At fordrive holdfeber. Følgende formular skrives i skorstenen eller på den syges kammerdør: N. N. (den syges navn) er ikke hjemme, koldfeberen blive borte. Postb. Pedersen, Fredericia.
San-j-nam bet dat skrives på et stykke papir, og så skjæres med en kniv efter stregen, der ikke skrives, så standser blod. H. F. F.
Nytårsaften har nogle karle for skik, når de vil vide, hvem der skal blive deres hjærtenskjær, at skrive adskillige navne på små sedler, som de lægger under hovedpuden, ti så drømmer de om den, som de en gang skal have. o. Jensen, Højemp.
da.etk.DS_07_0_00969
Skriv disse ord på et rødt æble, som hænger osten i træet, giv en pige deraf at spise, så vil hun have dig til mand: Maksa maksi maksius. Anders Udsen, Norup.
For kjærlighed. Blandt andet skal man skrive på et æble: Ulycas, Fryltas nugæ nugæ. Man skal og læse disse ord med nogle andre omstændigheder: Juro tibi sane y mysticasacra Dianæ me tibi venturum comitem sponsumque futurum. P. Syv: De vulgi.
da.etk.DS_07_0_00931
Den, der vil sine uvenner ilde, læser den 109. Davids psalme over dem, dette er almindeligt, og de lærde haver skreven om psalmens misbrug. J. B.
da.etk.DS_07_0_00745
Fenne-Erik havde en broder, der hed Sofus, han boede lige sønden for Ladegård i Tisse. De sagde, at han havde forskrevet sig til Fanden, og han vilde have hans dreng til barn også. Han gik op til kirken med ham en juleaften, gik om kirken tre gange og blæste i nøglehullet. Så var der nogle, der fik i enden af det og snakkede med præsten om det. Han fik...
Om Odense å skriver Erasmus Michaelis Lætus (o: Rasmus Mikkelsen Glad), at en konge derved blev begravet; det er oveisat på dansk således: »Jeg lagdes i en høj straks ved en å, hvor Odense by den monne nu stå.« Ikke langt fra åen er Palnatoke begravet, og stedet kaldes Palles huj. J. Bireherod.
I Tæbring er en lille toft, som kaldes Kjæmpetoft. Der var en gang to kjæmper, der sloges på denne toft. Den ene tog en guldbeslagen pibe fra den anden og kastede ud i en dam der i nærheden, som kaldes Gulddam. mads skriver, mollerup.
I Søndergård i Dragstrup blev konen hentet af en bjærgmand, der boede i Trælborg, en høj, der ligger sønder fra kirken, for at forløse hans kone, som var indtagen i bakken af bjærgmanden og kunde ikke blive forløst, uden der kom en anden kristen kone og forløste hende. Hun fik noget hjem i sit forklæde, der blev til penge. Den bjærgmand var smed. Peder...
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
Gamle Dalgård i Tim havde bispevisitats. Så havde børnene skrivning, og bispen vilde have dem til at skrive efter dobbelte linier. Det kunde Dalgård ikke komme af sted med. Da bispen så var gået ud et øjeblik, sagde Dalgård til skolekommissions-medlemmerne: Det er noget Satans noget med det bisperads, maden går jo helt fra mig. Dertil svarede Jens...
Peder Hvidemose har været skolemester i Skagens landsogn, og han var endda så ringe lært, at han gik til præst i to ar, inden han blev konfirmeret. Han gik jo på omgang som andre skolemestre. Når hornene var ved at subtrahere, og de så spurgte ham om, hvad de skulde gjore, når de skulde trække fra et nul, svarede han, at de skulde blive ved at tage af...
da.etk.JAT_06_0_00393
En mand fra Alielev kom ind til præsten og vilde mælde ham om en datter, han vilde have gift. Da præsten var færdig med at skrive, vender han sig om til ham og siger: Værsågod og sid ned. Nej tak, nu har a stået så længe, nu må De have farvel, nu vil a til at gå. Så havde præsten den. Manden kommer så ind til degnen i samme ærende. Da han vilde til...
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
Der var en bonde, som var så forfalden lil at snuse, at hait tog en pris for hver omkjøring, han gjorde på stykket, når de pløjede. Hvis nu stykket var kort. blev det til den evige snusen. Selv kunde han ikke bære det snus med sig. han skulde bruge, og konen måtte gjøre snus til ham lige så fuldt, som hun lavede mad. og have med i marken, og når hun kom...
Hvem, denne bog stjæl, er en tyv, i gallen skal han lade sit liv, når han får løben al verden omkring, så skal han hænge ved Hald herreds ting. Lime. Peder Frandsen. Egen hand. Skidtfued. Skidtfued er et skjældsord. Dette var skrevet med en anden hånd bag efter.
I Koldt kirke var en skjøn dag salmerne blevet skrevne fejl, sådan at den sidste, der skulde synges, var bleven den første, og kirkesangeren begynder da med at istemme den salme: Så vil vi nu sige hverandre farvel. Da den var til ende, siger præsten til ham: Hvad var det dog for noget af Dem, at De sang den sidste salme forst? De må da kunne forstå,...
En bonde kom ind på herredskontoret og siger: Er herredsfogden til stede? Nej, siger en skriver, kan du ikke forrette det til mig? Han svarede: Nej, det kan du slet ikke gjøre ved. Hvornår er vi blevne dus? Det må du selv vide, du begyndte forst. På et andet kontor sendte de en ud at spørge manden ad, hvor han var fra. Han svarede: Det...
da.etk.JAH_06_0_00480
Min moder var så dygtig til at skrive. Hun skrev dokumenter og var som prokurator. Hendes mand var sognefoged. Hun fik 11 børn og stod op på tredje dag, efter at hun havde gjort barsel, og skrev for hendes mand og underskrev så hans navn: Anders Mortensen Gammelgård. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_06_0_00079
