I gamle dage var egnen her beboet af små sorte, som vore stammefædre havde en hård kamp at bestå med, før de fik dem fordrevne. Endelig måtte de små rømme, men truede så med, at de vilde sende hævnere, som skulde blive meget vanskeligere at få bugt med. Og ganske rigtig, da de vel var borte, mylrede det med rotter og mus, og dem har man ikke kunnet...
Bynavnet Sillestrup skrives på to måder, enten med "11" eller med "Id". Efter den sidste skrivemåde skulde man jo tro, at byen havde sit navn efter sild, som om her havde været drevet sildefiskeri i gamle dage. Dette synes dog ikke meget rimeligt. Byen ligger rigtignok nær ved Bøtø nor, ja, denne ende af noret har endog fået navn efter byen og hedder...
I Povlstrup hede boede en mand, der kaldtes den lange Sadelmager. Han havde en datter, der havde fået en dårlig hofte, og skreg så gruelig både dag og nat. Lægerne vilde have hende på sygehuset, men manden var fattig og kuude ikke evne det. Så kom han ind til mig en dag cg bad mig skrive ned til Per Damborg i Pold om at komme derop. Han kom et par dage...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
Der var eu gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette for følgeude begået mord. Da dette du skulde ske, kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da greven så dette, spurgte han, hvorledes dette kunde gå til, at ingen sværd kunde bide på ham. Derpå viste tjenereu ham dette brev med folgeode bogstaver: S. J. T. K. H. B. K. X. K. Efter...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
I hvert sogn havde de hade en kort og en lang lubefjæl. På den stod der blot skrevet: lobefjæl. Den korte fjæl var for dem, der boede i byen. den lange for dem udenbys. Hvor der var knn enkelte steder, var de jo fri for fjælen, og det var blot dem, der havde det daglige hove, der tik den. De folk, der kom fra hove om aftenen, havde bud om, hvem der...
Der var en præst ovre på Fnrland, han manglede en karl, og så skriver han over til Salling til en præst, som han var godt kjendt med, om han kunde ikke stede en karl til ham. Nå, præsten i Salling han steder jo og en karl og sender der over, og da tiden nu kom, han havde udtjent, får han, hvad han skulde have, og så skriver præsten et brev med ham hjem...
Landstingsmand Termansen kom en Aften med Toget fra Kjøbenhavn til Vejen Station. Han havde ikke skrevet hjem om at sende Vogn efter ham; han vilde overraske dem og gå hjem til Gammelby. Da han kom ned i det for Spøgeri berygtede Tamp Hule, så' han en Mand sidde på Grøftekanten lidt foroverbøjet med Armene lagte sammen over Brystet. Da han havde gået...
Vi havde en Lærer her i Gjørding, der hed Jørgensen og var en rigtig dygtig Lærer og kom her fra til Ribe og blev Kirkesanger eller Organist. Der var han en hel Hoben År, vistnok 40, og som han så en Dag skrev et Brev til hans Broder om nogle Pengesager og sad ved sit Skatol og skrev ved Skrivepulten der, fik han det kun halv færdig og blev syg, kom til...
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Når to er så syge, at rnan ikke véd, hvilken af dem der forst skal dø, siger man, at de trækkes om klinkebåndet, Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_01480
Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
Plovskjæren må der aldrig skræves over. sa bliver den kjørt itu. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_01_0_00955
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: Nej, gryden...
