En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Min Fader var Kusk ved Rise Præst, før han blev min Fader. Den Præst kunde mane, men der skulde altid være to for ved ham, og så kom han altid som den tredje af sig selv, altså uden at der kom Bud efter ham. Det var jo, når de andre to Præster var i Knibe. Når der var sådant noget ved det, så talte han altid til min Fader en Times Tid før Midnat og...
Når de var ved at koge mælk, og den kogte over, skulde de smide lidt salt i ilden, for at koernes yvere ikke skulde blive gale. T&rup Jutta Jørgensen, Kistrup.
En handelsmand sagde, at en skulde smide en rådden pind efter kreaturet, så blev det solgt. K. Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01056
En kviekalv, der er født i fuldmåne, må aldrig blive slagtet. Favrvrá. Jes Smidt.
På Rakkertoften la i gammel tid rakkerens hus. Benene af de døde dyr blev smidt i Rakkertoften. Der er her fundet en masse ben, som er blevne solgte, og der avles altid godt korn på det sted. R. p. Randløv. Tåning.
Når et Par gamle Halmvisker blev taget af Træskoene, så skulde der spyttes på dem, inden de blev smidt bort; ja, de skulde nu egentlig helst loses op og så spyttes på dem med det samme, da var man sikret mod Uheld, som ellers let kunde komme i den Anledning. Tørring S., Vrads H. Jens Terkilsen, Have.
På Vejen mellem Sørup og Dysted i Sydsjælland gik en Gang et Spøgelse med et gloende Læstræ på Nakken. Hvem, der mødte ham, blev smidt i Vejgrøften. Opt. af Mikkel Sørensen. Toksværd S., Hammer H.
da.etk.DSnr_05_0_01086
Et Sted i Øsløs Sogn er en Stendynge, som man smider en Sten til, når man går forbi. Det skal være en Selvmorders Grav. Øsløs S., Vester Han H. Læge Roelsgård, Vejle.
Lige øst for Bulbjærg lidt inden for Strandkanten går en Standvej, og ved Siden af den ligger en Stendynge, som almindelig kaldes Kaptainens Grav, og enhver, som kommer der forbi, smider en Sten til Dyngen. Læge Roelsgård, Vejle. Lil S., Vester Han H.
Den kloge Præst i Hundslund kjørte ad Vejen fra Odder til Oldrup, og da han kom til et Sted, hvor der har ligget en Kirke, der kaldes Ulv Kirke, gik Vogntøjet i Stå, og Kusken kunde ikke kjøre af Flækken. Så siger Præsten: »Tag det nærmer Baghjul af og smid det op i Vognen.« Så kunde de kjøre. Odder S., Hads H. Erik Lund, Halling.
En Præst nede i Omme var så god til at mane. Så kom der en til ham og vilde have en Gjenganger nedmanet. Men han kunde ikke, inden han fik kjøbt en Kage at smide bag over hans Hoved. Da han fik den, så kunde han. De havde en Degn her, som også kunde mane. A tjente den Gang i Møbjærg, da a hørte det. Sønder Omme S., Nørvang H. Kirsten Marie...
da.etk.DSnr_05_0_00387
Ham, der blev henrettet ved Hvolbygård, det var en Svensker, der hed Gustav, og ham nedstammer vi fra. Da han blev henrettet, tilstod han, at hans Kone og de to Børn kunde findes i det døde Hul. Der havde han jo smidt dem ned.
Der har været en hellig Kilde på Knud Lindebjærgs Mark oppe på selve Bjærget. Der er fundet Skillinger i den, som de syge, der har besøgt den, har smidt derned.
Der sidder en Sten i Skjærbæk Kirkemur, og der er kjendt 5 Fingre i den. Den er smidt af en Kjæmpe fra Kirkehøj på VesterGasse efter det Sted, hvor Kirken så skulde bygges. Den skulde fra forst af have været bygget der på Gasse Mark, men så vilde de have den længere mod vester. Skjærbæk S., Haderslev Vester A. Hans Jepsen Jefsen, Gjesing, Skjærbæk.
Hvert År smider Storken et Æg eller også en levende Unge ned af Storkereden. Det er et Takoffer, den bringer Vorherre, siger man. Jeppe Jensen. Storken må komme her Frue Dag.
En kviekalv, der er født i fuldmåne, må aldrig blive slagtet. Jes Smidt.
Smider man siue brugte træskomåtter uden at spytte på dem, og lader dem ligge hele, og et dyr kommer over dem. kan det hverken lykkes eller trives. A. C. P.
Min moders moder plejede altid, når nogen havde drukket af det, hun gav dem, og hun ikke troede dem rigtig, at smide lidt af det, de levnede, på gulvet for at forebygge fortræd. Mette Nielsdatter, Kjelst.
En aften kjørte a og min broder hen ad vejen til Hammershøj. Med ét så blev a smidt ud af vognen og sat ned på vejen uden at støde mig det mindste. Bag efter kom min broder den samme vej, og så løb hestene med vognen. Han kom op, og så stod de lige med ét ganske stille på denher side Galgebakken. Så kom a også derhen, og vi satte os op. Da skred der en...
da.etk.DS_05_0_01990
