For heuved en 30 år siden vil man have hørt en smed smede inde i Uglhbj på Vejersier mark. a. H. Schade.
da.etk.DS_01_0_00113
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
På Mollerup hede er der en højde, som kaldes Brunbakke. Den var for et halvt hundrede år siden beboet af dværge, som. rigtig havde deres spil der. Ofte så man ildflammer stige op af højen og flyve i retning langs med vejen til et hus, der lå i nærheden. Manden, som boede der, troede, at det var bjærgmanden, som kom i denne skikkelse, og var bange for, at...
Søren Skippers fem Børn døde af Halssyge. Det var der set Varsel for, det troede de da, for Niels Smeds Kone havde set en Ild oppe på Taget af det Hus. Karl Frandsen, Endelave.
da.etk.DSnr_02_J_00081
Der ligger en Høj nordvest for Kirken op efter Døsgård, som er en større Gård. Når Folk kom der forbi om Aftenen, hørte de én smede der inde. Bertel Krog, Vester-Hassing.
da.etk.DSnr_01_0_00113
I en gård i Firregårde der slæbte de den sidste ko ud af nodset den søndag morgen, da mand og kone skulde ga i kirke som unge folk, efter at de et par dage før havde holdt bryllup. I Javngyde, der er en stor by, blev der kun 2 hoveder. Der blev en ko i Bovens, og deres bytyr blev i den alleroverste gård i byen. Den kvægsyge var her 1763. Smede-Rasmus,...
Gamle Per Smed, Bærtel Smeds fader i Krejbjærg, gik over kirkegården, og så kom der en person til ham som en præst og sagde, om han ikke vilde følge med ham ind i kirken. "Jo, i morgen aften," svarede han. Da han kom hjem, kunde han ikke sove, gik så over til RødJing præst næste dag og fortalte ham det, Han svarede, at han skulde møde, som han havde...
I Knudegårdsbjcerget på Øland hører man ofte dværgene smede. Nik. Christensen.
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
To Svenskere søgte efter kul i Flade bakker for en to år siden. De gravede sig et stykke ind i de nordlige bakker fra fjorden af, men de fandt ikke noget. A. H. Schade. Til 2. Handel og skibsfart.
Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
Det skal betyde en god lykke at se først om foråret: En flyvend' vib' og en drivend' plov og en standend' stork og en hvid ålam og en mårføl og en løbend strandskad'. C.Sch.
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
Børn, som bar været i kirke til dåb, skal sove i kristentojet, hvilket derefter hænges op, ti så vil det blive roligt og godt. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00863
Når gudmoderen vender sig fra præsten, og det er et pigebarn, må hun ikke vende sig om imod mandfolkene, så bliver barnet letfærdigt, C. Schade.
