I den første Fjerdedel af dette Århundrede levede en gammel Kone i Vesterbølle, der kaldtes Degne-Ane. Hun havde tjent Degnen Wulff Caspar Jakobsen og havde deraf fået Degnenavnet. Degnen kaldtes altid med Fornavnet Wulff, men Ane var en hel Del utydelig i sin Dialekt, så at hun sagde Wuff. »Da Wuff døø, da mest a mi bæjst Væn, no, de gjoww a sko!« sagde...
I November 1821 indsatte Pastor Jahn Degnen Monrad i Veslerbolle Kirke. Efter at han fra Prækestolen havde oplæst den nye Kirkesangers Kaldsbrev, sagde han så til Menigheden: »Ja, gode Folkens, her ser I nu jeres nye Degn og Skoleholder, en rask og dygtig Svend. Nu vil jeg pålægge jer, at I giver og yder ham med Ret og Skjel alt, hvad der tilkommer ham....
Pastor Blich i Vesterbolle gik altid så dårlig klædt. En Gang sad han ude på Tålshøj vesten for Præstegården, og Køerne gik og græssede omkring Højen. Da kom en fremmed Mand gående forbi, han standsede og sagde: »Er du Byhyrden?« »Ja, for de tobenede, for de tobenede,« sagde Præsten, som undertiden stammede lidt. En gi. Kone, som er død for hen imod 20...
Pastor Jahn i Vesterbølle var en hård Mand. Gamle Folk har for en 40 År siden fortalt mig, at Folk ordentlig frygtede for at komme i Præstegården, da Præsten havde en Hundepisk, som han brugte til Konfirmanterne, og vilde også bruge den til andre Folk. Når der kom nogen med et Barn og vilde have døbt, og det faldt Præsten ubelejligt, så kunde han brøle...
I den allervesterste Gård her i Byen tør de ikke endnu lade deres Rok stå om Natten, uden at tage Snoren af, da de er rædde for, den skal blive brugt af de underjordiske. Anders Kr. Smed, Vesterbølle.
da.etk.DSnr_01_0_00339
Begen i Gislam (Niels Andersen Beg) var i Vesterbølle til en begravelse, hvor min svigerfader var degn. Mens ligfølget var på kirkegården, er der én, hvis næse tager til at bløde, den havde allerede begyndt med det, mens de gik op ad stævnebakken; men nu var det først, Begen lagde mærke til det. Sågar han hen til ham og siger: »Hør, bitte ven, det kan a...
En mand i Làstrup, Mads Degn, som var noget klogere end de fleste, havde en søn, som i sindssvaghed skar halsen over på sig selv med en ragekniv. Moderen var ene inde ved ham, da det skete. Så snapper hun kniven og løber hen og kalder p\ faderen, jeg véd ikke, hvor han i øjeblikket var, og siger: »Du snakker så tit om, bitte fåer, at du kan stille blod,...
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
Der var en kvinde, der havde et ondt øjensyn, og så kommer hun da også til Kristen Spillemand en gang og vil søge råd, for en heks kan jo også komme galt af sted. For nu at være vis på, at hun var sådan én, så fik han hende til at se ind i et spejl, og så blev der to mørke pletter i det, som ikke var til at få væk. Det har han selv fortalt mig, og han...
da.etk.DS_07_0_00740
Der var en bitte tøs, hendes fader tjente som røgter her oppe i præstegården. En dag hun var ude i laden ved folkene, siger hun: hvad de vilde give hende for at få fire skudtorv til at dandse hen ad langloen. Ja, det vilde de jo gjærne se, og de fik torvene stilt an, og så dandsede de med hverandre op og ned ad loen nok så pænt som dertil. Ja, sådan...
Der var to karle, som begge vilde spille kjærester med én pige. Deu ene bliver på opmærksom på en hare, der løberude i kålgården i kåldyngeo, og han skød efter den i mange aftener, men ligesom han fik skudt, kom den op på diget igjen. Så lægger han en arvet sølvknap i, og da han nu har skudt, hører han et skrig ligesom af et menneske. Men i det hus, hvor...
Mads Degn i Låstrup blev også hentet hen til Gjedsted præstegård, hvor de kjærnede og kjærnede og kunde aldrig få smør. Men præsten, det var den tykke pastor Jakobsen, måtte ikke vide det, fruen havde i al hemmelighed sendt buddet af sted. Da Mads Degn nu ikke måtte komme i præstegården og gjøre sine kunster, blev kjærnen båren ind til min faders gård,...
Begen blev en gang hentet hen til en gård i Vesterbølle, hvor nogle avisredskaber var blevne henne, og han skulde da vise det igjen. Han påpegte godt nok tyveu, og sagerne kom igjeu og blev stillede op, hvor han havde taget dem. Manden og konen skulde holde det hemmeligt, hvem det var, men det kom alligevel ud. og så blev der sådant et fjendskab imellem...
Der blev stjålet en del penge fra en gårdmand i Hvam. Han var inde ved en anden mand, og de sad og fik dem en lille puns, og imens de sad der, blev tegnebogen med peugene henne for ham. Så søgte de råd vod eu kone, der skulde vise dem igjen. Hun sagde jo, de skulde nok komme, inden tre nætter var omme. Deu og den nat skulde de have dem. De sad oppe og...
Kristen Spillemand i Farsø kan ikke vise igjen. »Måske a har bøgerne«, siger han, »men a vil ikke befatte mig med det. Men a kan lægge en plage på det menneske, så hvis han ikke er for hård i gemyttet og alt for gammel en tyv, så skal han nok komme med det igæn.« Lærer Jakobsen, Vesterbølle.
På en gård var kreaturerne forgjort, og så blev Beym hentet, flan erklærede også, at det var tilfældet. »Det er en vanskelig ting her«, sagde han, og folkene kunde mærke, at han gik som og sloges med noget der inde, og det var jo da Fandeu. Til sidst fik han fat i noget, lod det til, og gik med i hans hænder ud på møddingen og stod der og måslede det...
Begen var nede i Vendsyssel at kurere heste. En gårdmand havde flere, der var syge, og én af dem døde. Så kommer han i tanker om at få bud efter Begen. Han kom og sad der nat og dag med hans kasse den førte han altid med sig men desuagtet døde der et par mere af besætningen. Så er der en dyrlæge, der får nys om det, og da han kommer, viser det sig,...
En herre på Tjele, der hed Pind han havde også været så slem, og ham tog Fanden levende. Han lå i et kammer og var syg og skidt tilpas, og der måtte ingen være hos ham. Han sagde, at der kom en skiveise, og folk paste jo på ham, men i et ubevogtet øjeblik kom han alligevel og tog ham, og der blev ikke andet af ham end noget blod på væggene. Anders...
Ved Stenildmosegård var en mose, de kalder Kirkemose, og den stod frossen, for det var om vinterdage. Nogle piger var ovre at karte på gården, og da der den gang ingen bro var lagt over åen, skulde de rides hjem om aftenen. Manden sad på en hest, og en pige ved ham, og en anden pige kom ene op på et andet øg, for hun var en villere rytter. Den gang de...
I begyndelsen af dette århundrede, da jorderne blev udskiftede, kom der til Stistrup i Fovlum en avtoriseret landmåler, som kaldtes Holm (Skov, Foss?), og han begik bedrageri ved udskiftningen. En mand og hans to sønner var blevne uenige med deres nabo om retningen af skjellet. Det var i Stistrup udmarK. Manden og sønnerne var med der ude og gjorde sig...