Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Norden for Agerskov er et bjærg, som kaldes Nulbjærg, der har forhen været rettersted. En gang da én var bleven hængt der, var der en del folk forsamlede i Agerskov kro om aftenen, og så er der én, der siger: Da kan a ikke vide, hvordan han har det der oppe. Du kan jo gå op og spørge ham ad, siger en anden, men det tør du ikke vove. Jo, han...
Der var en Frue på Hesselund, som var noget slem til at drikke, men ellers havde Folkene det godt nok ved hende. Hun sagde altid: »Det er jo mit eget, jeg drikker.« Følgen blev, at Pigerne også så småt gik og pimpede. En Dag var der blevet en Flaske Brændevin borte, som stod i et Vindue. Der blev spurgt om, hvem der havde taget den. Da sagde en Mand, som...
Da jeg som dreng var hjemme i Landeby, da var der en gammel kvinde i Kloster, de kaldte Kjesten Tamburs, og hende troede folk om, at hun kunde hekse. En skjcn dag kom hun gående over til Landeby, og da en gårdmand ser Kjesten komme gående lige efter hans, så går han ind efter nogle boghvedegryn, og derefter går han ud igjen og putter sig et sted, mens...
Mads Tuxen fra Bømø havde en Cyprianus og gik og doktrede med den. Men den, han havde, var ikke den bedste. Der var en mand i Søvang i Højst sogn, han hed Mumme og havde også en Cyprianus, men den var heller ikke af de bedste. Den, der skal være den bedste, ligger omme ved Sogn kro i en kalgur under en hyld. En stakkels karl fra Landbg blev ved fiskeri...
Pastor Bloch (?) fra Lydum var klog. Folk mente, at han havde gjort en pagt med Fanden om aldrig at binde hans hosebånd. Han gik også altid med æ ål i æ hose. En gang da der var nogle forsamlede, hørte de noget klage sig ude i kjæret. Præsten sagde: »Der er nogen i betryk nede ved vandet.« Men de andre havde nu deu mening, at det var noget spøgeri, og...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
En mand i Landeby havde noget garn, der blev borte. Han havde to piger, og den ene af dem blev mistænkt. Så en dag hed det sig, at han vilde drage til Gredstedbro til en klog mand, som boede der. Om dagen går konen og snakker med pigerne om, at hun kunde ikke vide, om han kunde få noget ud af den rejse. Han kom så hjem til aften. Konen spørger ham ad, om...
For jeddervol. Der skrives: Affa affala, affala menos. Anders Udsen, Norup.
På Vindum-Overgård har de i et værelse set 12 sidde omkring et bord og skrive, og den 13. sad der som præsident. De havde jo også gjort megen uret i deres skriverstue der. Men da nogle så ret efter, var der ingen alligevel, mads eriksen, brandstr.
Limfjorden skal have gået tæt op til Fredsø på sydostkant og op til Tødsø ad Dragstrup fra vest. De har ankret Op til Fredsø. peder skriver, mors.
da.etk.DS_03_0_01758
Søren Bødkers gård i Kvorning kaldes Skrivergården. 300 alen nord for gården i:gger en høj, der kaldes Tinghøj. Her holdtes i gamle dage ting, og når der var noget, der skulde skrives, gik man ned i gården. j. jensen, mollerup.
Over hver hest skulde der skrives et marekors> for at maren ikke skulde ride den. A. H. Poulsen. Det er en otteoddet stjærne, skreven ud i ét træk.
På Vejerslev mark er nogle store lyngbakker, der kaldes Smedebjcerge. Der hortes i gamle tider ora natten, at der blev smedet i disse bakker. Mads Skriver.
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
En ung præst var bleven provst, og han skrev så på en af de forste rundskrivelser til præsterne i provstiet: Til de mig undergivne præster. Da skrivelsen kom til ham igjen, havde den sidste præst uden på konvolutten skreven: Til den mig overgivne provst. Lærer N. Ødum, Svendborg.
Anders Skiivers får i Bubjærg kunde en gang ikke få lam. Så fik han en klog mand til at se på dem. Den kloge mand mente nok, at han skulde få råd for det. Men endelig oplyste Anders Skriver ham om, at det var lutter heder. Niels Mikael Mikkelsen, Lyngby v. Løkken.
