Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
Der var en fremmed mand, der kom til at overnatte på Stenalt, og lå i et af gjæstekamrene. Da han havde ligget lidt, blev der sådan en aliarm inde ved ham; der blev trukket skuffer ud og rumsteret en tid, uden at han så noget, men så så han, der kom en herre ind og satte sig ved et bord, trak skuffen ud og tog skrivetøj frem og gav sig til at skrive et...
To drenge gik og fulgtes ad; den ene var fodt pa en tid, s/i han kunde se mere end andre folk. Som de går allerbedst, giver han sig til at le; den anden svntes ikke. der var noget enten sagt eller gjort til at le ad lige i det øjel.lik, og spurgte derfor: "Hvad ler du ad'% tKan du ikke se det?> sagde drn anden. Nej, jeg kan ingen ting se!" - "Stå så...
I Povlstrup hede boede en mand, der kaldtes den lange Sadelmager. Han havde en datter, der havde fået en dårlig hofte, og skreg så gruelig både dag og nat. Lægerne vilde have hende på sygehuset, men manden var fattig og kuude ikke evne det. Så kom han ind til mig en dag cg bad mig skrive ned til Per Damborg i Pold om at komme derop. Han kom et par dage...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
I hvert sogn havde de hade en kort og en lang lubefjæl. På den stod der blot skrevet: lobefjæl. Den korte fjæl var for dem, der boede i byen. den lange for dem udenbys. Hvor der var knn enkelte steder, var de jo fri for fjælen, og det var blot dem, der havde det daglige hove, der tik den. De folk, der kom fra hove om aftenen, havde bud om, hvem der...
Der var en præst ovre på Fnrland, han manglede en karl, og så skriver han over til Salling til en præst, som han var godt kjendt med, om han kunde ikke stede en karl til ham. Nå, præsten i Salling han steder jo og en karl og sender der over, og da tiden nu kom, han havde udtjent, får han, hvad han skulde have, og så skriver præsten et brev med ham hjem...
Landstingsmand Termansen kom en Aften med Toget fra Kjøbenhavn til Vejen Station. Han havde ikke skrevet hjem om at sende Vogn efter ham; han vilde overraske dem og gå hjem til Gammelby. Da han kom ned i det for Spøgeri berygtede Tamp Hule, så' han en Mand sidde på Grøftekanten lidt foroverbøjet med Armene lagte sammen over Brystet. Da han havde gået...
Vi havde en Lærer her i Gjørding, der hed Jørgensen og var en rigtig dygtig Lærer og kom her fra til Ribe og blev Kirkesanger eller Organist. Der var han en hel Hoben År, vistnok 40, og som han så en Dag skrev et Brev til hans Broder om nogle Pengesager og sad ved sit Skatol og skrev ved Skrivepulten der, fik han det kun halv færdig og blev syg, kom til...
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
En skomager i det slesvigske havde skrevet over døren følgende bogstaver: S. M. T. O. T. E. L. Så kommer en svend til ham for at få arbejde. Hvad tror du, der står? Der står vel: Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet leve. Nej, svarede mesteren, der står: Slesvig må tilhøre os, true forbundet lad. Dermed fik svenden løbepas. Efter Bendix...
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Galer en høne, betyder det, at den snart vil blive taget til send til bryllup. Maren Bonde.
Man sender drenge hen at låne speciefrø, almanakfrø, et sengebornaver. E. T. Kr.
Her i Borup havde de forhen kun en tre køer i hver gård, og når de skulde til gilder, måtte de kjobe det smør, de skulde bruge til send. Skatterne fik de ind ved husflid af limer og puder, som de solgte i Horsens. Risene hentede de henne ved Alling lige under Himmelbjærg-Kold. og sådan slistrede de ved med det. Dørup.
