Udi den søndre vang findes Oddehøj, der som Odde Magus (?) vist uden tvivl ligger begraven. Med tegn er det i vor tid bevist, som videre i fremtiden kan skrives. espo, væbmandhøjes k. Præsteindb. til O. YV.
Kvinder med sammengroede ojenbryn skal som oftest være marer. Man skriver marekors over heste i stalden. Et sådant kors danner en seksoddet stjærne og skrives ud i ét træk ligesom det i ur. 68 nævnte. J. M.
Der er eu høj i Loddcrup, der hedder Jiorhuj. I "er har ile spillet og daudst og moret dem, te det var forskrækkeligt, uår der kom nogen forbi om aftenen. Peder Skriver, Mors.
En gang kjørte en mand til staden, og da han kom forbi Svejlundbjcerge, så råbte han derop: "Smed mig en le og skriv på den, hvad den skal koste, så betaler jeg den, når jeg kommer tilbage.* Da han så om aftenen kom tilbage, lå der ganske rigtig en le, og der stod skrevet, hvad den skulde koste. Endvidere stod der skrevet, at den turde hverken slibes,...
Roland Peder Andresen er født i Kibe den 22. februar 1819(?). Han var 79 år, da h*ns æventyr blev skrevne op. Han har aldrig kjendt sine forældre og er opfødt på sognet. Først tjente han som høvre og siden som karl på Baggesvogn i 3 1/2 år. Per var en gammel mollersvend ved vandmøllen, som hørte til gården, og han hed Søren, han kunde en masse historier,...
Hvo den ey dør hjærtet her Gid denne ondt i oplukker bær Mod Som de huses og de par Hvad Dette eier ægte har Gud Svig Ingen i Hjærtet her. Som Lad og og had komme bær. Skreven på Fanøe den 20de Jauvari 1814. Fået i Stejlbjærg skole. Christian Thomsen, Tobøl. Er bestemt til at stå skrevet over en dør. Ved omsætning af ordene i hvert par linjer kommer der...
Hvo, som stjæler denne bog, han er en tyv, i gallien skal han lade sit lyv, kommer jeg efter med en fork, da skal han knebre som en stork, kommer jeg efter med en koll', skal han flyve til Fuldborg mølT, Vrønding. Står skrevet i en gammel bog.
En præst havde biskop Monrad på visitats. Bag efter spørger bispen ham: Skriver De Deres prækener? Ja, den forste del skriver jeg, resten overlader jeg til ånden. Dertil svarer bispen: Må jeg så gjøre dem en kompliment. De præker bedre end ånden. Lærer Balling, Lindeballe. Aftrykt i <Vægteren< 1900.
I den gamle* krig havde pastor Stegmann i Ulfborg en karl, som han ikke gjærne vilde af med, men ban var jo ræd, han skulde blive tagen, og så siger han en dag til ham: Her har jeg skrevet en kontrakt, der lyder på, at du er forpagter af præstegården, nu vil jeg have dig til at underskrive den, så bliver du fri for at komme med. Det gjorde a med...
Pastor Holm og Thomas Andbæk var somme sinde gode venner og somme sinde uvenner. Det var ikke fri for, at præsten vilde gjore lidt nar ad Thomas, for det han ikke var god til at skrive for sig. Så havde præsten været ved at plove og det kunde han ikke ret komme afsted med. Han havde også en plet jord, der var havre i, og så siger han til Thomas: Her er...
Skolen i Darum var jo omgangsskole, man havde ikke skolebygning. Undervisningen var efter vore begreber yderst mangelfuld kun drengene lærte at læse, skrive og regne, pigerne lærte kun at læse. Men der var jo ikke tvungen skolegang, og folk interesserede sig da også selv for, at deres børn lærte noget, og blev det for sløjt, så tog de dem ud af...
Skibby. Item haver jeg 8 skjæpper byg af Otterup kirke og 6 af Skibby kirke, som haver været til degnen af arilds tid for at sno kirkens lys og feje kirkegulvet og skrive for kirkeu og to kirkens klæder. Det haver Christopher Bang taget fra mig, siden han blev stigtskriver. Der er intet frakommet eller frataget i nogen måde ellers.
En mand her fra byen, der hed Jesper Larsen, vilde gjærne hedde Larsen, men de kaldte ham til daglig blot Jesper. Så gav han sjoverne i Nykjobing en tønde brændevin, hver gang han kom der, for at de skulde kalde ham Larsen. En gang han sejlede hjem, havde de skrevet på agterenden af hans fartøi, der havde en stor, bred flade: Og hør du, Jesper Larsen, du...
Peder Kræsten på Lille-Hammer gård han brugte altid det mundheld: Æ pidde ja, og så brugte han meget at sige alting bagvendt, En gang fortalte ban om, hvordan han havde skudt en hare. A greb æ hjælk, som æ bos plæjed å hænng, å så skod a pidde æ håår, liig te den skvat. En dag vilde han have én til at skrive et brev for sig Men så skal du skrive...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
Kristen Hjort fra Hunderup skulde en dag til Ribe. Det var i den tid der var sisebod. og betjenten kom så ud og sagde, om han havde nogle torvesager, for det skulde der betales af. Han vilde gjøre bdt løjer og sagde nej, han havde ikke andet end et hjorteskind. Nu kunde de nok blive fri for at betale af deres sager, in.ltil de kom ud igjen af byen, for...
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
For at dot skal gå godt ved eksamen, skal man spytte efter eleven, først bag efter skal man ønske til lykke. J. A. Jensen.
Der er en lille herregård ved Æbeltoft, der kaldes Bogeneholm, og der var en mand indbuden. som hed Greve-Niels. Han var fra Æbeltoft og skulde da være som nar eller bajads der ved et selskab. Så sad de og fik dem nogle punse, og hvordan det kom i snak, han kjøber da gården for en bagatel. Så vilde han have dem det skreven imellem, men de havde ikke...
Der skrives, at heste og andre sådanne dyr kan trættes af det, de drager æble, og det ikke så meget for deres tyngsels skyld, som ellers for den stærke lugt, som de giver fra sig. Derfore skal bønderne vel tage sig udi agt, når de om torvedage vilde sælge denuem, at de tager noget brod med sig på vejen. Ti Agerins lærer, at de komme sig igjen og kunde...
