på jorden, straks begynder de at råbe, eller som bønderne kalder det: så øver kokken, folkene opvækkes, og djævlene...
I Ikast er der et sted ved Gjellerup sogneskjel, som hedder Albuekrog, og i Bording tæt ved Kragelund sogneskjel er der et sted af samme navn. Begge steder har det i gamle dage spøgt en del, så folk ikke var for at færdes der ved aftenstid. Ved broen, som fører over åen mellem Tulstrup og Ikast, har der heller ikke været rart at komme ved midnatstid, der...
da.etk.DS_05_0_02038
På Ivernæs boede en gang en herre, der tillige med sin frue var meget ond. Så efter døden havde de ingen ro, men gik og spøgede omkring ved gården. Tit kunde de folk, som var sildig oppe om aftenen, høre, hvor de gik udenfor og klagede sig, og det var da fruen, der sagde: "Uu, det er så koldt, hvor jeg fryser!" Hvortil herren svarede: "Så kan du jo gå...
På herregården Nørager spøger det også. Der sees en hvid jomfru og høres dybe suk i salen fra en sofa.
I Havnø skov, som ligger overfor Trudsholm på den anden side af fjorden, hører man et stærkt skrig om natten. Herom fortæller man, at en jomfru, som havde tjent på Havnø, skulde have gjort falsk ed, og derfor måtte spøge der efter sin død. k. n. stegger, lystrup.
I Sminge var et ubeboet hus, hvor folk sagde, at det spøgede. Man fortalte, at her havde boet en kone, som var så gjerrig, at hun spandt både fra og til kirke og alle helligdage og -aftener. Da hun så var død, spøgede hun, så folk ikke kunde bo der, og man kunde ofte høre rokken snurre. niels peder pedersen, mollerup.
To karle, den ene fra Sinding, den anden fra Kragelund, kjørte en nat for flere år siden gjennem Charlottenlund skov. Karlene havde hørt fortælle om en mand, som skal være myrdet i skoven, og at det spøgede slemt der ved nattetid, derfor kjørte de meget hurtig for snarest mulig at komme ud af den igjen. Men pludselig hørtes en sær knagende og hvislende...
Gemene folk fortæller, at da studenten Mørch var bleven stejlet, og præstekonen af Kjerteminde halshugget, de om natten gik ned til åen på torvet for at drikke med hovederne under armen i Odense å. o En halv mil fra Odense siges, at det spøger meget ved åen. Àmanden skriger kun ved Odense, og folk fortæller, at de har hørt ham. j. bircherod.
Der er en sten i Ullits søndre kirkemur med et trindt kul i, hvor de vel har gnedet for at få dynd til sygdomme. Vi drenge kaldte den sten uglens bo, når vi rendte og spøgede på kirkegården. Ullits.
Præsten i Vemmelev maner sin karl. Da han var kommen halvt ned, bad han så ynkelig for sig, at præsten gav ham lov til at have opgang i sin brønd, hvorfra han siden spøgede i lang tid. Der, hvor karlen blev manet, ligger endnu en stor flad sten. Chr. R.
Ved skoven mellem Pederstrup og Søllinge skal der spøge en hovedløs præst. Skoven kaldes Tolshave. I gammel tid har de tolv gårdmænd i Søllinge hver haft sin skovlod her, og skoven skulde så egentlig hedde de tolv mænds skov eller Tolvmandsskoven. Tolshave blev så en forkortelse heraf. Men det er jo kun gjætning. jørgen nielsen, søllince.
Der er et vandsted ved østre side af vejen mellem Sotrup og Snogbæk, og det kaldes Brudeseng. I gamle dage skal en brudeskare en gang være kommen ogkjørt ad vejen, og vogn en med bruden så væltet ned i hullet, som er på Jørgen Alexandersens mark. Bruden skal spøge der endnu, og mange gamle er endnu rædde for at gå der forbi ved nattetid, idet man skal...
I den såkaldte Pavegyde i Lunde sogn bar der al tid været et og andet, sorn ikke bar været rigtig fat. Således har man set en overnaturlig so gå med en flok grise ude ved skovleddet, lige for vi når Skovsgårdens grund. Nogle har set en mandsskikkelse gå og spøge der. Somme har ment, at det var en mand fra Pavegården, som ligger der ved vejen, og...
I en gård i Mathiasgade i Viborg skal efter gammel fortælling en kræmmer være bleven slået ihjel og plyndret. Liget blev så syet ind i en skindsæk og baret ned til Katmosc vest for Viborg og der gravet ned. Men kræmmerens hund fik manden ikke tage livet af. og den har blevet ved at gå og spøge i den gård i mange tider, det skal ikke være godt at være der...
Der var en ond herremand, som byggede Silkeborg slot. Det var nok den gang, det blev flyttet om fra Gammelhave, hvor det lå før. Han var så slem ved bønderne, og især havde de det så meget slemt med pligtarbejde. Det var med kjørsel af stenene til slottet, han var så stræng. Han havde også rykket skjellet ude på Funder-Holme, en stor eng, der hørte til...
Omme i Nygade i Maribo var der en gammel Kone, som kunde hegse. Da hun døde, skulde der en anden Kone om at bo i Lejligheden. Hun havde fået at vide af Folk, at det spøgte der, og hun kom også til at mærke det. Der stod et gammelt Skab der inde i en Stue, og det havde stået der i mange År. Hver Aften, når Klokken var henad 10, så kom der ligesom en...
Ved Store- og Lille-Badskjær Banke i Egtved Skov spøger det meget slemt omkring ved Midnatstid, og Folk færdes der da ikke gjærne. Nogle har set, der brænder store Bål, og andre påstår, at der færdes en Rytter ad Vejen med Hovedet under Armen, atter andre har hørt underlige Lyd, som om et Træ faldt, og i Faldet slog andre Træer om, og det blev ved at slå...
Ved Kristen Hansens i Tårs havde de det sådan, at de ikke kunde have deres Sovekammerdør lukket, den skulde altid stå åben. Han var Tomrer og Hjulmand, og når de kom i Seng om Aftenen, kunde han høre, hans Sav den gik, og der var noget, der brugte hans Øgse. Når han så rejste sig og vilde se efter det, så var der aldrig nogen Ting. Han og hans Kone kunde...
Det spøger på Astrup i det røde Værelse i det sydøstre Hjørne af den såkaldte Pavillon. Klokken 12 om Natten trækker det Skuffer ud og skyder dem ind igjen. Det store Tårnur her ovenpå kan somme Tider begynde at gå, uden at nogen har været ved det eller trukket det op. Imens vi har været her, har det én Gang givet sig til at slå om Natten og en anden...
