I Højris have går et hvidklædt kvindfolk med sort bånd om hoved og håndled. Hun går fra porten, der går til krattet, og langs ad gangen hen med staldbygningen. Hun går igjen, fordi hun har undlivet sit barn, og for nogle år siden hørte en karl, der lå i karlekammeret i staldbygningen, at én klagede sig så ynkelig: "Gud nåde mig, Gud nåde mig!" a. h....
Fra Frydsbrønd dam til samme gårds have skal derfor en 40 år siden være set en kvindeskikkelse komme gående ved nattetid. a. h. schade.
da.etk.DS_05_0_01296
Når klokken er elleve om aftenen, gjøer alle hundene på Kjeldgård, og samtidig hermed går en hvidklædt dame under de lire lindetræer i haven. Hun går der, fordi hun har født et barn i dølgsmål og undlivet det. a. h. schade.
Under glamhullerne på Ovtrup kirketårns vestreside er der et lille hul, som aldrig kan tilmures, ti hver gang det er sket, sprængtes der straks et stort stykke ud af muren. Efter flere forgjæves forsøg på at dække det har man ophørt dermed. a. h. schade.
En svanger må ikke sætte sig at pisse, når kun går til kirke, så vil barnet pisse i sengen. a. H. S.
En svanger må ikke sætte sig på en grav på kirkegården, ti som jorden synker ned, får barnet slag. a. H. S.
En svanger må vogte sig for at gå over ild, hesteskum, afraget skjæg, ål, ovnragen, en uoprinket tommestreng, dørtrin, hvori er hugget, hvorpå er slebet knive, ej gå under rå huder, ej se i en afdøds grav. Har barnet fået hedeblegne, skal det sove på ildstedet. Traske kan være en følge af, at moderen har gået over hesteskum. Det skal da være godt at...
En svanger må ikke sidde på kiste, skrin, kuffert eller sligt, som er beslået med jærn, da bliver barnet hudlast på rumpen og skal for at helbredes sove i kisten. A. H. S.
En svanger må ikke gå under skind, så får barnet skindsårelse. A. H. S.
En svanger må ikke slå et svin på næsen, så får barnet snue og kureres ved at die gjennem en svinetryne. A. H. S.
Vil barnet ikke trives, må moderen have forseet sig med at veje noget i hendes hosebånd, da hun gik med det. Hun bor da først veje barnet i hosebåndet og derpå afveje lige så meget brød, som barnet vejer, og uddele til de fattige tre torsdage i rad. A. H. S.
Er at barn dørspændt, skal det hjælpes med, at man tager et skåd af døren og jager barnet der igjennem. A. H. S.
De wa jæn gang, dæ wa pestilærtds i æ land. å dær war åse hæær æpo TyhwàZm, ka ætro?i\ Dæær et så waøwersta^en, så wa dær et on jæn mand i behå/d æpo æ hejel land, å han gik åp o en hyw dæhamn we æ Hwilenggra?^ (Hwiligraw?) å roobt: »Allddehæræmiin!« Mæn så wow wnt dær endda en kjæ£eng åp lig we æ sii å å såå: »Næjj, de hall æ miin!« A. H. Schade.
På Præstehøj i Junget præstegårdsmark mødtes i gi. dage, da der endnu var præst og kirke i Grættrup, dennes og Junget præst jævnlig her. De gravede da en tønde gammeløl ned i højen og tappede så af den, medens de røg deres piber og fik dem en snak. A. H. Schade.
I Tgborøn ligger der nogle gårde, som kaldes Ilárborøn. I eu af dem lå der 10 Brandenbotgere (ryttere) i kvarter. Da de drog bort derfra sydpå, tog en af dem rejsen om ad fladtørvmosen, hvor der stod et fruentimmer, som gravede torv. Han stod af hesten og uærmede sig hende, fordi han havde noget i sinde med hende, men huu var rask besluttet og sendte ham...
I en af de østligste gårde i Solbjærg på Mors gjemmes eu svensk pallask, sandsynligvis fra krigen under Fred. III. En gang kom der en røver hertil, og der var kun en gi. kone hjemme. Han truede hende på livet, hvis han ej fik deres guld og sølv, så hun måtte vise ham op i deres østrestue, hvor der stod flere ørker. Svenskeren begyndte nu at rode op i en,...
Rundt om hele øst- og nordkysten af Salling har der i gammel tid været skov, og man ser endnu krat på Skove, Grætrup og Jungetgårds bakker, og navne som Eskskov, Åsted skove, Risum, Grætrup skove bærer i selve navnene spor af, at der tidligere har været skove der. Alle disse steder ligger rundt om på Sallingstranden. a. h. schade.
Om en sig ved Grønmarksbakken, hvor vejen til Tisted går forbi, kan jeg huske, man i min barndom sagde, at her en gang var væltet en mand ned med vognen fuld af penge, og de var aldrig kommet op senere. Siden den tid har der altid været rækværk langs vejen, hvor sigen ligger lige ved. a. h. schade.
Om Mærgolskjælde, som ligger i en dal lidt nord for Flade kirke, fortælles følgende: I gamle dage gik der en mand og en kone en dag fra Hanstholm til Flade kirke til alters, men den gang de kom til kilden, begyndte konen at ræppe, hvilket viste, at hun havde spist på denne dag i steden for at holde stræng faste. Herover harmedes manden og begyndte at...
På Køppel ruiner nordvest for Nykjøbings vejrmølle skal der have stået to kapeller, og dertil skal Nykjøbing have strakt sig ud. For en 20 år siden (1854) fandt den gamle Stausholm, som ejede jorden og lod den jævne eller grave, syldsten og stykker bygningstømmer, som tydelig viste, at det havde brændt der. a. h. schade.
