En Præst i Kirkeby i Råager kom en Aften ud til sin Karl og sagde til ham: »Nu skal du spænde for, og så skal du kjøre med mig så længe, til jeg siger, du skal holde.« De kjørte så, og endelig siger Præsten: »Hold nu!« Så stod han af. »Nu skal du holde her så længe, til jeg kommer og siger til dig: Kjør i Guds Navn.« Dermed gik Præsten. Der kom nu flere...
da.etk.DSnr_05_0_00493
Slanler-Lavst var god til at mane. Degnen vilde også forestille at kunne mane, men han var bleven standende på Halvvejen og havde ikke gået den sorte Skole helt igjennem, men Præsten havde bestået den hver Stykke. Nu var der så meget Spøgeri på en Udflyttergård, og det havde Degnen taget sig på at sætte væk, men det gik ham.lige godt på. Så kunde Præsten...
Da præsten i Allerup havde været i besøg hos mester Matrin i Jærne og kjørte hjem, kom han over Fannikerbroen og op på den mark, der ligger ved møllen i Allerup. Da kunde hestene ikke trække vognen for nogen sag. »Stå af vognen, tag det ene baghjul af ...» Så var der intet i vejen, og han syntes, der var ligesom en ildring om akselen. »Tag nu vognen og...
Der er én nedmanet ude ved Vilslev spange. Provst Nebelrød i Vilslev prøvede det først, men han fik hans død over det. Kaskjetten vilde nemlig blæse af ham, og da han så greb etter den, vred han armen af led, og der slog sig benedder til. Han gik ud og kaldte på Mads (der siden kaldtes Mads Præst, for det han tjente ved præsten), han skulde spænde for og...
I et sogn sønder på var der en mand, der hed Niels, og hans kone hed Sindet, og så kaldte de ham altid Sindetes-Niels. Han var kusk ved en præst, og så en aften om sommeren taler han til Niels og siger: "Kan du finde hestene, Niels, for vi skal ud at kjøre." De var ude i fennen - sådan nogle havde de jo sønderpå - og Niels svarer, at det troede han ikke,...
Min Fader var Kusk ved Rise Præst, før han blev min Fader. Den Præst kunde mane, men der skulde altid være to for ved ham, og så kom han altid som den tredje af sig selv, altså uden at der kom Bud efter ham. Det var jo, når de andre to Præster var i Knibe. Når der var sådant noget ved det, så talte han altid til min Fader en Times Tid før Midnat og...
Der var aldrig Ro på Kugsbøl, for der gik en igjen. Så skulde de have ham nedmanet, men deres egen Præst kunde slet ikke få Bugt med ham. Så var der en Præst ude i Hvidding Herred, han var ude at plove tilligemed sin Karl, og så siger han lige med et til Karlen: »Der er en af mine Embedsbrødre i Nod, stræb en lidt og spænd af og kjør så.« Lav de så kom...
I en Gård i Dyrby (Gassum S.) var noget Skidteri. Det øste Kornet fra den ene Ende af Loftet til den anden. Så skulde Præsten Spentrup hen og sætte det væk, og han kjørte derned. Da de kom hjem i Gården igjen og spændte fra, sagde Præsten til Kusken: »Nu skal du lade Bæsterne gå ind med alt Værket på og så lukke Døren, og du må ikke kikke ud, om der også...
Mester Lavst fra Åstrup kjørte en Aften ud og manede en md ned i Engene ved Åstrup og bankede en Pæl ned igjennem m. En anden Gang han var ude at kjøre, kom han i Konflikt med n Slemme på Vejen mellem Gjørding og Åstrup, og det ene Hjul I) ud, så de kjørte på de tre Hjul. Så siger Karlen: »Vi kjører a tre Hjul.« »Det gjør ingen Ting,« sagde Præsten,...
Der var en gang en pottemand, der kjørte med en hvid hest og et gammet helmis, og han havde gjærne sit kvarter i Rahbæk i Skjærn, når han kom på de egne. Så en gang han kom der, havde han en hvid hest i stedet tor det gamle helmis, så nu havde han to hvide. Han kjører derfra og vil til Stavning, men som han kjører allerbedst, ser han en hitte mand, der...
I min Drengetid var der en Præst i Pedersled, som de fortalte om, at han var så klog. Der var nogen en Gang, der var kjørt ind i hans Skov for at stjæle Træ, og da de så havde fået læsset på, så kunde de ikke kjøre af Stedet. Han sendte nu hans egen Karl derned for at hjælpe dem at få læsset af igjen, og så kunde Manden kjøre med det. En anden Gang var...
Der var en kræmmer, der gik med kram, og det måtte han jo ikke have lov til. Så kom der folk efter ham. Den gang han ser det, så lægger han kramsækken og smider sig af hans kjole, den slænger han lige oven på sækken, og så sætter han sig der oven på. Kjolen var nu meget pjaltet, og ringe så han ud i det hele. Så spænder han nogle af hans klæder op og...
Den Gang Herremanden på Vosborg vilde have Skjærum Kirke brækket ned, var der ingen, der turde tage den forste Sten. Men så tog Ladefogden den. Siden den Tid havde han aldrig Ro på sig, og til sidst tog han sig selv af med Livet. Hans Lig blev nu lagt i en Kiste, og den blev sat på en Slæde, som de spændte to rodbrogede Kvier for, så skulde de rende med...
Der var ellekjællinger nede ved Knude >ro ved udløbet fra Knude, sø. Når de havde spændt bæsterne fra, drev hjordedrengene dem sammen i en flok og gik og græssede dem. Når det så var koldt, slæbte de pinde sammen og stak ild i. Så kom der nogle ellekjællinger og varmede sig ved ilden. Da tager en modig knægt en brand og jager op under éns skjorter, og så...
Den gamle Blicher i Spentrup var en gang kjørt til en gård i Gassum, hvor folkene hverken kunde spinde eller udrette huslig gjerning uden at blive forstyrret. Det trak også dynen af dem om natten. Derfor anmodede de pastor Blicher om at mane spøgelset, og han lovede det, men sagde, at de skulde ingen ting bryde dem om, før han kom. Hans karl, Kristen,...
Man må ikke sætte sig af vognen til den side, som føløget er spændt for. Maren Dissing.
da.etk.JAT_01_0_01211
Der var en mand her i byen, når han vilde til Randers, og hans kone i det samme kom forklædeløs ud, spændte han fra igjen. Når han kom imod en kat, rejste han også af hjem igjen. Nørbeg.
da.etk.DS_07_0_00718
Fra Nøn-e herred tager de til Grønne med grin å kjør hjem med latter.
En Aften Provst Bendix i Højbjærg kjørte fra Palstrup til Højbjærg, og så kom til et Sted inde i Palsirup Skov, så kunde Kusken ikke få Hestene til at gå længere. Så står Provsten af Vognen og går om foran Hestene, og da han har gjort det, så siger han til Kusken: »Kjør nu!« og så var der ikke noget i Vejen. Kusken syntes, at han sagde noget til Hestene,...
da.etk.DSnr_05_0_01186
Eu kone har fortalt, at en gang hendes fader var kjørende til kjøbstaden, kom der en mand til ham og forlangte at kjore med lidt på hjemvejen, hvilket han nægtede, da han var hårdt læsset. Hendes fader kjorte knap efter ud af byen; men han kom ikke ret langt, inden hestene stod stille og var ikke til afdrive af stedet. Han vidste ikke, hvad han skulde...
