I de sidste år er der på Gåsetofte mark i Raklev sogn blevet udgravet eu høj, som kaldes Troldhøj, og fra eu gård, der lå tæt ind til, kunde man tydelig høre troldene smede og arbejde i metaller. De havde også stor lyst til at gjore folk vildfarende, især gårdens beboere, som de ellers ikke fortrædigede. Manden dér havde altid lyst til om aftenen at gå...
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
Der var en gammel Gårdmand i Torsied, der hed Jeppe Lassen, han havde en stor Gård og havde 19 Børn, for han var gift anden eller tredje Gang. Banksmeden havde 20 Børn, og han (Lassen) vilde også nok have drevet det så vidt, at han kunde have fået det tyvende, men det fik han nu ikke. Så døde han og gik igjen, og de så ham flere Gange. Han gik og puslede...
I gammel Tid skal Grysvad (o: Gripsvad) Kro have tilhørt en Enke, som de til daglig kaldte Moer Gribs. Ikke langt fra Kroen lå en Smedje, som Sønnen havde, og han hed Erik. Så passerede det en Dag, at der kom kj ørende en fin Herre fra Middelfart, og ikke langt fra Smedjen var han så uheldig, at Vognen gik i Stykker for ham, men han kunde da nå Smedjen,...
Der boede en Smed i Kjøng, de kaldte den gamle Smed, han hed ellers Jens Nielsen, og hans Fader var Officer. Han havde en Datter Maren, som fødte et Barn i Dølgsmål, og Faderen til Barnet var Lange Jørgen. Så siger Maren til ham: »Tag og vrid Halsen om på den Unge.« Han svarede: »Det ser så mildt, lad det leve.« Hun siger igjen: »Som jeg har sagt, skal...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
Der levede nylig en klog mand i Fårup, som hed Mads Hansen, sædvanlig kaldt Kloge-Mads,og hanhavde både vilje og evne til at vise den Onde, hvilken magt han havde over ham ved Cyprianus's hjælp. Smede-Lars i Rettestrup var en god ven af Kloge-Mads, og når det undertiden skete, at Lars ikke kunde få bugt med et dyrs sygdom, henviste han gjærne vedkommende...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: A tykkes, din fader og moder har så travlt. ...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
I 1763 blev Stærke-Erik født i en by vesten for Kjøge, der hedder Svambjærg. Som dreng var han ude i en skov, og da blev luften på én gang meget sort, og en rytter kom ridende på en hest. omgiven af en mængde hunde, hvis gloende tunger hængte dem langt ud af halsen. De var spændte sammen i et kobbel, og bag efter rytteren kom en kvinde flagrende, som hed...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
En ung Pige, jeg har kjendt, havde en Aften været et Ærende i Rønninge, og det blev lidt sent for hende, inden hun kom tilbage igjen. Da hun nu gik hen ad Vejen, der førte over en Dalsænkning, som kaldes Højbro, og hvor Vandet danner Afløbet fra Rønninge Søgårds Sø, da syntes hun, idet hun var næsten kommen over Dalen, at der var sådan Puslen og Støj et...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
Æ boede i Arnum, og så vilde æ gjøre en Tur til Ringkjobing. Men æ vilde låne et Sæt Seletøj ved Manden på Spandetgård, for mit eget var for simpel, og så kjører æ derom ad, det var jo ikke af Vejen, men han sagde, han kunde ikke låne mig det mere end til Andendagen, for han skulde selv bruge det. Æ fik Seletøjet og sagde ham. hvad Tid æ kom tilbage med...
Der boede en Mand i en lille Gård østen Kirken i Østerild, han havde en Broder, der boede i Bjærg. Lige i Bygsæden kommer der en bitte Dreng rendende fra Bjærg til Østerild: »Æ skulde sige fra min Fader, han er værgeløs bleven så syg. Moder troer ikke, han kan leve. Vil du ikke komme derover?« »Det kan æ snart ikke,« siger Manden, »for vi skal have...
Min Gammelfader var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Han red med Heste for en Hestepranger og havde set sig meget omkring i Verden, han havde været både i Venedig og i Amsterdam. De skulde en Gang ned til Italien med et Kobbel Heste, og da var Prangeren med også. Da de kom i Nærheden af Hamburg, var det så koldt, og så stod Prangeren af og sprang...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
