På herregården Stenalt lå en nat en fremmed i et soveværelse. Som han nu lå vågen, blev der pludselig tændt et lys i kammeret, og han så en mand sætte sig ved et bord, tage papir op af en skuffe og give sig til at skrive, mens en sort hund sad på bordet og holdt lyset i munden. Da manden havde skrevet et brev, lagt det sammen og forseglet det, tog han et...
I præstegårdshaven i Tørslev er det ikke godt at gå om aftenen i en gang, som fører op til kirken. Der skal gå en mand med hovedet under armen. sofie lund.
da.etk.DS_05_0_00183
En gammel mand fortalte, at han som dreng havde tjent ude i Grædstedbro-egnen. Så skulde han tidlig ud efter hestene og hente dem hjem, og nu havde han hørt, at det spøgte der ude, men havde ikke selv set eller mærket noget. En morgen, han kom meget tidlig derud, og stjærnerne skinnede klart, mens han nærmede sig marken, hørte han sådan et...
For mange år siden levede i Sønder-Bjert ved Kolding en præst, som havde gået i den sorte skole. En søndag under gudstjenesten vilde hans tærskemand, der boede i Agtrup. liste sig bort med et par skjæpper korn, som ban havde stjålet fra præsten. For at nu folk ikke skulde se, hvad han færdedes med, bandt han posen med kornet ind i et knippe halm og vilde...
Min moders bedstefader havde været aftensangspræst ved St.-Nikolaj kirke i Kjøbenhavn og levede, da han havde taget afsked, hos en datter, som var gift med enKoefod og boede på Ryttergården ved Nekso ovre på Bornholm. Han var en from gammel mand, der lærte siu datter Kingoske salmer, som hun igjen lærte sine børn. Så skete det en gang, da han var over 80...
I Oster-Tørslev var for lang tid tilbage en præst, som hed Hensemann, han var meget klog. Den gang hørte Dalbyovrc som anneks til Tørslev. En søndag, som han kjørte på vejen fra Dalbyovre, sagde han til sin karl: »Nu sidder pigen oppe i våbenhuset og tapper godtøl til sin kjæreste, der skal hun min sandten blive siddende, til jeg kommer hjem.» Det måtte...
I forrige århundrede var der en præst i Støvring ved Randers, Hr. Hee, som var bekjendt for sin klogskab og sin dygtighed til at mane. Der boede før hans tid en mand på Ladegården ved Randers, som hed Sprechelsen; om ham fortælles der, at han var kjæreste med en kvinde, som hed Bodil Sten. De havde fiere børn sammen, som de dræbte allesammen på...
I Koldbakken mellem Støvring og Tved boede der flere kjæmper, og lige over for i Rugsø herred boede der ligeledes mange. Disse kjæmper sloges med store sten, men fra Koldbakken nåede stenene ikke længere end til fjorden; der faldt de ned. Men fra Rugsø kastede de stenene med større kraft, dog nåede de ikke Koldbakken, men faldt i Sølkjær ved Skalmstrup....
I Dosthøj ved Skalmstrup boede en kjæmpe, og en anden kjæmpe boede i Kare bakker på den anden side af Randers fjord. De blev vrede på hinanden; kjæmpen i Kare bakker tog da en stor sten og vilde slå den anden ihjel. Han kastede den over fjorden, men den nåede ikke Dosthøj, den faldt noget derfra, og der ligger den endnu. Kjæmpen i Dosthøj havde bedre...
På ToJwj ved Tvede går en hest udeu hoved. Sofie Lund.
da.etk.DS_02_H_00151
I en af Sædov-gårdene ved Mellerup havde de en nisse, men så var det en juleaften, at pigen sådan for nar havde lagt srnorret på bunden af fadet, hvori hun hældte nissens grod. Da han nu kom og skulde spise, blev han grumme vred. Slog en god ko ihjel i nodset. Gik tilbage til grødfadet. Slæbte den døde ko op til Hald, hvor der var en mand, han var vred...
Der var ikke mange nisser i forrige tider, for der var kun få, der havde foder og korn nok, og det skaffede nissen jo meget af, da han hentede det om natten. Han havde gjærne en stor rød hue på, men det var ikke alle, der fik ham at se. En gang var han ude på gaden blandt ungdommen, og da slog de kreds om ham, men når de prøvede på at slå efter ham ved...
I min barndoms dage fortalte man meget om bjærgfolk. Mange havde set dem dandse runddands oven på jorden, og deres mange små børn legede, mens de gamle dandsede. De havde stor lyst til at forbytte folks børn, og det var ikke nemt at blive af med sådan en bjærgknægt igjen. Han skulde klædes nøgen og lægges ved udgangsdørens dørtræ, samt dernæst rubbes...
I en af gårdene i Støvring boede en gang et par folk, hvis barn var blevet forbyttet. De søgte råd hos en klog kone, og hun sagde, at de en aften skulde feje skiftingen ud med det andet fejeskarn og kaste ham på møddingen. Det gjorde de, og næste morgen lå deres barn på møddingen, men det ene ben var brækket på det. Sofie Lund, Støvring.
En pige gik en gang fra Linde til Jennum. Da horte hun, at der fra en høj, hvorpå en mand stod, blev råbt til hende: "Maren, vil du ha' mig?" Uden at tænke videre over det sagde hun: "Ja." Om aftenen, da hun var kommen hjem, og det var blevet ved sengetid, blev der sådan en gruelig alarm omkring huset, det bankede og skrabede på vinduer og døre, og der...
En pige fra Tørring, som gik på Tørsler mark, lagde sig til at sove ved Stenshøj, som ligger ved bækken, der lober igjeunem Oster-Tørslev. Hun blev da tagen ind i højen af bjærgfolkene. Lang tid efter kom hendes fader eu aften forbi højen, og da så han hende gå ned til bækken efter vand, men hun havde en guldlænke om benet. Da hun så faderen, sagde hun,...
En mand fra Støvring red en aften fra Tvede for at komme hjem. Da han kom til Koldbakken, så han, at hele den store bakke stod på gloende søjler, og en mængde bjærgfolk dandsede der inde. Der kom da en gammel mand hen til ham med et sølvbæger og bod ham en drik. Manden tog bægeret, men hældte drikken ud. Da blev bjærgmanden vred og råbte: "Enten du nu...
Ved et bryllup i Tvede kom de til at mangle mad, fordi bjærgfolkene fra Koldbakken usynlig var til stede og slæbte afsted med store borringer. Sofie Lund.
Ved en høj på Jens Frandsens mark i Skalmstrup gik en karl og pløjede en formiddag. Han så da en ovnrage og en skade, som begge dele var i stykker. Hac gjorde dem i stand, og da han ved meldmadstid om eftermiddagen kom ud til højen, lå der en frisk skoldbaj. Baj kaldes alt fintbrød her på egnen. Skoldbaj er flade kager af dejen, som bages i...
På Skalmstrup mark, hvor der står en busk, sad en pige og syede på en skjorte. Hun kunde ikke huske, hvordan ærmet skulde vendes, da hun skulde sy det i, men så horte hun en rost nede fra jorden, som råbte : " Ærmet ret, skjorten avet". Sofie Lund.
