En mand her fra byen, der hed Jesper Larsen, vilde gjærne hedde Larsen, men de kaldte ham til daglig blot Jesper. Så gav han sjoverne i Nykjobing en tønde brændevin, hver gang han kom der, for at de skulde kalde ham Larsen. En gang han sejlede hjem, havde de skrevet på agterenden af hans fartøi, der havde en stor, bred flade: Og hør du, Jesper Larsen, du...
Min fader blev engang vaer, te en kone, der boede i et hus lige over for hans, stak noget op i taget lige over hendes dør. Så gik han der over om aftenen og vilde se, hvad det var. Da sad der fire tøjrhæle i tækket, og dem tog han hjem og lagde på skorstenen. Den ene var der skrevet så mange krydser og korser på. Som de nu lå og brændte, gav den ene...
Når man drager en linie langs ad fjorden fra Tårupgårds kirke og så helt hen til Skals laud til et sted, de kalder Blåbusk, og man så sejler i modsat retning, altså i vest, så længe, til man har Virksund færgegård i retning med en htfj på Uldbjærg mark nordost for Sundstrup, har man grændsen for Lynderupgårds fiskerettighed, for så vidt og langt dens...
Pastor Clausen i Vorde var undertiden fuld, når han kom på prækestolen. En dag kom han ned til sognefogdens i Kjølsen. Manden var ikke hjemme, og konen bød ham en snaps. Han skjænkede den selv og stak den ved sig, gik så op og ned ad gulvet og sagde: Præsten kan pinnede ikke gå på ét ben, han vil pinnede have to, og så skjænkede han sig nok en. Han kom...
A tjente ved den gale Clausen. En dag, da a sad og spandt, kom konen løbende efter ham og slog ham. Så siger han: Det ser du på Lene, at min kone slår mig. Nej, a vil ikke have med det at gjøre. Så gid også Satan knække i min hals, den gang jeg hentede dig (o: til at tjene her). En morgen kom a ind med te til dem. Da sagde konen, at den var...
Pastor Friborg var streng med Ungdommens Undervisning og forlangte, at de skulde møde på Kirkegulvet, til de blev gifte. Vorde S., Nørlyng H. Jens Johansen, Hjarbæk.
da.etk.DSnr_04_0_00463
A så' en Gang Lygtemanden ved Færgestenene. Først var der en lille bitte Lue, og så slog det sig ud, til det blev så bredt som et Menneske. Der hvirvlede som en Røg for neden eller en mørk Lue runden om Lyset. Lidt efter hoppede det med ét over Fjorden og blev stående på Kvols Enge en lidt. Så var det væk. Hjarbæk. Jens Johansen.
Min Søn var med en Galease, der skulde gå fra Skive til London. Den var ladet med tusende Tønder Havre og gik ud Almindelig-Bededag. Den var i Følge med en Skonnert, der skulde til Newcastle ud af Agger Kanal, og de fulgtes ad i 3 Dage, men så sagde de Farvel til hverandre, og siden så' eller hørte vi aldrig noget til Galeasen eller vor Søn. I den Tid...
Kristian Madsen fra Hjarbæk fortalte mig, at da han en Aften lidt efter Solnedgang gik fra Skole og vilde gå om ad Skibdal for at skride på Fjorden, kom der 4 eller 5 små Knægte efter ham med røde Luer på. De rendte imellem hverandre, og han så sig over Agslerne, idet han stak af hjemad. Han kom ikke på Fjorden den Aften eller så mere til dem. Jens...
Gamle Lavst Jespsrsen gik fra Ørregård til Hjarbæk. Da han kom hen til engbakkerne, kom han til en hest, der havde intet hoved. Han gik og følte runden om på den, men den havde hverken hoved eller hals. Da han nu havde omfavnet den sådan, blev han vild og gik det meste af natten. Endelig lagde han sig til at sove, til det blev dag, og da lå han ved...
Efter den sorte pest var der kun tre mennesker tilbage i Vorde sogn efter min faders og moders fortælling. Jens Johansen, Hjarbæk.
da.etk.DS_04_0_01718
I min moders barndom blev der funden en pige i en skindsæk i Knoldemose mellem Vorde og Fiskbæk. Man siger, at en mand i Løgstrup, der havde besovet hans pige, for at skjule det havde slået hende ihjel og så puttet hende i sækken og båret hende derud. Jens Johansen, Hjarbæk.
De sagde, at den gamle fru Juul på Tårupgård kom kjøreude i hendes skejs med fire for op for storstue - døren ved na'tetid, ret te det rullede, efter at hun var død. Hendes mand var sådan en rar mand, men hun havde taget regjeringen helt fra ham, så han måtte ingen ting. Han var kammerråd. Hun skjænkede et hospital til Kvols. Der var nok gale papirer...
Der findes en dal nordost for Hjarbæk, der kaldes Skibdal. Der skal Hjarbæk by have ligget (?) Der har været et anløbssted for fladbundede både, som de udelukkende brugte i ældre tid her. Vandet var der mindre grundt, end det var for Hjarbæk, og der var en høj brink eller kjærhage, som bådene kunde ligge ind til. Men den er nu ganske borte. Det meste af...
Ved en lille bugt, der ligger op til Fiskbæk og kaldes Kvols Hoppe, er en skrænt eller kratbakke, som løber ud i kjæret, og den kaldes Skjelde. Her er funden et skibsanker, og der skal dronning Margrete have ligget med sin flåde. Fjorden har jo gået meget længere op, end den gjør nu, ja, den gamle bugt har gået helt op forbi Ravnstrup til Nordmanddal....
Der har været over ti fiskedamme her til byen, og mindst tre cr kjendt endnu. Der kom fiskene i til om løverdagen, gjedder, aborrer og ørreder, når de førte dem til Viborg og solgte dem på torvet. Der blev smidt nogle enebærris i dammene, og så gik fiskene der inde under. jens johansen, hjarbæk.
Tarup kirke skulde have ligget oppe på Bandbjcerg, lige sydvest for Knud. Der blev spændt to stude for en vogn. De lå for vognen om morgenen, hvor kirken nu står. lene kristensdatter, hjarbæk.
I Navntoft, Vorde sogn, skal have været en kirke eller et kapel for Navntoft og Viborg norremark. Endnu i mands minde kunde man se gravstederne tydeligt. Det lå midt i den gamle by, og stedet er meget tydeligt endnu, men er så godt som helt dyrket. Kirkegårdsdiget var der i min drengetid. De hugne sten har man senere druknet i en skudtørvgrav for at...
Bjælkerne i Uldbjærg kirke skal være komne fra Ørslev klosters skov. Træet blev slæbt over på isen. En gang havde de fået så meget lagt ud på isen, at den gik i stykker, og det faldt til bunden. Der ligger det endnu. A har prøvet at tage efter det, den gang a var stenfisker, men det lå så hårdt i bunde, te a måtte lade det ligge. jens johansen, hjarbæk.
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
