I byen Abbenæs ved Næstved boer også en klog kone, der har hjulpet mange til deres helbred. Hun giver sig særlig af med at helbrede små børn. Jeg har en nær slægtning, der nu er 17 år gammel, han kunde ikke stå oprejst på sine ben, da han var fyldt 3 år, havde aldrig kunnet det, og der var søgt læge for den lille stakkel. Enten nu lægen var ligegyldig...
Ved vejen mellem kirkebyen Førslev (også kaldet Øde-Førslev) og Eskildstrup molle er Manglehøj. Den er meget langstrakt i øst-vestlig retning, og der er en hel del spidse, temmelig store kampesten rejste rundt om dens fod - ja, nu er der ikke så mange, som der var for en del år tilbage, men de få, der er, får vel lov at stå, da den horer til de fredede...
da.etk.DS_01_0_00941
For en del år siden stod der på Assistents kirkegård ved Kjøbenhavn et gammelt marmor-gravmæle med nogle brede, røde tværårer i. Om disses oprindelse fortæller folk således: En rig, ung pige var dod og lagt i kiste. Efter den tids skik blev hun ikke båren hjemme fra før begravelsesdagen, og indtil denne kunde slægtninge så vel som alle husets folk gå til...
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
En ung mand har fortalt følgende: Som barn var han en gang i nogle dage i besøg hos en slægtning. En aften som han gik ud et øjeblik, så han nabohuset i lys lue. Han lob i storste forskrækelse ind og kaldte på folkene. Da de kom ud, var der ingen ild at se; men manden sagde, at det var forbrand, ti mange havde set det for på dette sted.
I Smededal neden for Smededalsbakke, osten for vejen fra Gidev til Bjerringbro, havde en slægtning af mig i flere dage arbejdet på at få tildannet to sten til en håndkværn. Da han næste dag vilde hente dem, var de fuldstændig knuste. De troede om bjærgfolkene, at de havde gjort stenene fortræd. Hans Jørgen Povlsen, Gulev.
da.etk.DS_01_0_01299
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Når der pludselig i et ellers muntert lag bliver et øjebliks stilhed, hvori ikke et ord veksles, går der en engel gjennem stuen. Henrik Pedersen.
Alle medlemmer af en familie skal på én gang stikke hver sin st. Hans urt op til loftsbjælken, så vil den dø forst, hvis gren forst visner. F. Weonerwald.
Gamle folk siger, at i det øjeblik en kuldegysning uden nogen tilsyneladende ydre årsag farer gjennem én, går et menneske hen over den plet jord, hvori man skal begraves. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.JAT_03_0_01525
Når hønsene om morgenen trasker om i regnvejr, bliver det dagsregn ; kryher de i skjul, bliver det kun en byge. Sml. 1266. Henrik Pedersen.
Når ilden buldrer i kakkelovnen om morgenen, kan man belave sig på at få besøg af sladdorkjællinger samme dag. F. Wennerwald.
Når man får fremmede om morgenen, vil man få mange fremmede den dag. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_03_0_01160
Han må aldrig med vilje slå snegle eller skruptusser ihjel, for så vil man komme i en stor ulykke. F. Wennerw.
da.etk.JAT_03_0_01011
Når der brænder en gård, og lænkehunden indebrænde]-, skal gården ikke bygges igjeu på samme sted, ti ellers vil den brænde igjen efter tre års forlob. F. Wennerwatø.
Man må aldrig spænde døre i en stald, så bliver kreaturerne syge. F. Weåerw.
Kreaturerne skal altid tages ind på stalden Mettes dag (3. okt,), så vil de ikke æde ret meget om vinteren. F. W.
da.etk.JAT_01_0_01061
Når en ko ikke vil til tyren, skal man give den surdej udrørt i vand. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_01007
Før st. Hans dag trækker torden mod vinden, men efter den dag med vinden. Henrik Pedersen.
St. Peders dag skal grågåsen have tre æg i sin rede. F. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_00642
