For gevækster. Vi skal bruge den højre lægefinger og skrive avet om den og sige: Ogsel min datter, 8 bliver til 7, 7... 6... 5... 1 bliver til intet. I navn G. F. . . . Læses 3 gange og derefter Fadervor 3 gange. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Den, der vil sine uvenner ilde, læser den 109. Davids psalme over dem, dette er almindeligt, og de lærde haver skreven om psalmens misbrug. J. B.
da.etk.DS_07_0_00745
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 157882. BL Næstved.
Når høgen er slem til at tage høns og duer, skal man stiltiende putte, dem i en sæk og veje dem. Derpå skrives nøjagtig, hvor meget de vejer, og da skal høg og glente ikke røre dem. a. l.
Mod mareridt er det allervigtigste at skrive på senge lågen tre såkaldte marekors. Hvert kors dannes ved at skrive en streg ud i ét, således at den danner 5 spidsvinkler, og det hele kors har form som en femoddet stjærne. a. L.
På Trøjborg slotsport skal der i Rantzaus tid en morgen være skrevet med kridt: Sur mælk og skimlet brod, Fanden slå grev Kantzau dod. Der neden under skrev greven: Er du en ærlig karl, så nævn dig. Morgenen derpå stod af den ubekjendtes hånd: Du er en skjæim, jeg kjender dig. Det stod egentlig på tysk: .... so nenne dich . . . . ich kenne dich. A....
Hvo den ey dør hjærtet her Gid denne ondt i oplukker bær Mod Som de huses og de par Hvad Dette eier ægte har Gud Svig Ingen i Hjærtet her. Som Lad og og had komme bær. Skreven på Fanøe den 20de Jauvari 1814. Fået i Stejlbjærg skole. Christian Thomsen, Tobøl. Er bestemt til at stå skrevet over en dør. Ved omsætning af ordene i hvert par linjer kommer der...
Når køerne bliver solskådne, så kan der læses over dem. Der tages sod, salt og peber lige så meget som et hønseæg, og det bliver bunden om halen. Der skrives også nogle kors op og ned ad halen. Poder Mikkelsen, Gadbjærg.
Indskrift på Revninge kirkeklokke: Nu hænger jeg som før, dog uden refned side, i Refninge igjen, men, læser, vil du vide, hvo mig omstøbe lod, da var det friherrinde af Podebusckers slægt, hvis navn du her mon finde: Anna Sidonia til Lundsgård, man mon skrive da sytten hundrede med tillagt to og tyve.
For at det skal gå én godt ved eksamen, skal man spytte efter ham, først bag efter skal man ønske ham til lykke. J. A Jensen, Balle.
da.etk.JAT_03_0_00815
I Handeved ved Flensborg levede en meget skikkelig og stræbsom skrædder, der næppe kunde skaffe sin familie det daglige brød. Han syede en gang for en rig bondekone og så da gjennem en sprække på døren, hvorledes denne fyldte kjærnen med vand i steden for flode, dernæst fremtog en lille æske fra eu hylde og kom en lille smule af dens indhold i kjærnen....
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
En af de første kristne, som hed Cypri, havde en kone, som hed Ane, og hun var en hedning og et rigtig ondt asen, samt klog på alle sorte kunster. Hendes mand og andre søgte ofte at overtale hende til at blive en Kristen, men det lykkedes ikke, og hun øvede sine kunster, når lejlighed gaves. Hendes mand gjorde al skade god igjen, som hun øvede, for han...
I Asminderød kirke, Grønholt sogn, findes et gjemmested af bly og en del forskjellige ben, rimeligvis af helgene, hvis navne er skrevne på pergament, af hvilke nogle endnu kan læses, som st. Peter, st. Dorothea. Fordum herskede der også den overtro hos frugtsommelige kvinder, at de kunde komme lettere over fødselen, når de kunde forskaffe sig nogle...
Når man flyttede ud af en gård, skrabte de ny folk en pind hvid og slængte efter dem, deraf kommer talemåden: at skyde en hvid pind efter én.
da.etk.JAT_03_0_00923
Når den, som holder barn over dåben, læser hvert ord efter præsten og holder det vel under bagen, skal det blive nemt til at læse. C. Schade.
Børn må aldrig bære en kurv eller et kar på hovedet; ti så blive de aldrig større, end de er. A. E. Jakobsen.
En nu levende mand har fortalt, at hans fader sagde til ham: »Lad mig se, at du hver morgen læser dit Fadervor og tager din højre strømpe og dit højre trøjeærme først på, så kan intet ondt møde dig om dagen.« Sofie Lund.
Man må ikke lade en bog ligge opslået efter at have læst i den, ti så kommer Fanden og læser i den, til den atter bliver lakket. P. K. Madsen.