78 datasets found
Danish Keywords: slægtning Place of Narration: Gudum Lemvig
Da Sidsel var en lille Pige på 7 År, fulgte hun med en yngre Broder fra Hvidbjærg By ned ad Vejen til deres Hjem. Pludselig så' hun en Række Vogne komme. Det var først på Aftenen, men hun syntes ikke, det var ret naturligt, og spurgte derfor Broderen, om han kunde se noget. Det benægtede han. Da Vognene kom til Huset, holdt de udenfor. Strags efter kom...
da.etk.DSnr_02_H_00419
I Nørre-Omme levede en gang tre røvere, to mænd og en kvinde, i en lille hytte oppe i Knorrebjcvrg bakker; nogle mente de hørte til natmændsfolkene, men man vidste ikke ret, hvad det var for noget pak; de ernærede sig mest ved at stjæle og plyndre. En dag var en kjøbmand i Nørre-Omme i Holstebro at besøge en slægtning, og det blev noget silde, inden han...
da.etk.JAH_05_0_00422
På herregården Kvistrup i Gimsing sogu tjente en arbejdsmand, der havde fået bygget et hus på en jordlod, som tilhørte gården. Der gik han så på dagleje om sommeren og arbejdede som tærsker om vinteren. Det skulde være på akkord, og så akkorderede han med herremanden om, at han skulde tærske der i ti år for de rugkjærner, der den første vinter fløj i...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
da.etk.JAT_05_0_00196
Når uglen tuder over gården, så skal der snart blive et lig. Er det på stuehuset, så er det et menneske, der skal dø, er det på et af udhusene, så er det et kreatur, der skai af sted. K. Kr. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01652
Lyv aldrig, for så bliver du sort i panden. K. K. Jeuseu.
da.etk.JAT_03_0_00398
Man skal ikke synge med brod i munden, for så kommer man til at græde for brød til sine børn. Karl K. J.
da.etk.JAT_03_0_00166
Man må ikke bage den korteste dag, for så vender brodene sig i ovnen. I. K. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00147
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen — man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
da.etk.JAH_06_0_00678
I Nørre-Lem tæt ved Lemvig lå for mange år tilbage et lille hus, hvor der boede et par folk, der var meget overtroiske. De havde kun ét barn, en lille pige på syv år, og hun var nu så udmærket til at læse, og det var forældrene jo meget glade over; de syntes, hun kunde læse som nogen præst, men en dag blev den lille pige syg og døde, og nogle dage efter...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
da.etk.JAH_06_0_00214
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
da.etk.JAH_06_0_00109
For omtrent hundrede år siden strandede et russisk krigsskib udfor Bovbjerg, og de fleste af mandskabet blev frelste, deriblandt en russisk prins. De gik så med landevejen til Struer fra det sted, hvor de var strandede. På vejen gjennem Nørre-Kissum kom de forbi kirken, og den gang var tårnet så højt, at det tjente som sømærke. Men kort efter faldt der...
I en gård boede en kone med sin lille datter, der var hendes eneste barn. Så hændte det sig en dag, at der kom to ryttere til garden og vilde gjærne overnatte der. Det fik de lov til, men om natten stjal konen noget af deres sager, og da barnet havde set det, sagde hun til det: “Hvis du siger det til dem, at jeg har taget det. sa putter jeg dig levende i...
da.etk.JAH_05_0_00439
En aften, da posten kjørte fra Skive til sit hjem i Linie, og han kom midtvejs, kom der en kvinde hen til vognen og spurgte, om hun ikke kunde komme op at kjøre. Det kom hun da også, men da hun kom op, og de havde kjørt lidt, blev han noget forskrækket, ti han opdagede, at hun havde kvindeskjæg, der stak ud fra hovedtørklædet. Han lod imidlertid som...
da.etk.JAH_05_0_00425
Til sidst blev det galt fat med Peder Tinding. Han var nemlig i Holstebro en dag, og der var tillige en karl fra Vejrum præstegård. Det traf sig nu, at de begge to var inde hos en kjøbmand at forrette nogle ærender, karlen var der for at betale en regning for præsten, og han skulde da med kjøbmanden ind på kontoret for at få regningen gjort op. Imedens...
da.etk.JAH_05_0_00371
På Rammegård boede en mand, som hed Høeg. Han brugte ofte at give folk en kindhest og så smide en tidalerseddel til dem. Han var en gang af en eller anden grund bleven vred på herredsfogden i Lemvig. Så spurgte han ham en dag, hvad det kunde komme til at koste, når man gav en mand en ørefigen. “10 daler”, lød svaret. Høeg langede ham så i det samme to...
Den første agerumlade, der blev bygget her på egnen, var ved Kobbel i Lem sogn. Den blev tilhugget i Norge og sejlet til Lemvig, men den svend, som havde tilhugget den, syntes ikke om, at han ikke skulde med for at sætte den op. Han ombyttede da mærkerne på træet, så at mesteren, som selv var her ovre for at lede opførelsen, ikke kunde tinde rede i det....
I Kjærgårds Mølle i Ølby ved Struer var der samlet nogle Mænd, hvad der nok ikke sjældent skete, for at spille Kort, og de drak og bandede og turede, så det var forfærdeligt at høre på. Sådan varede det uafbrudt en tre fire Døgn, men så kom der en pænt klædt Herre ind, og han vilde gjærne med til at spille Kort. Det fik han også Lov til, men da de havde...