I Møborg var der tro gårde, som hed Vester-, Oster- og Meld - Kvolsbæk. Der var min moder født, og hun har fortalt, at i Vester-Kvolsbæk mistede de et par kreaturer, og så troede folkene, at de var forgjort. De så en hare, der løb over marken, og troede, at det var heksen. Så var der en god skytte, der hed Per Smed, ham snakkede de til, at han skulde...
Der var en smed i Gjellerup by, der var meget dygtig til at smede, men også dygtig til at drikke sig en stor dram. Lige så urimelig var han også mod kone og børn, når han fik æ store dram. Så en nytårsaften havde han også fået en dram, og så havde han gjort redelighed i huset og jaget kone og børn ud. Men som han nu havde fået det besørget, var døren...
Søren Skippers fem Børn døde af Halssyge. Det var der set Varsel for, det troede de da, for Niels Smeds Kone havde set en Ild oppe på Taget af det Hus. Karl Frandsen, Endelave.
da.etk.DSnr_02_J_00081
Der ligger en Høj nordvest for Kirken op efter Døsgård, som er en større Gård. Når Folk kom der forbi om Aftenen, hørte de én smede der inde. Bertel Krog, Vester-Hassing.
da.etk.DSnr_01_0_00113
For heuved en 30 år siden vil man have hørt en smed smede inde i Uglhbj på Vejersier mark. a. H. Schade.
da.etk.DS_01_0_00113
I en gård i Firregårde der slæbte de den sidste ko ud af nodset den søndag morgen, da mand og kone skulde ga i kirke som unge folk, efter at de et par dage før havde holdt bryllup. I Javngyde, der er en stor by, blev der kun 2 hoveder. Der blev en ko i Bovens, og deres bytyr blev i den alleroverste gård i byen. Den kvægsyge var her 1763. Smede-Rasmus,...
Gamle Per Smed, Bærtel Smeds fader i Krejbjærg, gik over kirkegården, og så kom der en person til ham som en præst og sagde, om han ikke vilde følge med ham ind i kirken. "Jo, i morgen aften," svarede han. Da han kom hjem, kunde han ikke sove, gik så over til RødJing præst næste dag og fortalte ham det, Han svarede, at han skulde møde, som han havde...
I Knudegårdsbjcerget på Øland hører man ofte dværgene smede. Nik. Christensen.
Udenfor Gjellerup kirkegårdsdige er der en gang bleven vist mig en grav, hvor en selvmorder var bleven begravet, N. Uglsø, Sønder-Os.
da.etk.JAT_04_0_00241
Byremse fra Birk v. Herning. A goer mi saen dæ neje, sa Wolle Skræje. De mo do mussel &t, s.t Kræn Fret, De æ bæst a folie væjen, så Niels Dæjn. Nej. Fanden rii mæ ær er ef, så Kræn M . . Da trower a sku de, så Anders K . . Ja pænnedo ær e så, så Pe P . . Dæ ka væær en nottebene om de, sa Anders U.. A, I er pennedø no æseler bwæjæn, sæ gi. Pe...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå...
Der var en præst her i Sunds, de kaldte Sunds. Han var ikke stærk i den her præken og vilde gjærne bruge lignelser for at gjøre folk begribeligt, hvad meningen var af prækenen. En dag vilde han fortælle menigheden, hvordan folk blev ved at vade længere og længere ud i synden, og så kunde han ikke gjøre dem det mere begribeligt end ved at vise hen til en...
Toldforvalter Jahnsen fra Skanderborg havde nøje fortegnelse over alle kræmmerne i hele herredet i hans lommebog, og så vidt a kjendte krørumerne, havde han dem hveren. Ved nogle navne havde han en prik, ved andre to. En prik foran navnet betod, at kræmmeren gjemte sit kram til oster fra hans hjem, og prik bagved betod, at det var til vester. Ved én fra...
Agerskov og Bjødstrup var i forrige tider nogle slemme sviragtige steder, og de sad og spilte meget kort. Så var de samlede igjen en aften i Agerskov til kortspil. Konerne var jo kjede af, te mændene sad der, og de spekulerede på, om de kunde ikke finde på noget, der kunde vænne dem af med kortspillet og det syndige liv. Der var en stor vædder der i...
En degn i Felding, der hed Grove, havde et brændevinstøj gjemt. En nabokone kom en dag og vilde låne en cikorie hos ham, men dette blev hende nægtet. Så gik hun hen og angav ham, og da brændevinstøjet fandtes, blev han afsat. Han fik siden lov til atter at soge embede, og så blev han kaldet til Ørre, men døde strags efter. Niels Uglsø.
Da 1839 Peder Pallesens gård i Birk brændte, brændte også deres brændevinstøj, men det var så vigtigt for dem, at de strags anskaffede nyt. Så måtte de endda af med det i 1842. En del korn brændte, og det blev kjørt over til Kollund, og der blev der brændt brændevin af det. Det var som ajle (kopis) at se til. Niels Uglsø.
Ved 1860 fandtes brændevinstøj i Sønderup i Vium af kontrollørerne. Folkene fik en rnulkt på 100 daler. Derfra tog de til Troldhede i Borris, men fandt intet, for de kjørte fejl af huset. De ledte det ene sted, og tojet var det andet. Niels Uglsø.
da.etk.JAH_05_0_00146
Den gang beboerne skulde aflevere deres brændevinstøj i 1842, mødte de med så meget hos Niels Abildtrup i Gjelleruplund, at der blev to stærke læs af Gjellerup sogn, og udsendingerne havde ikke penge nok med dem at betale det med og måtte have bud til herredskontoret efter flere, for de troede jo ikke, der var så meget. Hvad der var af ler, blev jo slået...
da.etk.JAH_05_0_00145
Niels Knudsen i Fjelstervang skrev op, hvad brændevin de brændte i hele byen, hvilket han sagtens kunde, da mændene stadig samledes på det sted, hvor der brændtes, for at smage fordråberne. Da brændingen var aflagt, sendte de bud med ham til kjøbstad efter brændevin, og han sagde da, at mændene endnu drak lige så meget brændevin som for. Der var jo...
