Der har været en klog degn her i Funder, som hed Guldbæk, han var en halv prokurator og kom senere til Dråbæk. Der var en mand fra Løgager, som de tog i skovtyveri, de tog ham med træet på vognen. Han henvendte sig nu til Guldbæk om råd, og denne sagde: Ja, vil du blot, når du kommer i forhør, svare de ord: I kan jo holde jer ved, hvad der står skrevet,...
Tæt sønden for Tæbring by er et lille kjær, som hedder Birkjær. Der gik en mand om nætterne og råbte: Hvor skal a sætt 'en? hvor skal a sætt 'en?" Dette råb hørtes i lang tid, men ingen turde svare. Man kunde endog se, at manden gik og bar noget tungt, og ingen kunde begribe, hvad det var. Men så en aften var der legestue, og da folkene om natten gik...
En privatlærer Mathisen i Esbjærg spurgte børnene ved en forårs-eksamen : Hvor satte så Knud den Store sig? Dertil svarede pastor Keinp: Det kan børnene virkelig ikke svare på.
Vest for Jægerup Kirke ligger en Høj, som vi kalder Svarehøj. Når man står på den og taler ned til Kirken, svarer det igjen helt tydelig. Deraf Navnet. Philip Hansen Møller, Jægerup. Jægerup S., Haderslev Øster A.
Ingen må lade en rist stå tom på ilden, ti så længe den der således står, så længe skal og pigens mand stå på tinge uden at kunne svare for sig. j. b.
Når nogen ønsker at se sin dobbeltgænger, skal han gå hen på et afsides sted, hvor ingen kan høre ham, og kalde tre gange på sig selv, samt svare hver gang: Hvem kalder på mig ? Da vil han få sin egen skikkelse at se forved sig. At. N.
En mand og en dreng kom en aften følgesend ad. Så var der én, der råbte: "Hvor skal a sætt 'en?" Manden vilde ikke svare, men drengen sagde: "Jo, a vil svare," og så sagde han: "Sætt 'en, som du tog 'en." Da hørte de røsten sige: "Du skal have så mange tak, for det svar har a ledt efter i mange mange ar. dorte lud vigs datter, vejby,
En præst i Haderup, hr. Kragelund, befattede sig meget med deu sorte kuust. Eu mand i Hostrup drømte tre nætter efter hinanden, at han skulde gå til præsten og sige ham, at hvis han ikke forbedrede sig, kom han til Helvede. Han går også, men præsten bliver gal og gjenner ham ud. Manden kom dog igjen, og så siger præsten : »Dersom jeg døer først, skal jeg...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
Her på egnen bruges udtrykket hoveder om alt kræ. Der er både duehøveder og gåsehoveder. Når man sporger: Hvad giver I til send til et gilde? svares: A, vi giver sådan et par andehøveder. Frøken Sehytte, Nibe.
Kristen Degn var til overhøring, da han var 12 år, og han svarte bispen så godt, at han vilde have givet ham hans guldur, når han vilde have fulgt med ham og så studeret til præst. Men han svarede og sagde, at han havde nok i hans egne synder at svare til, han vilde ikke have de andre deres også. j. B. og M. H. Lille-Tåning.
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
Samme kone i Holev har også fortalt følgende: Den gang jeg var barn, fulgtes jeg med min moder hen til hendes stitfader, som lå og var meget syg. Han døde, mens vi var der. Da vi så gik hjem, skulde vi passere landevejen, som går fra Odense til Nyborg et lille stykke. Da vi lige var kommen på landevejen, ser jeg tilfældig til siden, og da ser jeg, at der...
For jeddervol. Der skrives: Affa affala, affala menos. Anders Udsen, Norup.
På Vindum-Overgård har de i et værelse set 12 sidde omkring et bord og skrive, og den 13. sad der som præsident. De havde jo også gjort megen uret i deres skriverstue der. Men da nogle så ret efter, var der ingen alligevel, mads eriksen, brandstr.
Limfjorden skal have gået tæt op til Fredsø på sydostkant og op til Tødsø ad Dragstrup fra vest. De har ankret Op til Fredsø. peder skriver, mors.
da.etk.DS_03_0_01758