331 datasets found
Danish Keywords: slås Place of Narration: Egtved
Lindknud kirke har fået navn efter en lindorm, der gik og åd de dode af gravene og var så forfærdelig stor, at folk ikke kunde komme ad kirken for den. Den lå oppe på loftetog var en forfærdelig prygl, som de ikke kunde komme af med, og skyde den kunde de heller ikke. Så blev der lært dem det råd, at de skulde dræje en tyrekalv op i tre år, og den skulde...
da.etk.DS_02_E_00063
Der hvor landevejen forhen gik imellem Jerlev og Vilstrup, der gik den over en stejl banke, som nu er sønden for landevejen og kaldes Pugkjærsbanke, og kjæret der neden for kaldes Pugkjær. Den banke var alle folk så kjede af, for den var så stejl, og der ovenfor skulde folk al tid bede. Så var der en mand i Jerlev og én i Vilstrup, de havde hver en...
da.etk.DS_02_B_00095
En nisse på Bramminggård og én på Sneumgård de modtes på Sneum bro, og der kom de op at slås. Terkild Gregersen, Ørris.
da.etk.DS_02_B_00080
Når hønsene slås, betyder det lig. Ovstrup.
da.etk.JAT_03_0_01632
Om nogen kyndelmisse aften giver sin gase hvidlog, sa kan han slås med alle gaserne i sognet. .1. B.
da.etk.JAT_01_0_01168
Der var gårdboer på Hesthave og en anden stor gård i Krejbjcerg, Bakkegården, og de kom til at slås ude på marken. De havde overtrippet en hel tønde bvgsædeland. Peder Kristensen, Hvidbjærg.
da.etk.DS_02_B_00073
En mand råbte i hans forstue, inden han kom ind: -•>Sluk ild å lys, a hår sit gjenvoren i awten”. Så slukkede folkene også lyset. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_06_0_00234
Her brændes al lighalm ude på marken, og man ser efter, hvor rogen driver hen, for der skal den næste døde komme fra. Kristen Ebbesen, Egtved. Kirkeklokker og grave.
da.etk.JAT_03_0_01549
Når katten slikker sin røv, vil det give stads vejr, toer den øret, giver det ondt vejr. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_01320
Når katten kratter i et træ, så vrider halen om til den ene side; og den side, den vender til, vil vinden vende sig til. Kristen Ebb esen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_01304
Ser man storken flyvende, bliver man doven det år, gående, så bliver man let til bens. For den står let på sine ben, men flyver tungt, der er ingen fugle, der flyver så tungt. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_01207
Simon Kræmmer spyttede altid på de penge, han tog ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00973
Den, som er god til at tænde ild, får en glad mand. Karoline Brummer.
da.etk.JAT_03_0_00654
Når man vil vågne tidlig, kobler man benene sammen om aftenen med hosebåndet. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00367
Når kjærnen står under bjælken, kjærner de bjælkesrnør. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00186
Når myggene flyver meget om aftenen, vil det regne. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01386
Når muldvarpen skyder ind ad fra grundstenene, da er det godt, men skyder den ud ad, er det slemt. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01360
Når man vil dræjj en kalv på en ko, må man ikke skj ære eller rykke hår af halen, ellers bliver den rottehalet, tyndhalet Og korthalet. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01210
Når fårene er sultne om aftenen og ikke vil holde op at æde, giver det ondt vejr anden dagen. K. Ebbesen, Egtv.
da.etk.JAT_01_0_01106
En handelsmand sagde, at en skulde smide en rådden pind efter kreaturet, så blev det solgt. K. Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01056