Min Bedstefader Chr. Christensen var Degn i Andsager. Når der blev mældt ham et Dødsfald, førte han det strags ind i Kirkebogen, og når han var færdig med at skrive, plejede han altid at slå Penneskaftet af mod Bordpladen for at bevare Pennen. Den Lyd, det gav, når han sådan med Fingren lod Penneskaftet slå ind mod Bordet, den hørte han tit i Forvejen,...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
For jeddervol. Der skrives: Affa affala, affala menos. Anders Udsen, Norup.
På Vindum-Overgård har de i et værelse set 12 sidde omkring et bord og skrive, og den 13. sad der som præsident. De havde jo også gjort megen uret i deres skriverstue der. Men da nogle så ret efter, var der ingen alligevel, mads eriksen, brandstr.
Limfjorden skal have gået tæt op til Fredsø på sydostkant og op til Tødsø ad Dragstrup fra vest. De har ankret Op til Fredsø. peder skriver, mors.
da.etk.DS_03_0_01758
Søren Bødkers gård i Kvorning kaldes Skrivergården. 300 alen nord for gården i:gger en høj, der kaldes Tinghøj. Her holdtes i gamle dage ting, og når der var noget, der skulde skrives, gik man ned i gården. j. jensen, mollerup.
Over hver hest skulde der skrives et marekors> for at maren ikke skulde ride den. A. H. Poulsen. Det er en otteoddet stjærne, skreven ud i ét træk.
På Vejerslev mark er nogle store lyngbakker, der kaldes Smedebjcerge. Der hortes i gamle tider ora natten, at der blev smedet i disse bakker. Mads Skriver.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.