En aften, a fulgte lærer Møller i Sønderup på vejen hjem, hørte vi begge som én, der klagede sig og af og til gav nogle noget højere skrig i kjæret vesten for os, men enten det var i Smorup eller Haverslund kjær, véd a ikke. Der er jo nogle skalde på den kant. Det gav ordentlig gjenlyd i skyen. Møller sagde, at han havde hørt det flere gange før. Vi...
I det nordostre hjørne af diget omkring haven ved min fødegård stod et gammelt hyldetræ, og det var hestene al tid sky for at komme forbi om aftenen. De snørede og prustede og tog så til rend, lige når de kom forbi. Sagnet var, at her gik et mørkklædt kvindfolk, de kaldte hende æ sorte kone, til det hyldetræ. Flere har set hende og er komne imod hende...
I havestuen på Skovsbo, der har været kapel, er en jomfru indmuret. Hun sees meget ofte og går under navnet den hvide dame. Man bører meget tit kareter komme kjørende og folk stå ud, alt uden at se noget. Kun så røgteren sidste nytårsnat en sort karet med fire sorte heste, der havde gloende tunger, og kusk og tjener uden hoved kjøre op for døren....
Ved Ilandborg degns skal der også være spøgeri. En gang havde de fået en ny pige, der var uvant med det og kom om aftenen løbende ind og spurgte, om hun også skulde malke den sorte ko med det store yver, der stod ude ved stalddøren, for hun vidste jo ikke rigtig, om det var deres. Nej, for Guds skyld, nej, hun måtte ikke røre den, den passede nok sig...
Fuglene var en gang ude at flyve, og da ornen var kommen meget hojt op, sagde den: «Hvem kan flyve hojere end jeg?> «Det kan jeg,» sagde den lille brunkonge, og så floj den op fra ornens ryg, hvor den havde siddet; men nu floj den så hojt, at den brændte sine vinger mod skyen, så de blev brune, og derfor blev den siden kaldet «brunkonge*. Annette...
Jwens jæger rejste i luften med hans hunde, det kunde gnisle og pibe i skyen. Han kom engang om ad en kone, der havde brygget, og så havde hun loppet dorene, for at oliet skulde svales. Så rendte hundene ind og slappede af øwten. Da hun kom fram og vilde røre i den, kunde hun høre sådan en slappen, men ikke se noget, så kunde hun jo nok forstå, det var...
Min fader var kjorende efter jordemoder til Scvel Skovby, og da han så kjørte hjem med hende igjen, og de kommer om ved Djelld, hvor der ligger så mange høje osten vejen, og hun var glad og fornøjet og sad og nynnede en sang, da ser han, der kommer så mange små løbende fra de høje og ned til vejen, og de satte dem i rad på vejgroften. Enhver havde en...
I august 1868 gik to piger ad landevejen fra Egemosedam til Bukkerup og gik altså syd på. Da så de. at der kjorte en vogn hen ad himmelen, og den forsvandt gradvis, ligesom den kjorte ind bag noget. Himmelen var ledt klar imens. Som de nu stod, kom der atter en på samme sted som den forrige : den var langt læsset med et rundt stykke, hvorpå der sad to...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, de arme stakkels jævre de bar så langt til by, de skidte skræddere de sidder så godt i ly, en skuld' tæjj ham i de venster ben å smid dem ewer æ skorsten. Bramming efterskole. Mathilde Hansen, Ravning.
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, Guj nåi de arme hestdreng', de er så langt fra by, tidlig op og sild' i seng, Fanden sku vær' N. N.s dreng. À, gid de nu var awten, å måren Mortensdaw, så baj æ min løn fåtjent, å så kund' æ rejs* af. Å så tæ'r æ min pekpak, min siksak, min flykkjæpf? å æ nak, å så sæj æ gonat te ålld bysens pak. -- måske:...
Når der viser sig fremmede sole på himlen, får vi blæst, ligeså Dår der kommer makrelskyer i luften (små lyseblå skyer). Går solens stråler lige ned mod jorden, får vi regn, går de langt ud til siderne, far vi blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky. Gud nàd' vi arme hyrder, vi er så langt fra by. Tidlig op og silde i seng, Fanden vær en bysens hyrdedreng et andet år igjen. Jeg var tilfreds, det var aften og i morgen Mikkels dag. sa had jeg da min løn fortjent, så kund' jeg da rejs' af. Sa tøjer æ mi pikpak, mi siksak, mi knoppel à æ nak, sa sæjer æ...
En mand, der hedder Adam, har lejet et stykke af Refshale ejendom. Så siger Kristen Borggård til ham: Det er ikke så rigtig på den plet jord, for der går én [på fire der ovre, og folk mener, at det er Kristen Degn. der går igjen. Kr. Degn var forhen ejer af Refshale. Så vilde Adam op og se efter. Da han var kommen ned i dalen, så lægger han sig også...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
Den gang jeg var en lille karl, da skuld' jeg feje en flæk og ut æ får og pas den spæde lam, jeg satt' mig på en lille knold og bad mig Gud i vold, ti det bor hver at gjore. Ulven var mig altid gram, den kom og snap en lam, jeg gav mig til at skrige, jeg råbte til den næste by, så det klang højt i sky, for ulven skuld' mig høre. Rasmus med sin røde hår...
De rejner, å de suser, de sier sa grat i sky, Gu nåå vi arme jøwre, vi har så landt te by! vo skræjer han serrer sa gat i ly, gid skam sku tæjj ham å sæt ham urren æ boj. Æ buu i æ klåww. æ pigger i æ ståww, æ drenger i æ boosgrof, der ka di læg dem å såww. Fol, Sønderjyll. P, II. Lind.
På Engelsholm findes der et Kammer, som ingen benytter om Dagen, og som af Møbler kun indeholder et Bord, en Stol og en opredt Seng. Men at Kammeret benyttes om Natten ses af, at der hver Morgen i Sengen findes et Leje som af en Hund. Forsømmes det en eneste Dag at rede Sengen, da bliver der Uro på Gården om Natten, og selv om Dagen betragtes Kammeret...
I Horsens i Himmerland var de så slemme til at spille Kort. En Mand og hans vogsen Søn var en Aften med til det, og de bliver uens ved Spillet. Den Gang de var komne hjem og var ved at fodre Hestene, så kom de til at trættes igjen om det, og Sønnen bliver så gal, te han slår hans Fader, og han bliver dårlig af det og døer strags efter. Det var jo en...
