Kolden. Der skrives: Sator arepo tenet opera rotas, og lægges i et forseglet papir. Det skal man have i en snor om halsen og tro på, at det hjælper. A. M.
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 157882. BL Næstved.
Her ovre i Bræsten sogn brækkede de et gammelt hus ned. Da fandt de indo ved remmen, hvor en bjælke lå på deu, eu gammel gul seddel, hvorpå stod: Tabita, tabita, jeg skriver for den sorte so. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
Bregner skal ikke bære frø uden selve sankt-Hans aften. Der var en pige, der hed Karen Marie, det var Jens Brandstrups datter hun er nu i Amerika og hun kom og vilde have mig med ind i skoven den aften. Vi havde noget papir med hver, der var skrevet noget på, og hun havde skrevet det, der skulde skrives. Det papir skulde vi lægge under bregnerne, og...
I Søndergård i Helligsø var de så slemt plaget med rotter. Jeg tjente der og véd besked om, at det var tilfældet. Så søgte de til dyrlægen, og han gav dem det råd, at de en torsdag morgen, før solen kom op, skulde skrive et vist ord på alle døre og lemme og alt, hvad der var hængsler på. Det blev gjort aldeles, som han havde sagt, men rotterne beholdt...
Min fader han hed Iver Simonsen skulde ned på Engelsholm at arbejde, men så var vor klokke gået i stå der hjemme, og han korn da for tidlig te'n. Da han nu var kommen der nad, så hører han, køerne de brøler så voldelig henne i nødset, og røgterne turde ikke en gang ligge der, de var gået af det og lå ovre i et andet kræhus. Sådan var det nu hver nat,...
I året 1035 den 28de Januar blev konsistoriemedlemmerne anmodede om at straffe skomager Otto Kristian Pedersen, fordi ban ligesom dr. Faust for penge havde forskrevet sig til Djævelen og havde givet ham en forskrivning, skreven med hans eget blod. De svarede: »Han er skyldig til døden.« Resen. I. 391.
På Kloster mark er en sig, de kalder Pers sig. Derude på en holm skal Skrive-Maren være frossen ihjel ved en dynge sten. Mindre rimeligt er det, hvad andre fortæller, at SkriveMaren er manet ned i sigen. Når folk kommer der forbi, bliver de altid vilde, de går og tramper og kommer altid tilbage til det samme sted. Møller-Ajes gik i mørkningen fra...
En kone i Hornum var i byen en aften, og så mødte hun en knægt på gaden. Hun var noget mundstærk, og så siger hun: "Må a ligge ved dig, min dreng?" Han svarede ikke. Men om natten var der én i sengen ved hende. Hun vilde nu sætte sig på en stol og overkomme natten der, men han satte sig under stolen, og så væltede den med hende. Hun klagede sig over det...
I nødhuset i Elbæk præstegård tror man, at den gamle røgter Peder Vorsøe endnu går og leder om en tabt toskilling, og i gjæstekammeret til haven sidder den gamle provst Lavrits Jordhøj og skriver, ti der var hans studerekammer, hvor han arbejdede, og det selv i den strængeste vinter, uden at have ild i kakkelovnen. h. brøchner.
da.etk.DS_05_0_01001
På et andet kammer på Kjærgårdsholm har flere hørt, al én er kommen op ad trappen og har åbnet døren, hvorpå en lang mandsperson er kommen ind og gået forbi sengen hen til en hjørnepult, hvor den har fremtaget papirer og sat sig til at skrive, samt atter gået bort igjen uden videre forstyrrelse. h.....
da.etk.DS_05_0_00583
Før den sorte pest har hele Morsland været beboet, men så døde folk ud, sådan at der blev én stor hede. At den har været beboet, kan sees af, at agrene og renene kan kjendes, hvor der er noget jan-n jord. 1 den hede stoder fire sogneskjel sammen ved Kløvenhøj. Peder Skriver.
Klokke-Peter fra Døstrup fortæller om en skov, der kaldtes Skat-Skov, og der var fundet en seddel i en gammel borgmur, og på den stod skrevet, at der skulde findes en skat nogle få alen fra den kløftede eg. Han og flere var gåede efter at finde den og grave den op, men de fandt intet. joh. jensen, vollerup.
Vesten for Torp ved siden af Remmerne sidder en stor kobberkjedel fuld af guld. Mange har stødt mod kanten af den, men så snart man ser efter den, synker den, og folk véd nok, at det ikke nytter at grave efter den, for den kan ikke tàes, før Karby kirke brænder tredje gang. Men så kan den fåes, for da er byerne så fattige, at de ikke kan bygge den op...
Fyrmester Grove lod den sidste rest af skoven omhugge og brænde på fyret, siger de gamle. Efter skovtiden er Anholt dalet ned ad, og 1742 skriver hr. Dauv, at der kun er mod 100 sjæle på øen, og fire fiskerbåde at gå til strandinger med.
Ved Lellinge å er der et hul, hvori vandet bestandig løber rundt, men ingen véd, hvor dybt det er. En gang vilde en mand måle det og bandt et plovjærn i den ene ende af en høvævle, som han lod synke ned, men da han drog den op igjen, var plovjærnet løst af, og i stedet for hængte der en hestepande, hvorpå der stod skrevet, at den, der næste gang målte...
Tinghøjene, hvor der sattes ting i gamle dage, ligger til vester for SaJcrup, og i Tudegård er der skrevet mange dokumenter. De sidste, der her blev henrettede, var et par folk, der havde forgivet deres aftægtskone. Min fader fortalte, at han havde været med til at slå kreds Om dem. hans Kristensen madsen, saderup.
Svansøgård, der ligger sønden for Bilstrup i heden og hører til Skive landsogn, har et stort areal, men det meste er skarp jord og hede. Man kan imidlertid godt se, at det har været dyrket en gang som så meget andet hedeland. Dette skriver sig fra dronning Margretes eller den sorte pests tid, mener man. p. chr.
De gamle Podebuskers prægtige gravskrift findes her i byen, og vore forfædre, som er længsten døde, har skrevet derom, at det tilforn lå slængt om i kirken, men siden igjen blev oprejst. 1. b.
På det nordvestre hjørne af Mors fandtes ved siden af fjorden en mængde store sten, der kaldtes Klingersten. Disse skulde efter et gammelt sagn være slyngede her over fra kjæmperne i Ty, der stredes mod kjæmperne i Mors. De sidste stod på Tiisbjær^ bakke i god behold, medens stenene faldt neden for bakken pa det oven for betegnede sted. mads skriver.
