Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Hals Præst kunde holde en Præken efter hvad Præst, det skulde være, og det var også lige så akkurat. Det Præstnavn fik han ved, han sådan kunde præke. Nok er det, dygtig var han, og aldrig en hørte, han gjorde Fortræd nogen Stedens, men en sære Person var det jo at se på og så så flov og grim i hans Mund, så en kunde næsten ikke være bekjendt at snakke...
Der var en Pige på en 17, 18 År, hun skulde hen til en Mølle en Aften og hente en Skjæppe Gryn, og det var pænt Måneskinsvejr. Hun kom også forbi Kirken, hvor der gik en dyb Hulvej om ved med en Brink hen i Midten. Da hun så kommer og går hjem igjen, så møder hun der et Mandfolk, og så siger hun til ham: »Hvad går du her efter?« Hun glemte rent at hilse,...
Oppe imellem Flensborg og Åbenrå ligger der en Kro, som kaldes Oldemorstoft. Her bedede de altid med de store Hestekobler, der kom nede fra Jylland. En Aften kom der en Student til Kroen, han skulde til Flensborg og tage den sidste Examen, og så vilde han nu være der om Natten. Da han havde fået sin Aftenspise, forlangte han at komme i Seng. Men hen på...
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
I byen Pjedsted var der for mange år siden en præst, der ikke for intet havde gået i den sorte skole, men kunde sin lærdom tilgavns. Folk kom langvejs fra for at få ham til at vise igjen. En gang var der en gavtyv, der vilde prøve, om præsten virkelig var så dygtig, som der sagdes; han krøb ind i præstens æblehave og tog sig en posefuld æbler, men næste...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
På Dronningborg ved Randers boede i begyndelsen af forrige århundrede Peter v. Sprechelsen, som ligger begravet i et kapel ved Borup kirke ved Randers. Samme Sprechelsen havde en husholderske, der hed Bodil Stens, og hun var efter sagnet en forfærdelig kvinde. Der siges, at når hun var vred på en af pigerne, lod hun hende løfte låget op på en stor...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
