En gammel kone her nede i Ersted, de kaldte hende Kragekonen, hun havde en bibel, som hun sagde var skreven i den tid, Vorherre og Sant. Peder vandrede på jorden. jens Kristensen, Ersted.
Karen Sig i Mosebol i Strellev var en omgangslærers datter, og hun kunde endda ikke skrive, men andre af hendes søskende kunde dog skrive. Hun havde en broder, der var kræmmer og fik en gård nede i Tyland. En søn af ham blev kjøbmand i Tisted. Anders Højbjærgs kone. Havlund.
Der var kun to mænd i Torning sogn, der kunde skrive ved dette århundredes begyndelse. Ole Christensen lærte sin søn Christen Olesen at skrive et krumt C og et trindt O, og på den vis kom han ind i skrivekunstens hemmeligheder. A. Margr. Eskildsdatter, Torning.
da.etk.JAH_06_0_00069
En karl fra Harte skulde til session; men aftenen før havde de sviret dygtig, og så lagde han sig til at sove oppe på kirkegården. Da de nu blev kaldt frem, siger en af de andre: Han er her ikke. Hvor er han da? Han ligger oppe på Håt kirkegård. Nå, så blev han skreven ud af rullen, og sådan blev han fri for kongens tjeneste. Ane Marie...
I Bakgården ved Tæbring havde de ved 1750 én jærnkakkelovn, og det var den eneste, der den gang var i sognet. Yed et bryllup der i gården havde de ingen tallerkener, og det var endda et stort pænt bryllup. De brugte træbrikker, og hver havde sin lommekniv med sig. Peder Skriver, Mollerup.
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Her ovre i Holing ved Peder Blåbjærgs var der et Logab, de aldrig kunde have lukket om Natten. Den forrige Mand havde båret sig skidt ad og skrevet en anden Mand for noget, og da det kom op, og han skulde have været i Hullet, så gik han hen og hængte sig inde i den Lade, som Logabet var. Han hed Peder Thomsen, den Mand. Niels Kristian Larsen, Grødderis....
For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
Skrives på brød eller æble : Arnicolant Arnicolan o. s. v. Calamaris Skriv ej Calamitas. Barbara. K s 1 s 2 b 49 sk. k s 1 s 2 b 49 o. s. v. De vulgi.
At skrive for kolden. Qui me plasmavit, in sancto sangvine lavit Febrim depellat, in me vexare laborat Vuluera quinque domini sunt medicina mei. In nomine Patris, Filii et sancti Spiritus. Ameu. Kan skrives for den, som og for al anden syge, og hænge det om halsen.
For feber, tandve og andre svagheder skrives sedler med karakterer og hænges om halsen.
For gevækster. Vi skal bruge den højre lægefinger og skrive avet om den og sige: Ogsel min datter, 8 bliver til 7, 7... 6... 5... 1 bliver til intet. I navn G. F. . . . Læses 3 gange og derefter Fadervor 3 gange. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Når man vil stille blod, så skal man skrive: Busa, Berta, Bertia. Det er nok, når man skriver ordene med fingrene på det legeme, som blodet vil forløbe. p. l. j.
Pro gratia. Skriv disse bogstaver i din venstre hånd. M. T. O. E. X. P. Syv : De vulgi.
Der var én, der hed Peder Skriver og boede i østeigård, og Povl Elias, han boede på Nørre-Holmgàrd ovre i Møborg, de to havde så meget sammen. Der er en ensporvej ude i heden, og den bærer navnet Per Skrivers vej eller Povl Eliases vej den dag i dag og bliver aldrig aflagt. En gammel én, de kaldte Niels Kristian Hederider, han fortalte, at han havde set...
Der må ikke skrives med kridt på bænderneaf et barn, så får det krampe. Tarup.
I storstuen på en en gård i Jandrup kunde Fannikerne og andre forhen hver nat se lys brænde; men på én gang blev lyset borte, og det havde nok sin grund i, at det havde stået over en skat, der lå under gulvet og nu var funden. Folkene der på gården blev også meget rige. I samme storstue skal der også sidde et mandfolkespøgelse og skrive. h. m. i.
Gården Bløden blev bygget i udskiftningens tid og skrives for Grønlandshuset. Forend gården blev bygget, lå der nemlig et hus osten til, og det kaldte de Grønlandshuset. Der gik grønlandsfarerne i land og kogte deres tran af. svend måen, hals.
Omtrent 100 skridt fra Gulddam i Tæbring er en bakke, og i siden af denne er en fordybning, som kaldes Buels grav. Her skal en gang være begravet en kvinde, som hed Bodil, deraf navnet på hullet. Dette vidste de ældste folk for 50 år siden at fortælle om. mads skriver.
da.etk.DS_03_0_01852
Der har ligget en gammel borg nordost for Wotborg gård i Tæbring på en odde i kjæret. Den hed Wotborg, og de har gravet stenstumper op af den i kjæret i vor tid. Der er også borgpladser i Bladborg, Vejcrslev (ved Vejerslevgård), i Alsted (denne hedder Alstedvold og ligger ude i kjæret) og Kobbervold (i Kobberkjær). peder skriver, mors.
