Søren Bødkers gård i Kvorning kaldes Skrivergården. 300 alen nord for gården i:gger en høj, der kaldes Tinghøj. Her holdtes i gamle dage ting, og når der var noget, der skulde skrives, gik man ned i gården. j. jensen, mollerup.
Klokke-Peter fra Døstrup fortæller om en skov, der kaldtes Skat-Skov, og der var fundet en seddel i en gammel borgmur, og på den stod skrevet, at der skulde findes en skat nogle få alen fra den kløftede eg. Han og flere var gåede efter at finde den og grave den op, men de fandt intet. joh. jensen, vollerup.
En pige sagde en aften, at hun skulde hen til en skrædderpige og have mål af en ny kjole. Sa tager karlen ordet og siger, at hun skulde blive bange, inden hun kom igjen. Nej, der var ingen, der kunde gjore hende bange. Nu skulde hun over en bro på hjemvejen; men da var karlen gået derud og havde puttet sig under broen, og han havde en stor kjole over...
I Snæbam kom der en gang en stor sort hund ind til en mand; han jog den ud, men så blev ét af børnene ustyrlig. Så sagde manden til barnet: »Dersom du ikke vil være ordentlig, så skal den store hund komme ind og tage dig.« Så kom hunden ind ad de lukkede døre; men manden gjente den ud med sin pisk. J. Jensen, Mollerup.
Amtskriveren på Viskum rider hen ad 0 bakker så stærkt, at skoene klaprer under hesten, og han har mange hunde i følge med sig. Han skal til Søkjæret at sætte skjel af. Bønderne sår hørfrø for ham, og så kan han ikke færdes ad vejen, men så flyver han i luften. johan jensen, mollerup.
Tre hundrede alen nord for Søren Bødkers gård i Kvorning findes en høj, der kaldes Tinghøj. Søren Bødkers gård kaldes Skrivergården. Så fortælles der, at der fra Tinghøj til vandfaldet -? en 700 alen - går ved nattetid en jomfru, der skal have_Jødt et barn der (i Grydetoftgården ?) og have begravet det under en sten der. Maren Post har set hende mange...
I Futdal mellem Ørum og Velds går der ved midnatslide en kjælling, som kaldes Futdah-kjÆngen. Når nogen taler om hende, kommer hun. En gang gik en mand fra Fårdal fra Velds til Ørum, da kom hun og hængte sig i hans ene ben. I Mårdal mellem Ørum og Hulbæk går en hovedløshest. j. jensen, mollerlt.
En løjtnant, som boede uden for en kjøbstad, besøgte tit en præst, som boede i byen. En aften, de to sad og snakkede, kom de også til at tale om overnaturlige ting. Præsten vilde ikke tro, at der var sådant noget til, og vilde da først blive overbevist. Løjtnanten siger så, om han vil følge med ham hjem. Det vilde præsten godt. De går nu ind og sidder og...
To søstre boede i samme hus i Nørbeg. Den ene var gift, og hendes mand hed Svend. Søsteren sad hos dem og kaldtes Bodil Pinds. Svend hængte sig ved en hanebjælke, og så var der ingen ting at mærke i fem år efter. Da var i den mellemtid hans enke også død, og nu sad Bodil Pinds ene i huset. Da kom der en flue at besøge hende, og den forstyrrede hendes ro...
Ved Søren Bødkers gård i Kvorning er der en toft nord for gården, hvorover der gik en sti. Tæt ved gården løber en lille rende, og der ligger en sten over til at træde på. Imellem den sten og stien skal hunden om aftenen somme tider rende sig en tur, den springer mod stien og gjøer og halser, som om der kommer nogen farende ad den, men når den så kommer...
Henne i Hammershbj havde en gangen røgter hængt sig. Han havde hans kammer lige ved kostalden. Han kom siden hver eneste aften og slog døren op med et stort skrald. Den næste røgter lagde tit mærke til det. johan jensen, mollerup.
På Ørum præstegårds mark nord for vejen var der i gamle dage en knold, hvor der stod en tjørn, og der så mange en mand ridende på en hvid hovedløs hest. Der har været megen snak om det. johan jensen, mollerup.
da.etk.DS_05_0_00204
En mand gik en aften fra Ørum til Mollerup. Midt vejs kom der en kat, som gik side om side med ham, og han kunde ikke blive skilt ved den. Så tog han den på hans kjæp og vippede den ud i vejgrøften. Der blev den henne. Da han nu kom hjem i hans seng, fløj alle dørene op lige med ét. Så stod han op og vilde prøve på at lukke dem, men det kunde han ikke....
I en gåid i Vinge sogn, som kaldes Huellwj, var der en seng i storstuen, hvorunder der lå to store hvide katte, og der lå to mænd i sengen. Mændene gik uden for på en høj ng græd til om morgenen, og så gik de derfra. s. jensen, mollerup.
En mand gik en aften fra Kvorning og til Hammershøj', og da kom der noget rullende lige som et sold, side om side med ham. Da han kom i nærheden af Hammershøj, kom han i tanker om et bibelsprog, som han så fremsagde, og så blev det henne. Der sad noget i soldet, men han kunde "ikke skjønne, hvad det var. De siger, at der løber et hjul gjennem knipgården...
Der var en præst, som gik meget udomaftenen, og det holdt madammen ikke af, hun kunde heller ikke forstå, hvad det skulde betyde. Så sagde en af karlene, at det skulde han nok vænne ham af med. Da de netop havde slagtet en kalv, tog han skindet om sig, så at hornene vendte lige op i panden på ham, og gik så ud i mod præsten. Denne råbte: »Er duet...
Hovedgården Viskum skal have fået sit navn efter en halmvisk, der brugtes til sømærke, ti i gamle dage var Nørreådalen en fjord. j. jensen, mollerup.
På Vorning bakker efter Hvidding til er der en hellig kjelde. Der skulde en pige i gamle dage væren bleven slået ihjel, og så skulde kjelden være kommen frem. Der lå skillinger og skeer ved den, men ingen turde tage dem, for så var de bange for, at de skulde få sygdommen, som den havde haft, der havde lagt sagerne. joh. jensen, mollirup.
IGlenstrup sogn er der en hellig kjelde. En aften, Peder Brun gik hjemad, så han nogle, der stod og bankede klæder ved den. Han tykte, det var sært, at folk stod der og bankede så sent. Så vilde han hen og slå en sladder af med dem, men blev så sær ved det, for da han kom derhen, var der ingen at Se. j. jensen, mollerup.
Norden for Vibory er en dal, der kaldes Nordmanddal. Meddeleren heraf tjente på Lyngsøgård, men var en dag gået til sit hjem i Overviskum. Det blev silde, inden han kom tilbage, og da han nu kom over på den nordre side af nævnte dal, hørte han noget ovre i heden, der fløjtede. Da det havde flojtet nogle gange, begyndte det at dundre, og så var det,...
