Der var en kræmmer, der gik med kram, og det måtte han jo ikke have lov til. Så kom der folk efter ham. Den gang han ser det, så lægger han kramsækken og smider sig af hans kjole, den slænger han lige oven på sækken, og så sætter han sig der oven på. Kjolen var nu meget pjaltet, og ringe så han ud i det hele. Så spænder han nogle af hans klæder op og...
Slanler-Lavst var god til at mane. Degnen vilde også forestille at kunne mane, men han var bleven standende på Halvvejen og havde ikke gået den sorte Skole helt igjennem, men Præsten havde bestået den hver Stykke. Nu var der så meget Spøgeri på en Udflyttergård, og det havde Degnen taget sig på at sætte væk, men det gik ham.lige godt på. Så kunde Præsten...
Den Gang Herremanden på Vosborg vilde have Skjærum Kirke brækket ned, var der ingen, der turde tage den forste Sten. Men så tog Ladefogden den. Siden den Tid havde han aldrig Ro på sig, og til sidst tog han sig selv af med Livet. Hans Lig blev nu lagt i en Kiste, og den blev sat på en Slæde, som de spændte to rodbrogede Kvier for, så skulde de rende med...
Der var ellekjællinger nede ved Knude >ro ved udløbet fra Knude, sø. Når de havde spændt bæsterne fra, drev hjordedrengene dem sammen i en flok og gik og græssede dem. Når det så var koldt, slæbte de pinde sammen og stak ild i. Så kom der nogle ellekjællinger og varmede sig ved ilden. Da tager en modig knægt en brand og jager op under éns skjorter, og så...
Man må ikke sætte sig af vognen til den side, som føløget er spændt for. Maren Dissing.
da.etk.JAT_01_0_01211
Der var en mand her i byen, når han vilde til Randers, og hans kone i det samme kom forklædeløs ud, spændte han fra igjen. Når han kom imod en kat, rejste han også af hjem igjen. Nørbeg.
da.etk.DS_07_0_00718
Visse karle tager hugormetunger i munden og kysser en pige, for at hun skal løbe efter dem. Martin Smidt, Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00934
Den Onde kunde tage træskoviskerne og gå med, når der ikke var spyttet på dem, efter at de var smidt. Mors. Skallerup. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_06_0_00374
Lige øst for Hvidbjærg kirke på Tyholm er Benkjær, der har sit navn af, at alle de ben, der blev gravede op på kirkegården, blev smidt ud der. Det har stået under vand indtil for en 50, 60 år siden. m. nielsen. hvidbjærg.
da.etk.DS_03_0_01807
I Volshøj i Velling er en stor skat. En bjærgmand ejede den. Folk fra Kovsirup vilde grave den ud. Så traf de på en stor jærnkiste, og fik fat på den. Men da så de Kovstrup brænde. De blev så smidt ud af højen. Vinding højskole.
da.etk.DS_01_0_01198
Man må ikke klappe et møglæs, når et folog er spændt for vognen, og det ikke har folet, H. Kr. H., N. Kr. P.
Der var rovere både i Hovskoven og Skrødstrup skoven, og de spændte kjæder tværs over vejen. Dorte Marie Møller, Assens.
I 1864 var min Bedstemoder rejst bort for at besøge en Søn, som boede i Idum, hun opholdt sig ellers hos en Søn i Tvis, og det var altså min Fader. Så hen på Aftenen hørte min Moder, der sad inde i Stuen tillige med Karlen og Pigen, ligesom nogle Jærnlænker blive smidt op mod Stuehusets Mur der uden for Vinduerne, og kort efter hørte de alle tre én komme...
Er Povl god så bliver Per ogsa. men er Povl vred. sa bliver Per værre. Jes Smidt, Favrvrå. Sønderjyll.
»Du skal ikke kaste det efter mig, du véd ikke, hvad jeg er med.« Siges spøgende til den, der smider noget hen på en. Sigter til
Der ligger efter Fortælling en Krigskasse begravet i Havet uden for Bolk, den er bleven smidt over Bord en Gang i gammel Tid. Den kan endnu sees i stille Vejr på Havbunden. Der har været flere Krigsskibe der og haft Kjættinger om den, for at få den op, der har været nogle Dykkere til at lægge dem om, men alle springer de. når Folkene vil trække den op...
da.etk.DSnr_03_0_01365
Da Djævlene blev smidt ud af Himmelen, blev nogle til Hyldfolk Og nogle til Bjærgfolk. Sønderjylland.
Der er en god bog, som der står meget godt i, og det er Henrik Smidt. Den bog havde en mand, hvor a tjente, men vi måtte jo ikke se den. Vi stjal os alligevel til det, når han varikke hjemme. Cyprianus skal endda være bedre. Der var tre brødre, som granskede i de sager, de lavede hver en bog, nemlig Henrik Smidt, Cyprianus og Hans Mikkelsen. Tåning.
Der ligger en stor sten i Ganderup enge, og der er mærke af en hånd i den. Der skal have stået en kjæmpe oppe i den lange hede nør for Ganderup, og der vilde han tage en sten og smide efter Storvorde kirke, men den kom jo ikke over fjorden. morten madsen, ajstrup.
Kyster hestene, når de er spændt fra, efter at de har været henne at hente jordemoder, så går det ikke godt med fødselen. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_01_0_00992
