566 datasets found
Danish Keywords: skrive Place of Narration: Ø-Vandet
I Søndergård i Helligsø var de så slemt plaget med rotter. Jeg tjente der og véd besked om, at det var tilfældet. Så søgte de til dyrlægen, og han gav dem det råd, at de en torsdag morgen, før solen kom op, skulde skrive et vist ord på alle døre og lemme og alt, hvad der var hængsler på. Det blev gjort aldeles, som han havde sagt, men rotterne beholdt...
En mand havde hørt, at man kunde få Djævelen i tale ved at gå tre gange rundt om kirken, og hver gang han kom til døren så blæse ind ad nøglehullet. Så prøvedo han det en afteu og fik også Djævelen i tale. Han spurgte ham om, hvad han vilde. Ja, han vilde gjærne have selvskud. Så skulde han have en åre åbnet og skrive sit navn med sit blod på et...
da.etk.DS_06_0_00699
Et sted var de sådan plagede af mus. Så kommer der en Nordmand en gang, og ham kl.rger konen sig til, om han vidste ikke råd for dem. Jo, han kunde skrive for dem. Ja, da vilde hun grumme gjærne have ham til det, og så skrev han en lille seddel og gav hende. Men hun måtte ikke åbne den forend om et år. Da året var omme, og hun ikke kunde mærke, der var...
da.etk.DS_06_0_01254
En mand havde stadig uheld med sin avling, den slog fejl for ham, og han søgte råd hos en klog mand, der fortalte ham, at hans agre var forheksede. For nu at få at vide, hvem der vai skyld i det, skulde han læsse et læs gjodning og kjøre ud på en bestemt ager og lade den stå der påskenat over. Påskemorgen sad der så en kone og red på moglæsset. Det...
En mand lå syg og havde været det i lang tid, han kunde ikke røre et lem, uden at det stak og prak. Så havde han en lille pige, der gik i skole. Hun havde lagt mærke til, at ét af de andre skolebørn, en lille nabopige, havde ærende op på kirkegården hver aften, når de gik fra skolen. Ved at kige over kirkegårdsdiget bavde hun så set, at den anden pige...
Klip ikke dine negle om søndagen. Slå kors over lem met med kniven og skjær tre gange med den i træ. Skjær det afklippede i små Stykker. L. N. Bertelsen.
Spyt altid på dørtræet, når du har skuret en kniv på det. L. N. Bertelsen.
da.etk.DS_07_0_00823
En kone fra Vestervig har fortalt om hendes moder, at en dag hun stod og kjærnede, da kom der en fattig tiggerske ind og spurgte, om hun skulde lære hende at kjærne smør. "Nej", siger den gamle, "det behøver a ikke, for det kan a." — "Ja, forstå mig nu ret," siger tiggeren, "det gjælder om at få meget smør af lidt fløde." — "Ja", siger konen igen, "æ...
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
da.etk.DS_07_0_00443
Det er en gammel kjendt sag, at alle hekse samles hver st. Hans aften enten på Bloksbjærg eller i Troms. Der var en tjenestekarl, hvis madmoder var med i hekselaget, og nu havde han bort sige, at hos hende samledes alle omegnens hekse netop den aften, og så red de på deres limeskafter eller ovntræer eller ildpinde og lignende oven ud af skorstenen. Nu...
da.etk.DS_07_0_00387
En karl, som tjente på Vestervig kloster, havde bort tale om, at heksene samledes og dandsede rundt om st. Tøgers kilde hver st. Hans aften, men kun den, som havde kirkegårdsmuld på hovedet, kunde se det. Han dristede sig da til en sådan aften at gå ind på kirkegården og tage kirkegårdsmuld på hovedet, og da det så blev hen ved midnatstid, kom ganske...
JEn præst var kommen under vejr med, at der fandtes et par hekse blandt hans sognebørn, nemlig en ældre kone og hendes datter. Men han manglede beviser imod dem. Han sendte så bud efter dem, og da de kom, fortalte han dem, at han var bleven vred på hans avlskarl og gjærne vilde unde ham en revselse, det måtte de være ham behjælpelig med, for han vidste...
da.etk.DS_07_0_00186
Justitsråd Fischer i Vestervig kjørte en dag på landevejen og møder der en gammel Nordmand, som gik og tiggede. Han holdt og bød ham at sætte sig op på vognen, for nu var han arresteret som løsgjænger. "Ånej", siger Nordmanden, "lad mig gå, justitsrådens heste kan dog ikke trække mig." — "Jo, det skal der ikke være noget i vejen for, sid bare op." Efter...
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
da.etk.DS_07_0_00113
En Nordmand, der kunde fordrive rotter, kom til Thisted, og der vilde de så have ham til at fordrive dem. Han tog sig det også på mod en vis betaling af hver af beboerne. Men der var én af dem, som ikke vilde betale. Så kaldte Nordmanden alle rotterne til sig og drev dem ned i Limfjorden. Men den mand, der ikke betalte, han beholdt sine rotter, og de...
At gjøre en hest halt. Når man har dens spor på vejen, tager man et hesteskosøm og driver i et af sømsporene i Fanden navn, så bliver hesten halt. For at gjøre det om igjen behøver man blot at gå hen og tage sømmet op (i Guds navn ?) L. N. Bertelsen.
da.etk.DS_06_0_01020
Man kan stille en lobsk hest, når man kan komme til at se himlen imellem jorden og hesten. Der skal vist også siges noget. L. N. Bertelsen.
da.etk.DS_06_0_00989
En skipper fra Klitmøller var kommen over til Norge og skulde have en ladning tømmer med sig hjem. Så mødte han en mand på gaden i én af kjøbstæderne der oppe, og han hilser ham og siger: »Soddag, dødens mand.« Det blev skipperen lidt uuderlig ved. Næste dng møder han igjen den samme mand og får den samme hilsen. Han møder ham den tredje gang og atter...
da.etk.DS_06_0_00728
På Teglgården i Vestervig der gik det i ældre tid meget slemt til med drik og kortspil. Så var det en gang, et spilleselskab havde siddet der en tre døgn i træk, og det var om aftenen, at én af selskabet kom uden for, da stod der en ung smuk person. Spilleren spurgte ham, om han havde ikke lyst til at komme ind og få et slag kort med. Jo, det havde han...
da.etk.DS_06_0_00485