Min fader gik post til Nørholm i 42 år, og han kunde endda hverken læse eller skrive eller regne det mindste. Han gik to gange om ugen, og a måtte tit sige ham, hvor brevene skulde hen, eller også gjættede han sig ligefrem til, hvad der stod. Min oldemoder kunde heller ikke læse, og hun var endda en degnedatter. Søren Pedersen Post, Hodde.
Et kvindfolk fra Avning blev beskyldt for at være en hegs. Da hun ikke vilde gå ved det, og de blev ved at skylde hende, søgte hun rettergang med dem. En dag skulde de møde i Randers. I det hun træder ind, siger herredsfogden: Så er det vel hegsen? Ja, så mænd er det så, svarer hun. Skriv så det, sagde ban, og dermed havde hun dømt sig selv....
En gammel kone i Tise får held til at kalde to mænd for hegse, og så bliver hun da stævnet og skal bevisliggjøre, te de var det. Hun vidste nu aldrig, hvad hun skal gjøre, det var jo pinegalt. Så kommer hun ud til vor gamle herredsfoged Selmer og spørger ham, om han vidste ikke råd for det. og havde vel sagt også en lille foræring med til ham. Hun troede...
Der bliver lagt megen vægt på, at der ønskes glædeligt nytår, når man træder ind i huset. Navnet på den, der glemmer dette, bliver til spot og skjændsel for enhver skrevet på dørstolpen med kridt. Nik. Christensen.
St.-Hans aften brændtes blus, og da delte de lam ud. Der var formænd for den uddeling. Så dandste de omkring blusset. Det blev skrevet op på et stykke papir, hvem hver skulde have. Just Tinter, Løgsted.
Provsten i Øls målte en gang vejen fra Øls til Horby ved at kjøre ad vejen og så tælle, hvor mange gange hans vognhjul gik rundt. Han så nemlig efter en streg, han havde skrevet på hjulet. Dernæst gjorde han det samme ved at kjøre ad vejen fra Øls ind til Hobro. Anders Olesen, Døstrup.
Da en Aggerbo en dag var gået op i en landsby for at kjøbe korn, spurgte den mand, han kom til, ham om, hvad slags korn han vilde have. A kender et unn jæn slaw kown, sagde Aggerboen. Da kjender jeg flere slags, sagde manden, der er rug, byg og havre o. s. v. Dertil svarede Aggerbomanden: Row æ row, hår æ hår, men kower æ kower. Han kjendte ikke...
For en Del År siden var her i Sognet en Mand, der hed Frederik Koblesmed, han var fra Koblehuset, og han kunde fordrive Rotter. Sådan fordrev han dem her på Flenstofie. Så sagde han til Ejeren: »Nu skal de nok blive borte, så længe jeg lever.« ¦ »Hvor er de da blevne af?« siger Fader til ham. Han svarte: »De sidder her udenfor på Bunden af Søen.« Så var...
Der er to Gårde i Vinding, der hedder Påager og Hedegård. I Påager var de så plaget af Mus. Manden i Hedegård kommer en Dag og vil over til Påager, og da kommer han imod en Drift Mus. Så skriver han en Streg med hans Kjæp, og nu kunde de ikke komme længere. De løb så hen til en Videbusk, og den åd de helt op. Vinding S., Ulvborg H. Svenning Sørensen,...
De sagde, at Enevold Hans Olesen i Dyrvig havde Cyprianus. Han gav sig da også ud for at være noget klog. En Jøde i Varde, der hed Cohn, havde en Søn, som skulde hen i Krigen, og så gik han til Enevold og vilde have ham til at skrive sig en Seddel for at blive sårfri. »Det kan a ikke,« sagde Enevold, »a kan skrive for Stiksår, men ikke for Skudsår.« Så...
Bønderne havde i gammel Tid Ager om Ager og vilde ploje hinanden for nær. Mathis Frandsen i Dørken pløjede så efter sin Død, og mange har set det. Samme Mathis havde en Søster, som skulde have et Stykke af Toften. Det blev ikke skrevet i Papirerne, og så tog Mathis det hele. Derfor gik han så igjen efter sin Død. Per Refsgård i Dørken havde været henne...
Der tjente en Jomfru på Lengsholm, og hun blev besovet og fik et Barn. Det begravede hun ude i Lunden tæt ved Gården. Siden tog hun Livet af sig selv, og på en Seddel havde hun skrevet, at der, hvor Barnet lå, vilde hun også begraves. Der er også endnu en Grav at se der inde i Lunden, og a har set den, men a tykte jo, det var sært at se den, da a nu kj...
En Frue på Vestervig Kloster skulde gjøre en Rejse, og da hun var kommen ud i Kareten, kom Forvalteren ud til hende med et Papir, som han vilde have hende til at skrive under på. I den Jagt der var, gjorde hun det uden at læse, hvad det var, og da var det Skjøde på Gården. Sådan blev hun den narret fra. Vestervig S., Refs H. Niels Kr. Pedersen, Resen Kjær.
Simon Skrivers Klit har Navn efter Simon Skriver, der boede i Horsnab og ejede en Lod der, hvor de 18 Sandmiler har været. Slynge har i Mands Minde kun været et lille Hus, der lå nordvest for den nuværende Gård. Peder Mikkelsen, Sovkrog. Tversted S., Horns H.
Kirkdalen og Ulvdalen er lige her nord for. Den første går lige ned til Sverrigs Mølle, der ellers skrives for Eriksholms Mølle. Sagnet går, at en svensk Dame, der var frugtsommelig, kom til at sætte sig ned der sammen med en anden Dame, der var rejst med hende her over. Hun var flygtet bort fra Hjemmet for at skjule hendes Skam. Jakob Vilhelmsen, Vork....
En Morgen, da Folk kom forbi Tøndering Kirke, så de et Øg stå bunden til Kirkestetten. Så gik de ind på Kirkegården, og der så de en Sten, hvorpå der stod skreven: »Tag mig op og vend mig omkring, da skal I se en underlig Ting.« Men de turde ikke vende den. Øget blev ved at være der i en Gård i Byen i mange År, og aldrig nogen kom og vilde kj endes ved...
Bjcrlev Kirkegård, der ligger lige nord for Hvejsel Kirke, har sandsynligvis hørt under Kirken som Kirkegods. Ligeså et Hus, der lå syd for Kirken, hvis Jord Provst Wulff fik annekteret til Præstegården, men dog med nogen Besvær. Der blev skrevet og forhandlet en Del, inden det kom i Orden. Peder Hauge, Fovsing. Hvejsel S., Norvang H.
da.etk.DSnr_03_0_00208
I ældre Tid sagde man: »Næer vi skriver di tre Krykker, så skal Verden deles i Løkker«. Dermed sigtedes til Udskiftningen, som foregik i Ringenæs 1769, eller også til Landopmålingen. Pastor Jensen, Ringenæs.
Mikkel Skriver, der boede i Skjoldborg for mange År siden, han kom en Aften gående op ad Kraftensbakke Kirkestien fra Ås til Skjoldborg går netop op ad den Bakke. Da kom der en lille Pusling ridende med to hvide Heste, og han siger til Mikkel, om han vilde ikke op at ride. Ja, siger han, det vidste han ikke, det kom an på, hvad for en én han skulde...
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. - »Nej.« »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
