For at tiendetageren skulde have nogen ulejlighed med at tælle, satte de det ikke i rader som nu, men hist og her på agrene, eg han døjede da med det og måtte tit have reb og slå om det ene stykke efter det andet og så tælle, hvad han hver gang havde inden for rebet. Når det var færdigt, slog han om det næste stykke. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Når pigerne gik til hove om morgenen holdt de deres river højt i vejret og sagde: "Vi skal til Fyssettsten til gilde.- Men om aftenen slæbte de riverne efter dem og sagde: "Den forbandede Bøvling hove!" Niels Uglsø, Sønder-Os.
I Store-Uglsø i Ryde havde deres øg fået føl i stalden om natten. Da folkene kom op om morgenen og så det, skulde de have oget flyttet hen i en bøvl i det østre hus. Men det havde været stærkt snevejr om natten, og huset var knøget efter, så de måtte til at have øget og føllet ind i stuen, hvor de bøvlede en plads af til dem på gulvet. Det kom så i...
Der var en mand, der boede i Bjærggard i Gjellerup, de kaldte ham Anders Bjærggard. Han kjorte mog ud på de grønne agre om foråret og såede byg i moget og harvede oven på, altsammen uden at pløje. Da de siden spurgte ham ad: Hvordan blev dit byg, Anders? svarede han: Det blev sku godt nok efter æ lejlighed. Niels Uglsø. Sonder-Os.
På Snejbjærg kirkegård osten for kirken er en lille forkøjning, de kalder Pesthøjen, og der er de folk begravede, der døde af pesten. N. Uglsø, Sønder-Os.
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
Herredstinget har nok været holdt vesten for Herning midt imellem Herning by og Snejbjærg kirke, syd for chansseen. Det ligger noget højt og kaldes Tinget, den mark der. En fjerdingvej sønden for Snejbjærg kirke og sydvest for den plet mark cr en lille høj, som kaldes Galgehøj, og lidt vesten for æ Ting, hvor der blev taget grus, da de anlagde chansseen,...
Agerskov borggård har ligget lige sønden for den gård, Kristen Knudsen nu har, og der har været grave runden om borggården. Ladegården har ligget der, som den gamle gård lå, og der fører en brolagt bro fra ladegården over til borggården. Peder Rasmussen, der boede i Jens Birks gård og døde ved 1840, fortæller dette efter Jesper Hyrde, som gik ved ham og...
£n pige, der tjente i en gård i VikJbjærg, var noget rask i det og forestillede, at hun kunde se forvarsler. En dag siger hun til konen : «Du skal snart til bojel, og du skal låne mit uderklæde til det.» Så kom det også helt nventet på med det her bojel, og folkene bliver bedt. Da kommer der en kræmmer i det samme, og konen kjøber et nyt klæde. «Nu...
I et meget knapt foderår var de gårde, der havde en dygtig nisse, godt farne, ti disse små, men stærke puslinger var rigtig 'gode til at bjærge til den mand, hvor de havde taget ophold, og således havde Herningsholm og Gjellerup præstegård hver en ret god uisse. De stjal en nat fra hverandre en god dragt foder, hvormed de modtes på engen mellem...
Smedens Hammer må ikke ligge på Ambolten og Snedkerens Høvl på Høvlbænken Natten over, for hvis de skulde komme til at lave Ligsøm og Ligkister, så vil Redskaberne gå af sig selv. Ghr. Møller, Ringive.
Ole-smedens søn Jens Olesen i Kare fortæller: A kunde i lange tider ikke forstå, hvordan det kunde være, te hver morgen, når a trak køerne i marken, så kom der en hare og dandste på bagbenene for ved køerne. JVlen nu er a ligevelle bleven klog på, te det var ingen rigtig hare. A er vis på, det var Floos-Mett Marri. J. Kornerup, Egå.
Når en hest er slem til at løbe løbsk, og de ikke kan holde den, skal de smede en mile af jærn, der er gravet op på kirkegården, og lægge den i munden på den. Lars Nielsen.
Dem, der kvæler dem selv, de skal have kniv og strikke med i kisten. Da smedens kone her i byen hængte sig, fik hun strikken med sig og så deres brødkniv, for den havde de skåret hende ned med. An' Fiskers, der skar hende ned, sørgede for det. maren knudsdatter, uglbølle.
På Håjkjærsbakken (eller måske det var nede i kjæret) har de gravet efter penge. Da de kom så nær, at de så kjedelen, kom det dem for, at Peder Smeds gård brændte, og så snakkede de med hinanden om ilden, og nu forsvandt kjedelen.
Jens Væver fortæller også, at da han og broderen sad hjemme og vævede, var broderen en dag gået til Lundsgårdene sønder på Mors og kom sent tilbage over Redsted hede om aftenen forbi en høj, hvori han tydelig hørte én smede på en ambolt og blæse med blæsebælg. Jens Kr. Kristensen, Rakkeby.
Der ligger en sten imellem den søndre kirkegårdslåge og våbenhusdøren på Sønderup kirkegård vesten for gangen, og der ligger under en hestehandler, hvis gård var på tolv tønder hartkorn, og han havde tolv heste. Han blev gift med en pige her i byen, de kaldte Smedens Maren. Jens Hansen, Sønderup.
da.etk.JAH_06_0_00092
Niels Smeds Dreng i Fårup var så plaget af Bylder. Så gik de med ham ned til Niels Kristians, da den gamle Mand var død, og spurgte, om han ikke måtte få dem sat væk med den døde. Men de nægtede dem det. Søren Andersen, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
