Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
Når pastor Schnegelsberg i Orion kom til kirken, og der slet ingen folk var, slog han en kort latter op og sagde til degnen: Nu kan vi lukke butikken for i dag. I slæt og host sagde han tit: Den burde være lukket i disse to måneder, for det er en travl tid. Da en husmand havde sendt ham et brev og udenpå skrevet Snækkelsberg, sagde han helt...
Den gamle Stenum var lærer i Jetsmark. Han spurgte en dag børnene om, hvor mange stænder der var. Ja, det kunde de ikke rigtig gjøre rede for, og så måtte han til at sige det. Der var nu adelsstanden, borgerstanden, bondestanden og den gejstlige stand. Hvad for en stand hører a nu til?" De svarte: Til bondestanden". Nej, nej, a hører til den...
Degnen Schaltx i Vindum havde en gang sagt noget om stiftamtmanden. Det blev indberettet til ham, og han lod et brev skrive til ham og satte sit navn under, hvori han tilsagde ham at møde på kontoret en bestemt dag. Men han kom ikke. Så lod amtmanden ham tilsige gjennem herredsfogden og sognefogden. Nu kom han. Så siger Schønheider: Men min gode mand,...
da.etk.JAH_06_0_00643
Der boede en mand i Hørning, der hed Povl, han var noget tårkele. Hans kone lå meget syg, og så en tirsdag, han var tagen til Skanderborg, gik han ind til herredsfogden og sagde: A kommer og vil mælde min kones dodsfald". Hvornår dode hun?" Ja, hun er ikke død endnu, men hun er meget syg. De kan godt skrive hende død, for hun er nok dod, når a...
En gammel kone, der boede vesten for Vissing, hun hed Mette Marie Bakkes, skulde ved en skiftesamling skrive sit navn i en protokol. Ja, nu kan a vel ikke længere skrive oidentlig, for nu er a 82 år, men a har sku da kunnet skrive en gang." Jo, skriv hun kuns," sagde fuldmægtigen, og så skrev hun uden videre sit navn. Peder Andersen Bjerregård,...
da.etk.JAH_06_0_00080
Degnen i Karup, der var der omkring ved 1824, havde 4 embeder. Han var skolelærer, kirkesanger, sognefoged og lægdsmand, og sa havde han endda ikke skrivematerialier i huset og kunde slet ikke skrive for sig, blot kradse sit navn op og så en lille smule mere. Han var så fnattet, at det var forskrækkelig. J. P. Åbo, Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00074
En bondekarl, der havde hort, at dannede folk ikke udtaler h foran v, men at det dog skal skrives alligevel, skrev så en gang følgende sætning: Hvilket herved pa ære Og samhvittighed behvidnes. Lærer Poulsen. Randers.
Hovmølle i Ovtrup lå nede ved stranden, så at Limfjorden skvulpede ind mod havediget. En gang gik vandet ind i stuen, og da manden trådte ud af sengen om morgenen, trådte han i vandet, det gik helt til nederkanten af sengen. Det var jo så mørkt, at han ikke kunde se det forinden. Så nødtes folkene til at flytte længere op. Det havde da væltet den hele...
Der var ikke uden én ærlig mand i Galten, og det var Ole Hestegilder, endda der har været sådan snak om de Galten herrer. Ole var den største hestetyv, og han var vidt bekjendt. Han havde to koner, den ene hed Randers-Maren. Han var flyttet herfra og boede nede i Uglhusene ved Randers, men så kom han igjen, og da sendte præsten, provst Vinther, bud...
En mand havde skrevet falske pengesedler og det blev opdaget. Så bliver han dømt til derfor at skulle miste hans højre band. Om forladelse, siger han, jeg har skrevet dem med min ene fod. Så blev der sat en pen imellem tæerne på ham, og han skrev lige sa bestemt. Så beholdt han sin band, men kom i tugthuset. Han var nok fra Rarnkilde. Axel i Kvorning.
Følgende fortælles skjæmtvis om sessionsvæsenet: Ved en session kom en karl under målet. Har han målet? spurgte generalkrigskommissæren. Ja. Er han frisk og sund? Nej, han siger, han har fejler. Gå ind og lad dig syne. Han har rigtig nok fejler. Hvad fattes han da? Han har ingen samvittighed. Ja, skriv ham så ind til...
Ham der var fader til min moders gamlemo'r, han var fra Nysum kro og havde været henne og tjent kongen i 11 år. Han hed Jens Smed. Så drømte hans moder, at han kom hjem. Hun satte sig om aftenen på bordet og gav sig til at karte. Hendes mand sagde til hende: "Hvad, vil du ikke i seng?" "Nej", siger hun, her vil a sidde, til vor Jens kommer hjem. Han...
Den enujede apotheker var en, der gik omkring med nogle krukker og dråber og sulgte til folk. Han og gamle Majlund sad og snakkede en middag, imens a var ved at kjæmme børnene deres hoveder, og de tænkte ikke, a gav agt pa, hvad de snakkede om. Kan a ikke kjøbe den bog af dig? sagde gamle Majlund. Nej, den vil a ikke af med, siger apothekeren. Jo,...
En gammel kone i Kvong, der skulde på fattigvæsenet, måtte finde sig i, at alt hendes tøj blev registreret. Hun bad om, at en æske ikke måtte blive skrevet. Da præsten spurgte om, hvad den da indeholdt, fik han at vide. at det var hendes ligtøj. En anden gammel kone, der fik en særk foræret af præstekonen, glædede sig sådan over, at hun nu kunde komme i...
I Øster-Hornum kirkebog skriver præsten 16de maj 1728: Pindsedag kom der ingen maij til Hornum kirke; af hvad ærsag det skede, eller hvo der var skyldig deri, vides ikke, sà som tilforn udi min tid og før min tid haver al tid bleven ført maij til Hornum kirke at bepryde den med.
Voldborg aften, når de var ude at brænde gåjild, skulde de have byttet gajelam. Men det blev holdt hemmelig fra Voldborg aften til pintseaften. Navnene på karl og pige, der skulde have hinanden, blev skrevet op på en seddel, og den plakat blev så slået op pintseaften på døren af den gård, hvor gildet holdtes. Det var på et halvt ark papir, og så kunde...
Min bedstefader kom en aften hjem fra Nibe og kom hoppende og dandsende ind ad døren, for han var sådan en bitte morsom mand. Så siger bedstemoder: "Men Herregud, bitte Niels, hvad er du så glad ved?" "A, glæd dig, Sidsel, nu må de hverken slå dig eller mig, når vi kommer til hove, for den lov er udkommen, at når herremanden slår bonden eller hans...
Der var en gammel klog Mand i Agtrup, der hed Mathias Brun, han kunde skrive for Rasselbrok, og når Folk ikke kunde kjærne Smør, hentede de ham for at stryge Køerne. Kristen Refslund i Vellerup kunde også skrive for Rasselbrok, men vidste jo ikke, hvad han skrev, og blev betænkelig ved det. Så gik han til Provst Blædel og viste ham det, samt ønskede at...
Søren Madsen i Limskov han havde nogle Kvier, der fik Jeddervol. Han fik så Råd for det, og det bestod i, at han skulde skrive noget oven over Indgangen til Kreaturet på Dørkarmen. Det hjalp. Kvierne kom dem. Det Råd stammede vist fra Jens Kusk af. Jeg var kun en Dreng den Gang og kan huske, det stod malet over Døren med Kride. P. Simonsen, Mølholm....
