I ældre tid var der fem gårde i Skygge by, og da lå de allesammen nær ved hinanden i en række, så nær endog, at alle fem gårdes stuehuse var byggede sammen, så de dannede et sammenhængende hus. 21 og 22. J. .lensen, Refshale.
I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
Gjennem Stenholt Krat går en dyb Hulvej, som endnu kaldes Skygge Kirkevej. Endnu sees der Spor af den mod Øst ind imod Kragelund, hist og her, hvor Heden endnu ikke er bleven opdyrket. Det var en Kirkevej ej alene for Skygge, men og for Engesvang og for hele den vestlige Del af Kragelund Sogn, og man måtte den Gang fra Engesvang helt om ad Klode Mølle....
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Der har været skov fra et stykke vesten for Gjern og ned til Gudenå, så man kunde gå i skyggen af træerne hele vejen. Det er fra Kukkensbakke. jens kovdal, cjern.
Når man står eller sidder ved en lærkerede, må man passe på. at ens skygge ikke falder lun over reden, for så kommer fuglen ikke mere til den. K. M. Rasmussen.
Vi havde kun et timeglas at rette os efter hjemme, og ingen i Ølgod havde stueklokker. De havde en skure i vinduet for at se, nar det var middag. Hos os var stregen ikke helt nøjagtig, sprøjsen skulde være over stregen, når klokken var tolv. Det er jo skyggen af vinduessprøjsen, der skal falde sammen med skuren. Letbæk mølle.
Hyrdedrengen lægger sin kasket pa jorden, gar så i retning af solen, så langt hans skygge når, indtil den lige kan røre kasketten, og måler da hvor mange fod. Er der 67, véd han, at han skal drive hjem. H. F. Feilberg.
De, der går i den sorte skole, løber ud af den, når de er færdige; ti den, der kommer sidst ud, tilhører Fanden. Således var der en gang en præst, der kom sidst ud, men han var så klog at sige Fanden, at han kunde først tage hans skygge, og med den måtte han lade sig nøje. Præsten havde derefter ingen skygge, og Fanden tog den ofte på og gik omkring med...
Præsterne skal i den sorte skole allesammen. En gang var der én, som Fanden tog skyggen fra, så han havde ingen, når solen skinte på marken. Fanden vilde have Snappet personen, for han var vel bagelig, men fik kun skyggen. Kristen Ebbesen, Egtved.
En pige i Vium i Gudum var kommen af dage ved hængning, men folk mente, at det var hendes madmoder, der skulde have slået hende ihjel og hængt hende op bag efter. Siden, da hun var bleven begravet, så de, at der kom en skygge hver aften lige i æ solest og gik fra kirken og satte ad Vium til, og den kom forbi præstegården og fulgte vejen lige frem. Så...
I Ådum skal der være en skat begravet. Skyggen af kirketårnet går over den hver dag. Man mener, at det er osten for kirken, den skal findes, men hvor langt henne vides ikke, for der er for mange år siden taget syv alen af tårnet.
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Der er visse fugle f. eks. hjejlen, der ikke vil ruge deres æg ud, hvis et menneskes skygge er gået over dem. N. Kr. Pedersen, Gr.
På Lem Kirkegård skal være nedgravet en Skat, og Kirketårnets Skygge skulde gå over den Plads en Gang hver Dag. Men da nu Tårnet er brækket ned, vil det ikke blive let at finde Skatten. Jens Kristian Brink, Lem Bjærg Mark. S. Lem S., Bølling H.
da.etk.DSnr_03_0_01351
Der har stået en runesten i det østre kirkegårdsdige ved Adum kirke. Hvor skyggen af kirketårnet ved jævndøgn faldt over runestenen i den linje, skulde findes en skat, men nu er stenen flyttet, og ingen véd, hvor skatten kan findes. hans nielsen, ådum.
da.etk.DS_03_0_02401
Som dreng havde jeg dårlige øjne, og så kom min moder i tanker om at føre mig til den hellige kilde i Bostrup, Lyby sogn. Jeg blev vasket, og vi tog en grydefuld vand hjem. Det blev sat i skygge ude i haven, og deraf blev jeg vasket flere gange. Så kom mine øjne sig. Vi var der st. Hans aften. p. s. hanghøj, vrå.
Der kan gå forvarsler både for folk og fæ; en gammel kone vil have til, at der kan gå forvarsler for én, der endnu ikke er født. Hun fortæller, at en præst i Husby en aften, han gik i haven, så skygger. Det var en præstemand og en kone, han så, og de var så grimme, at præsten sagde: «Da kan jeg ikke vide, om der skal komme så grimt et par præstefolk...
