Nord for Ø-Brønderslev by går en vej til heden. Her findes en stendysse, som kaldes det gamle ting. En høj tæt herved kaldes Tinghøj og træet over bækken mellem Jerslev og Brønderslev sogn kaldes endnu Tingtræet. Vest for stendyssen ligger Galgebakken. Nordvest for byen ligger to høje, som kaldes Bålshøjene. Øst for byen ligger tre dale. Den ene kaldes...
Efter pestens tid er hele egnen der oppe ved Lystlund bleven øde, og endnu ved slutningen af forrige århundrede bestod hele byen kun af to gårde, Lystlundgård og Katborg. En del af jorderne skal oprindelig have været gode, men så mener man, at skovene er afbrændte, og derefter er sandflugten kommen og har på sine steder lagt et tykt lag sand over den...
Imellem Frøslev og Mollerup er en vej, som hedder Staghøj vej. Der har altså været en høj i nærheden, som hed Staghøj, men der er ingen nu og har ikke været i mands minde. Det er længe siden, højen var der, men den udmærkede sig ved at være beboet og ved hverken at være sammenkjørt eller udkjørt, for den er forsvunden af sig selv. I denne høj boede en...
På Fyen går der mange steder sågu om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egeuskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg bar selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsarene. Da var det...
Her nede i Hårup boede en mand, hvis kone havde den idé, at hun ingen hvile kunde få om middagen, inden hun kom i hendes ovnsgrav at ligge, og så faldt hun i søvn der. Hun avlede to børn, en pige og en dreng, men de blev til skiftinger, og de voksede aldrig ret meget. Landsdommeren på Silkeborg antog dem som til morskab eller zirat, Der blev en hest...
På en mands mark i Viiild var der en stor bakke, og i den boede tre trolde. Hver Voldborg aften kom de ud og tog noget af det, der var nærest ved deres hjem. Manden, der ejede jorden, havde en gang glemt to harver og en plov på marken, og dem tog de og brændte. Men hvad der var mærket med kors, kunde de ikke tage. Så var det atter en Voldborg aften, de...
Nord på Fjallerslev mark ved fjorden er en høj, som kaldes Trcelborg høj. Der boede en gang en smed i den, og da det nu indtraf med álestaug på is ude på fjorden, og der fiskedes mange ål, så hændte det sig, at en af mændene fik sit stangjærn i stykker. De andre grinte ad ham, fordi han intet kunde udrette, og de fiskede eu mængde ål. Endelig sagde han...
Mette Marie Jensdatter i Sundby på Mors fortæller: Min moder hed Ane Olesdatter og var fra Sperring i Ty, og hun var en stakkel i de sidste 30 år hun levede. Vi var så fattige, og hun gik og trak om landet for at få lidt til os børn. Det var et år, komet var blæst af, da havde vi ingen verdens ting at leve af andet end vikkemel og kåjjmell, som vi lavede...
Hans Kristensen Lund er fodt den 25. november 181 7 i Store-Brøndum. Faderen var fra Skindbjærglund, og moderen fra A'olsted. Han er bleven konfirmeret i Horsens og har tjent i Brøndum i 17 år. men tjente ellers rundtomkring, indtil han bosatte sig henne ved Madam so, og har nu boet derhenimod 40 år. Det var det næst usleste hus jeg nogen sinde har...
Da pastor Christiansen i Skarrild kom til embedet som uug mand, var han lige så gammel som hans nabo, Ole Søndergård. De blev begge to gamle der på stedet, og præsten måtte forst bukke under, men da var ban otte år yngre end Ole. Han havde jo ikke for villet være sin alder bekjendt. En dreng gik til konfirmation og skulde have været vist fra, men da han...
Der var en gammel degn i Haverslev, der hed Christensen, han var en tyk, svær mand, og så var der en præst ved navn Feld. De var tit gode venner, særlig når de spilte kort, men en gang var de dog blevne -uens. Degnen holdt meget af at handle med gamle krikker, og når han så var ude på handelen, gav han skolen fri og rejste af. En dag tvivlte præsten på;...
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
Aksisen for kvæg, som blev ført fra landet ind til byerne, var usædvanlig høj. Som følge deraf forsøgte slagterne stadig at smugle kvæg ind om natten. Enhver, som kom forbi boden ved nattetid, havde ordre til at kalde på betjenten, som for det meste sov. Kunde han ikke få betjenten kaldt op, skulde han skrive på porten, hvad han havde at fortolde, og så...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
