I mino yngre år var a og flere bønder fra Holsted kjørende til Ribe med tiendekorn. Det var i don tid på året, da dagene var korte, og folkene blev ikke færdige inden aftenstid i Ribe og havde endda en tre mil at kjøre. De var nu enige om at følges ad, og da de kom så imellem Kalvslundbro og kirken, da trak det op med en vældig sort sky i vest. Nu var de...
Her på egnen har vi dyrket "meget hor, og når det så skulde skages, samledes en del karle og piger fra byen, og de stillede sig an parvis, og karlen skagede så forst det groveste af, og derefter smed han hans lok over til pigen, som så renskagte det. Bag efter havde do megen morskab for og vel også lige i tiden. En skagevise, som a har hørt, lyder sådan...
Her blev majvisen sunget sådan. flod dag, god dag, min kjære mand, Maj ero velkommen. og må vi komme til jer i dag. Glæd os Gud og så den ny skjærs>ommer. Vi har os en maj bøg sat, og den Batt' vi om pintsenat. Vor majbøg er så højt i sky. den lyser over Lyngby by. Vor majbøg er så fast i jord, at den kan stå i femten år. Den bonde har så god en...
Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden på Ulvene. Den Gang var Ulvene jo så slemme her. Når to af dem kom efter et Får, så kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og så kunde de formelig rive...
Der var en Mand på Kjørup, der tog sig for at bygge en Kirke, og den blev så stor, og Tårnet var så højt, at det var Skyld i, at Søfolkene sejlede på Grund, for de troede, det var Spiret af en Kjøbstadkirke. Den første Gang der var Tjeneste i den Kirke, og der blev ringet med Klokkerne, da sprængte de hele Muren. Den sidste Person, der er bleven døbt i...
Kjørup Kirke blev bygget af en stor Herre, der havde gjort den Akkord med den Slemme, at han skulde have Penge af ham hver Løverdag Aften til at lønne Mestere og Svende for, og hvis han så kunde sige, hvad Trolden hed, når Kirken var færdig, så var han frelst, men ellers skulde han høre ham til, men det kunde han ikke sige, og så hentede den Slemme ham...
Den gamle Søren Jessen boede i Lyngholm. Han havde mange Folk og der iblandt to Karle. Så en Løverdag Aften imellem Jul og Nytår så spørger de ham, om de måtte ikke gå ad By. »Kommer I i Aften igjen?« siger han. »Ja,« siger den ene Karl, »æ skal nok komme til Sengeaften,« men den anden Karl han siger: »Æ vilde gjærne blive henne i Morgen også, for æ har...
På herregården Skovsbo boede en herremand, der stod i ledtog med Fanden. En søndag morgen, mens fruen var i kirke, bød han sin tjener gå ud og se, om der ikke nærmede sig en lille sort sky på himlen. Tjeneren gik, men kom tilbage og mældte, at der slet ingen skyer var at se. Kort efter bød herremanden ham gå igjen, og denne gang mældte tjeneren, at der...
I et af de tre krigsår i midten af århundredet skulde ungkarl Peder Jørgensen af Dellerup i Måbjærg kjøre fra Favsing hjem til Dellerup en aften silde, så det blev langt ud på natten, inden han kom hjem, og da var både han og hestene skidt farne. Disse var hvide af skum og stod og skabte sig gale med øjnene, alt imedens de* rystede på hvert led, som...
Det tumler med karmon i bryggerset på Viskum og rumsterer i et pigekammer. En jomfru har født et barn der i dølgsmål, og de har fundet ben under en kakkelovn netop der, som pigekammeret er, ved at ramme nogle pæle ned. De var af et barn, efter hvad man kunde skjønne, og der var hvælvet en bred sten over dem. Folkene kunde ikke få pælene ned for sten, og...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
I Bavsø har stået en gård, og der boede en mand, som loserede fremmede. Endelig fik den Onde så meget magt over ham, at han en gang slog en rig kræmmer ihjel, som loserede hos ham om natten, for at han kunde bemægtige sig dennes penge. Morgenen efter gik manden op på bakkerne norden for søen, råbte tre gange og sagde: "Skal dette mord åbenbares? Og når...
A var en gang ved at grave efter skatte i deu høj, der er oppe på min mark. Før a gav mig til at kaste, havde a set et lys i den sondre side af den i en lyngbusk, og a var lige så tæt ved den, som a nu er ved vinduesposten. Da a fortalte min moder det, sagde hun: "Du må ikke kaste i den, mens a er levende, for a har hørt, te det skulde være slemt.* Det...
En pige gik i måneskin fra Ytrup til Hegnets molle og kom om ved Hvirvelbakke, et særlig berygtet sted. Med ét så hnn en mængde sølvtøj stå ved siden af bakken. Hun tog da en kande i hånden og sagde: "Gud give, den var min!" Da hun nu igjen kom tilbage, var alt borte så nær som kanden, den kunde troldene ikke rore ved, da pigen havde nævnt Guds navn i...
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
Vi kjørte endog med fire heste, når vi vendte jorden boghvede. De to bageste var der ingen tomme på, men der var noget, de kaldte drætot, som de bar om halsen i en klavebøvl. Ved krogskien på hjulploven kunde vi flytte hjulene til at gå nær til landet eller fra, eftersom vi vilde have furen brod eller smal. Vi havde ottebols harver. Var det for strængt...
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed,...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
