Min Broder var 14 År, da han gik til Søs. Han havde været ude at sejle en Tur, og så skulde han af Sted igjen, men vilde nødig. Min Fader syntes dog, han atter skulde prøve det. Skibet, han skulde med, ejedes af en vis Grosserer i Kjøbenhavn, og det førtes af en Kapitain Hulegård. Det hed No. 12 og var en slem gammel Kasse. Da min Broder rejste, sagde...
Min Onkel, Dalsgård, var Skriver på Amtstuen i Viborg. En Aften, han havde været sammen med nogle andre unge og gik hjem ad, så' han ved at gå hen ad Mogensgade, tæt før han kom til Porten, at der kom en Ligskare ud af samme. Folkene var sortklædte undtagen én, der var i rød Mundering og altså en Soldat. Næste Morgen sad han på Kontoret og fortalte de...
Den for længst afdøde Mette Lisbet i Ankelbo var god til at digte. Hun havde skrevet på Væggen over hendes Bordende følgende Vers med gule Bogstaver på sort Bund: Hvad er vort Hus? et lidet Lån, hvad er vor Liv og Lykke? det står alt udi Herrens Hånd; vil han sit Forsyn rykke, en liden Gnist, et Øjekast kan lægge alt i Grunde, hvad mange År med Nøjsomhed...
Min Fader fortalte, da han var hjemme i Kare, at der var to Karle, der kom hjem fra Mønstring, og så kom de forbi et Kroer, strags før de kom til deres Hjemstavn. Der var jo flere inde, og de kommer til at svire og bliver noget berusede begge to. Nu skulde de jo følges ad, og det var sådan om Eftermiddagen lidt for Aften, de går fra Kroeret. Så kommer de...
Oppe på Malling Mark er der en Høj, som kaldes Ennehøj, og ved Siden af den ligger et bitte Hus. I den Høj boede en Bjærgmand, han havde jo hans Bolig nede under Jorden. Så var der en Bondemand i Pedholt, som altid var forlegen for Sædekorn, og han søgte da til denher Bjærgmand om noget Korn, men han måtte jo betale ham det dobbelt om Efteråret, så han...
Der var en troldkjælling, der skulde brændes her oppe på Ølsted mark. Der er nemlig nogle stoie høje, som ligger for resten på skjellet imellem Olsted og Trige, og på én af de høje havde de gjort et bål, som hun skulde brændes på. Tre præster skulde trække hende ind i ilden, men den første slog hun bogen fra, og den anden gik det ligeså. Så kommer den...
Min broder var murer, og en dag han var på arbejde ved Bovbjærg kirke, vilde han gå over en bro, der er i dalen lige osten for kirken. Der kom han over noget skånneri, som var lagt for en auden, og så blev han så sorgen og elendig og lå hjemme en måned, ja to. En dag min moder var ved at bryggo, sagde hun: »A tykker, du er så urolig, Peder.« Nej, det...
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
En dreng fra Hov i Sennels sogn gik en st. Hans aften på bakken ved Bromølle, som kaldes Møllebjærget. Her mærkede han, at troldfolk havde travlt med at skjævte sig til at ride til Troms kirke. Han hørte mange stemmer, men kunde ino;en se , kan jeg ikke komme med?« sagde drengen. »Nej, ikke denne gang, men kom igjen i morgen aften, så kan du blive...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
Når noget er blevet stjålet, skal man bare tage et sold, lægge en salmebog i bunden af det og stikke en uldsaks med spidserne i siderne, og så skal to karle hver stikke en finger ind i øjet på saksen, så soldet hænger frit ned. Den ene skal dernæst nævne navnet på den, de har mistænkt, og spørge: »Er det ham?« og den anden skal dertil svare nej. Så...
Da Niels Kjelst foer (til søs), havde hans fader to fede får, der lige var vaskede og skulde slagtes, men så blev de stjålne. Han skriver da til sønn3n om det, denne går ind til en klog mand i Hamborg, der kunde vise tyven igjen i et spejl, og han så manden trække med fårene og kunde kjende ham, detvar netop en mand i Børsmose, de kaldte Niels Fok. Så...
Henne i Kjærbølling by boede en mand, som hed Iver Bendsen. Han havde en aften sildig været ude i marken med sine heste for at sætte dem på græs. Da han gik på en sti igjennem kornet hjemad, og var kommen et lille stykke hen ad stien, så han en mand gå forved sig på stien. Manden troede, at det var hans nabo Grejs, der også havde været ude i marken at se...
Om den bekjendte flittige forfatter Henrik Smid i Malmø har jeg i Nordfyen hørt følgende fortælle: Han var en broder til Cyprianus, og de var begge meget lærde og kloge mænd ; men den sidste brugte sin viden i det ondes tjeneste, medens den første var en god mand, der havde skrevet flere lægebøger, som også indeholder heksekunster lige så vel som bogen...
Henrik Smidt var en broder til Cyprianus. Han var en dygtig doktor, og så var en dronning i barnsnød, meu hun vilde ingen mandfolk have til at forløse hende. Så trak han i kvindeklæder og kom ind og forløste hende. Men de fattede mistanke, da de spiste ved taflet. De vilde dog ikke lade ham syne, men han skulde narres på den måde, at de lod et guldæble...
Herremanden Bagger på JuUJcov vandt ry som læge og var bekjendt for sine dristige kure. En dag kom en velklædt kavaller ind til ham og spurgte, om han kunde huske deres akkord. Han svarede, at han var beredt til at følge med, når han først måtte skrive til tre af hans bedste venner. Den tilladelse fik han, og så skrev han breve til tre af de nærmeste...
I Lund i Skåne var der altid sjov og spektakler i kirken, og stolene de lå og var vælt. Præsten han kunde ikke komme ind på, hvordan det kunde være, og vilde gjærne have det opdaget. Men han turde ikke selv være i kirken og opdage det. Så var der en fattig skomager i byen, ham byder han en stor betaling for at gå der op og være der en nat. Ja, det vilde...
Der kom en karl til Bækmark og vilde have tjeneste. Nej, manden vilde ikke ham, for sidst han var der, var han lidt doven. Ja, han snakkede så længe, indtil han blev fæstet dertil. Så lagde han mærke til, at hundene faldt slemt an hver aften mellem ni og ti, og det blev ved det meste af vinteren. En aften, det var klart vejr, og de andre vilde hen og i...
Mari-Malene præstekald stod ledigt i 2 år, da ingen for det kejserlige indfalds skyld vilde modtage^ det, men prædiketjeuesten blev besørget af hr. Hans Hansen Årslev som student. 1629 blev han ordineret og var siden sognepræst her i 38 år. Han skal efter traditionen ikke have været nogen god mand, levede bl. a. i uenighed med en smed i Mari-Malene, blev...
