For et halvhundrede år siden var to mænd i S.-Nissum, der hed Niels Kjær og Anders Sønderby. De var fiskeslæbere, (d: de kjørte til markeder med fersk eller tør fisk). En gang kjørte de til Horsens med tør fisk. Det var en lang tur, og vejene var sandede og dårlige, så det tog mange dage. De plejede at overnatte i bøndergårde, ti der var ingen kroer i...
Der fortælles her en mængde strandingshistorier og om varsler for skibe. En gang fandt en mand, som gik ved havet og strændéde, en stor lang støvle. Han tog den for et godt fund og bar den hjem og lagde den fra sig uden at se videre til den. Men som han om natten allerbedst lå i sin seng, stod der en skikkelse ved sengen, som sagde: "Giv mig mit ben."...
Gården Rottervig i Avlum skiftede ejer med hver fuldmåne, for den var fæstegård og så pint med skatter, at iugen ærlig mand kunde bestå der. Ved 1820 blev marken kjøbt som arvefæste, så vidt vides, og gården flyttet fra åen længere op i marken hvor den nu ligger. I den gi. gård, fortælles der, havde folkene en plade af blik med svenske ord på, hvilke dog...
Der kom bud om til Fjand, at Polakkerne nu også kom derom. Gruelig havde de hærget og plyndret, hvor de havde været skrækken var stor over deres komme, og enhver søgte at gjemme sin ejendom det bedste han kunde. Der var en fattig, enlig husmand, der hed Per Hage; hans bedste ejendom var en ko, og den søgte han nu at redde tilligemed sig selv. Dagen før...
Der ligger en stor strækning høje, vilde klitter mellem Husby og Nissum, som kaldes Skarbjærge. De strækker sig fra havet omtrent tre fjerdingvej ind i landet, og en del deraf er nu tilplantet. Der skal have ligget en landsby, som hed Kabel, før sandflugtens tid. I stille vejr skal man endnu kunne se stenene af dens kirke ude på havbunden. kr. l....
På gården Mosegårds mark i Ulvborg er et sidt sted lige øst for engvejen ud til Hestehaven, og på dette sted, siger sagnet, er en gang sunken en karet med fire heste for. Det må have været i den tid, da Nørre-Vosborg lå på sin gamle plads, ti kirkevejen derfra må absolut have gået lige om ved stedet, som i gamle folks minde har været et dybt hul med vand...
Der fortælles, at en gang var Nissum fjord ikke bredere end at Udstrup og Vester-Tang stude kunde stå og brøle over til hinanden. At grundene i fjorden i sin tid har været engbund, fik man et temmelig godt bevis for, da den østlige del af fjorden for nogle år siden var tørlagt. På kanten mellem grundene og dybet såes mundingen af et gammelt vandløb, og...
IFjand østerenge ligger der en forhøjning, som kaldes Voldegrøft, hvor der skal have ligget en herregård. Når herremanden kjørte derfra til Kabel kirke, kjørte han gjennem en skov, som lå mellem Skarbjærge og Fjand. Der ligger nu 24 alen sand oven på en torvemose. Jeg kom en gang til en klynekaster der, som fandt en bronceøkse, imens jeg var der,...
Der, hvor Skjærum kirke har stået, på den søndre åbakke af Storåen på Nørre-Vosborg mark, har den afdøde ejer af ovennævnte gård, Valeur, ladet sætte fire hjørnesten og en sten i midten med den indskrift: >Her stod Skjærum klosters kirke, som blev nedbrændt efter 1559". Sagnet fortæller, at en ejer af NørreVosborg lod den flytte dertil og brugte den...
Herregården Abjærg i Vedersø brændte for en del år siden. Ilden sagdes opkommen ved hø, som brændte sammen. Om gården har jeg hørt fortælle, at den havde stået i forbrand i mange tider. Så var der en gang en mand, som kom gående over marken syd for gården en nat, og han så, den stod i forbrand. Han tog da nogle rupstrå og stak ned i en hoj, som var der...
