896 datasets found
Danish Keywords: skrive læse Place of Narration: Ravnkilde Himmerland
For gevækster. Vi skal bruge den højre lægefinger og skrive avet om den og sige: Ogsel min datter, 8 bliver til 7, 7... 6... 5... 1 bliver til intet. I navn G. F. . . . Læses 3 gange og derefter Fadervor 3 gange. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.DS_07_0_01569
Den, der vil sine uvenner ilde, læser den 109. Davids psalme over dem, dette er almindeligt, og de lærde haver skreven om psalmens misbrug. J. B.
Min bedstefader kom en aften hjem fra Nibe og kom hoppende og dandsende ind ad døren, for han var sådan en bitte morsom mand. Så siger bedstemoder: "Men Herregud, bitte Niels, hvad er du så glad ved?" — "A, glæd dig, Sidsel, nu må de hverken slå dig eller mig, når vi kommer til hove, for den lov er udkommen, at når herremanden slår bonden eller hans...
da.etk.JAH_02_0_00144
En lærer søgte embede ved en biskop. Det var et godt kald, og flere søgte det. I den tid skulde biskoppen overhøre dem lidt. Alle dem, der kom, gav biskoppen det samme spørgsmål, og det bestod i. om de havde læst noget i de apokryfiske bøger. Jo, det havde de da til hobe. Om de kunde da sige ham, hvor lang Tobias's hunds hale var. Nej, det vidste de...
da.etk.JAH_06_0_00606
Faderen til provst Riber i Rårup var præst i Vestjylland. Som han en dag står og præker for en talrig menighed, havde læst evangeliet og var kommen et stykke lien i prækenen, rækker en mand hovedet ind ad kirkedøren og hvisker halvhøjt til dem inde i kirken, men dog sådan, at det godt kunde hores. “Der er spejdere i Dal!”. Strags var alle mand på benene,...
da.etk.JAH_05_0_00155
Min bedstefader var en gang kjøit til Randers med sild. Da han havde dem så solgt på Randers torv, kjørte han hjem igjen. Hestene var jo mindre gode, og da han kom ned i dalen mellem Ejdrup og Skivum i nærheden af Halsmanbro, så kunde hestene ikke trække længere. Så kom han i tanker om, at det var ikke så sjældent på det sted, at man fik en fremmed...
da.etk.DS_06_0_00330
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 1578—82. BL Næstved.
Pastor Hoff i Vive var en stor kraftig mand og bandede som nogen matros. Han havde en degn, som hed Tårderup, en lille krøkrygget en, der ikke kunde synge så godt som præsten, men skrev udmærket pænt og var en dygtig lærer. Ham kunde præsten ikke kujonere, og de mukkedes tit. En gang degnen står og synger i kirken, går præsten hen og råber: „Hvi for...
da.etk.JAH_06_0_00696
En skolelærer her i Orynderup, der hed Kræn Tållestrup, var ikke examineret. Han var her i begyndelsen af dette århundrede. Så døde han, og sognemændene mente, at det var synd at jage enken fra stedet. De kom sammen og talte om det, om hun kunde ikke få en til at bestyre embedet for sig og så blive der. Så var der en gammel en i sognet, der havde været...
Hvo den ey dør hjærtet her Gid denne ondt i oplukker bær Mod Som de huses og de par Hvad Dette eier ægte har Gud Svig Ingen i Hjærtet her. Som Lad og og had komme bær. Skreven på Fanøe den 20de Jauvari 1814. Fået i Stejlbjærg skole. Christian Thomsen, Tobøl. Er bestemt til at stå skrevet over en dør. Ved omsætning af ordene i hvert par linjer kommer der...
da.etk.JAT_06_0_00744
Når køerne bliver solskådne, så kan der læses over dem. Der tages sod, salt og peber lige så meget som et hønseæg, og det bliver bunden om halen. Der skrives også nogle kors op og ned ad halen. Poder Mikkelsen, Gadbjærg.
da.etk.DS_07_0_01732
Indskrift på Revninge kirkeklokke: Nu hænger jeg som før, dog uden refned side, i Refninge igjen, men, læser, vil du vide, hvo mig omstøbe lod, da var det friherrinde af Podebusckers slægt, hvis navn du her mon finde: Anna Sidonia til Lundsgård, man mon skrive da sytten hundrede med tillagt to og tyve.
Min nabo Niels's moder blev syg, og han kommer da rendende om til mig og siger det. Nu havde hun givet hendes minde til, at han måtte få gården, om jeg nu ikke vilde komme og skrive det op. Jeg kom så og spurgte den syge om hendes mening. “Jo, han er jo et fælt dovent bæst,” sagde hun, “men han har tigget sådan for det, og én skal jo have den.”...
da.etk.JAH_06_0_00035
Her nede i Sonder-Kongerslev boede en pastor Milling, og hans nabopræst hed Holst. Milling var en stor gavtyv ug dygtig til at prakke, nar han vilde, men Holst var upraktisk og af disse her stuelærde. Biskoppen kom så begge steder pa visitats. Så siger han til Holst: “De skulde tage lidt ud til Deres nabopræster, det vilde opmuntre Dem lidt, Holst”. —...
da.etk.JAH_06_0_00926
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
da.etk.JAT_03_0_00085
Lærer Krebs i Skivum kjendte godt spillemanden, og så sagde han til ham ved et bryllup: „Du skal ofre godt, jeg skal nok holde dig skadesløs". Det var ikke altid, spillemanden gik til offers, men somme tider gjorde han det. Ja, han havde ikke godt råd. „Jo, når du nu ofrer en daler, så ofrer jeg dig det samme på tintallerkenen, og så må...
Bærtel Bundgård fra Skjoldborg i Ty boede i nærheden af landevejen. Han havde slået en pæl i jorden ude på vejen lige i hjulsporet og slået en hestesko sådan på den, at den lå fladt ned på jorden. Når folk nu kom ad vejen, bukkede de sig og vilde tage den, men Bærtel sad inden for og grinte, for de lod den nok sidde. Han havde kjøbt en kirke i Ty. men...
da.etk.JAH_06_0_00133
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
For at det skal gå én godt ved eksamen, skal man spytte efter ham, først bag efter skal man ønske ham til lykke. J. A Jensen, Balle.
da.etk.JAT_03_0_00815
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
da.etk.DSnr_06_0_00368