Peder Skytte gik en aften fra Øland til Brovst, og da han på vejen kom forbi Vejlkjær bakke, så han ligesom tre skovfogeder, men det var gjengangere. nik. chr.
da.etk.DS_05_0_02120
På Gammelvrå var der en gang en skytte, som skød lindormen ved Sandalsbjærg, da den lå og sov. Nik. Ghr.
Jørgen Skytte på Gl.-Vrå red en aften fra kirken til osten for Graverhøjene, og da kom der en mand på siden af ham, som red på en hovedløs hest. Jørgen hug ild til at tænde sin pibe ved, og derpå rakte han fyrtønden hen til sin følgesvend, da han mente, at han måske også vilde have sin pibe tændt, men ligesom han rakte hånden ud, var følgesvenden...
Da Malenes morfader Jørgen Skytte var et ungt menneske, boede der tre gamle koner sammen i ét hus. Den ene kom en aften hjem, efter at hun havde forrettet tjeneste hos fru Glerup på Baggeswgn. Hun var gjennemblødt og lagde derfor sine klæder til tørring på grydeovnen. Om natten gik der bræk på ovnen, og der kom ild i klæderne. Næste morgen fandt man...
Der var en klog skytte på Sødal en gang. Herremanden hed Tolstrup, og så var de på jagt og vilde have haft et rådyr, men fik intet. Derover blev herren vred. Sà siger skytten: Ja, skulde de have, så skulde de nok få éu. Så gik han ind i skoven igjen og kom lidt efter trækkende med et dyr ind i gården. Niels Nedergård, Pederstrup.
På Klavstorp mark findes Tokkehøj, der som de mener Tokke Skytte skal være begraven. PræRteindberetit. t. Ole Worm. Klavstorp, Væbmændhøjes h.
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
A kan huske, vi måtte her fra gården have to vogne af sted til Lerkenfeldt med tiende, en studevogn og en øgvogn. Tiendetageren hed Jørgen Skytte og boede i Morum, og vi måtte ikke kjøre kornet ind, inden han havde været der og taget imod den. Min fader gik ud for at passe på, når han kom. for at få ham til at komme Først til sig, så at han betids kunde...
da.etk.JAH_02_0_00103
Den gamle Peder Svas, en skytte på Lønborggård, var med til at skyde de to sidste ulve her på egnen. De blev ved at forfølge dem fra Lønborg og tog dem i Alslev mølledam. Ebbe Alexandersen Smed, Torstrup.
Når udyr nedlægger noget kreatur, vender da ryggen E. T. Kristensen: Danske sagn 49. af det i nord, efter at udy)et er bortgået, vil skytten ej våge over det, ti de siger, ban (udyret) ej mere kommer til det ådsel; men vender ryggen i sønder, når udyret er gået bort, våger de gjærne og er forsikrede, han kommer igjen til ådselet. j. ]}.
Der var en gang en skytte på Pallesbjærg i Staby, detal tid rejste en hare på et bestemt sted, men han kunde aldrig skyde den. Han kom da i tanker om, at det måtte vist være en heks, og så en dag lagde han sølv for og skød med, og han skød også låret i stykker på haren. Men den humpede af på de tre ben og forsvandt i et lille hus der i nærheden. Skytten...
Der var jo mange billevisser forben det er jo boksenes rette navn. En dag Peder Svas på Lønborggård red ud på jagt, kom der en hare og sprang op til saddelknappen ved ham. Så sagde han noget til den, og da sad der en nøgen kone ved ham. Hun bad jo om, at hvis han vilde føre hende hjem, skulde hun aldrig komme ham for nær. A har kjendt en datter af den...
I Vejrum hændte det sig, at nogle skytter, der havde hunde med dem, var efter en hare, og den kom smuttende ind ad et rendehul i et hus. Så vilde de ind og se, og da lå konen i sengen og var bleven så forbidt af hundene. Hun hed Ha Lydersder og blev ved at være dårlig alle hendes dage. Mariane Jensd., Hjerm.
Når skytten fra Qundcrupgård gik på jagt op efter Ærtbølle, kom han altid efter en hare nær imod byen. Hundene var efter den, men de kunde ikke rende den ind. Så opdagede de, at det skulde være en kone i Ærtbølle. Jens Larsen, Strandbygårde.
Min mand var en dag på jagt og så en hare, som han skod efter en to, tre gange, endda han var en dygtig skytte. Den ligefrem drillede ham og satte sig på enden og så på ham, ligesom den vilde gjøre nar ad ham. Så vilde han ikke skyde mere, for det var ingen rigtig hare. Mette Printz, Nordby.
Om Niels Skytte pa Gl-Kjøgegård siger man, at de kugler, han skød med, altid ramte, og at den »guldfuks«. han red, heller ikke var en rigtig hest. Man siger også, at han endnu om natten jager i skoven på sin guldfuks. F. L. Or.
Pulveriserede menneskeben, patienten indgivne, hjælper Og i blodsot. Af et gi. håndskr. Mad. Vibekke Skyt, Boddum.
da.etk.DS_04_0_02104
Bærtel Skov i Kjærgård (Najbjærg) fortalte, at han tit havde skudt på tre sorte ænder i Solsø, men kunde aldrig ramme dem, og han var endda en god skytte. Han troede, at de skulde have været der fra den tid, gården sank, og mente, at det var Djævelen selv. kirsten marie frederiksdatter, albæk.
U/s jæger det er en skytte, som en gang af Vorherre blev domt til at fare i luften, for det han havde begået en stor forbrydelse. Der farer han med hans hunde, og dem har a hørt så mange gange om natten, n. Pedersen, Hårby.
da.etk.DS_02_C_00038
Hyrøls jæger er en skytte, der farer af og til i luften. Det tager på ligesom nogle små hundehvalpe. A har ellers hørt det tit, men hår endda ikke hørt det i år. Peder Hansen.
da.etk.DS_02_C_00013