Der er mange forunderlige fortællinger om liglys, ligskarer o. s. v., som især har hjemme rundt omkring Nissum fjord, men naturligvis også andre steder. Jeg vil her fortælle et par fra fjorden. Ud for de såkaldte Osterenge findes der et dybt sted tæt under laud, som kaldes Rorsbuskene, og der har i næsten hundrede år været set et liglys. Mangfoldige skal...
Der var en mand i Fjand, der hed Niels Bjerre, han var synsk og kunde se ligskarer o. s. v. I en nabogård var der en gammel aftægtsmand, og hans ligskare havde han set, fortalte han; der skulde være ti vogne, og de havde alle sammen gråskimlede heste for. Så dode den gamle mand, og folkene i gården vilde ikke have mere end ni vogne til begravelsen og...
Om sandflugtens fremkomst fortælles følgende: En gang kom der en dødmand (således kaldes alle lig, der kommer ved havet), og han blev ført op og begravet på Nissum kirkegård. Aldrig så snart var liget begravet, for det begyndte at blæse med sandet fra stranden ind i landet. Der gik tre dage, og det blev jo længere jo værre. Folk kom nu i tanker om, at...
En gang steg en havfrue op af vandet foran et skib og sagde: «Giv mig et par hoser!» Men der var ingen, der vilde give hende et par. Siden dukkede hun op ved et andet skib og sagde: «Giv mig et par hoser!» Så gav styrmanden hende også et par. En tid efter kom hun igjen til samme styrmand og sang: cOg hør du, mand, som hosen band, det regner i naer, det...
Nord for Fjande nede ved fjorden ligger der tre gårde, som kaldes Nbr-Fjande. Lige oven for gårdene mod syd ligger der en langagtig, rund høj tæt ved vejen og ganske alene. Det er vist nok en kjæmpehøj. Den kaldes Skindbjærg, og der fortælles det samme sagn om den, som om Stjernehøj i Ulvborg hede. Det var en gang, at NørFjande-mændene blev enige om at...
Borbjcerg kirke er bygget i Rige-Knuds tid af store engelske gråsten. Bruden var fra Trabjærg o. s. v. Broderen, der påtog sig at forsvare hende mod bjærgmanden, var kyrasser i Horsens. a. Pedersen.
I Husby er et par høje, der kaldes Nørbij høje. En gammel mand har fortalt mig, at medens han i sin barndom passede kreaturer der omkring ved disse høje, horte han tit et smæld i højen, ligesom én slog et kistelåg i. En dag, han lå på højen og rodede i den med en pind, fandt han en smuk guldring. Han vilde vise den til en lille pige, der også gik ved...
Min bedstemoder har fortalt, at hun og en anden pige en gang som børn var ude at plukke bær i Skarbjærge. Allerbedst, som de sad på en af de største klitter, som der sagdes at være bjærgfolk i, og plukkede bær, kom de til at se op, og de så da på toppen af bjærget to små mennesker i grå klæder med spidse luer på. De så straks, at det var bjærgfolk, og...
da.etk.DS_01_0_00064
Imellem Elsø, Vodstrup og Frydsbrond ligger en stor høj, som kaldes Harrehøj, og pa den er der for en del ar tilbage bleven halshugget en mand, kaldet Nissen, fordi han havde skudt et fruentimmer. Han blev begravet samme sted. I slutningen af det 17. århundrede skulde her have været bygget et tinghus (se Schades beskrivelse side 81). A. H. Schade.
da.etk.JAH_05_0_00301
Den gamle Frue, som ejede Hesselvad i Slutningen af Århundredet, tog en fattig Bondedreng fra Sønderbol til sig og gjorde ham senere til sin Forvalter. Han hed Søren Hansen og blev Ejer af Gården. Han boede der i mange År og døde i Trediverne i forrige Århundrede. Han havde en Datter Dorte Margrete Rosenberg Hansen, der blev gift med Sognepræsten Niels...
