617 datasets found
Danish Keywords: skrive seddel
For feber, tandve og andre svagheder skrives sedler med karakterer og hænges om halsen.
da.etk.DS_07_0_01575
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_06_0_00808
Nytårsaften har nogle karle for skik, når de vil vide, hvem der skal blive deres hjærtenskjær, at skrive adskillige navne på små sedler, som de lægger under hovedpuden, ti så drømmer de om den, som de en gang skal have. o. Jensen, Højemp.
For en Del År siden var her i Sognet en Mand, der hed Frederik Koblesmed, han var fra Koblehuset, og han kunde fordrive Rotter. Sådan fordrev han dem her på Flenstofie. Så sagde han til Ejeren: »Nu skal de nok blive borte, så længe jeg lever.« —¦ »Hvor er de da blevne af?« siger Fader til ham. Han svarte: »De sidder her udenfor på Bunden af Søen.« Så var...
De sagde, at Enevold Hans Olesen i Dyrvig havde Cyprianus. Han gav sig da også ud for at være noget klog. En Jøde i Varde, der hed Cohn, havde en Søn, som skulde hen i Krigen, og så gik han til Enevold og vilde have ham til at skrive sig en Seddel for at blive sårfri. »Det kan a ikke,« sagde Enevold, »a kan skrive for Stiksår, men ikke for Skudsår.« Så...
Der tjente en Jomfru på Lengsholm, og hun blev besovet og fik et Barn. Det begravede hun ude i Lunden tæt ved Gården. Siden tog hun Livet af sig selv, og på en Seddel havde hun skrevet, at der, hvor Barnet lå, vilde hun også begraves. Der er også endnu en Grav at se der inde i Lunden, og a har set den, men a tykte jo, det var sært at se den, da a nu kj...
Her ovre i Bræsten sogn brækkede de et gammelt hus ned. Da fandt de indo ved remmen, hvor en bjælke lå på deu, eu gammel gul seddel, hvorpå stod: Tabita, tabita, jeg skriver for den sorte so. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
Klokke-Peter fra Døstrup fortæller om en skov, der kaldtes Skat-Skov, og der var fundet en seddel i en gammel borgmur, og på den stod skrevet, at der skulde findes en skat nogle få alen fra den kløftede eg. Han og flere var gåede efter at finde den og grave den op, men de fandt intet. joh. jensen, vollerup.
da.etk.DS_03_0_02420
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
da.etk.JAT_05_0_00414
Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
da.etk.JAT_01_0_00562
En mand i Guldager ved Hobro flyttede sin gård ud, og han splittede da de gamle egesyler ad. Iblandt disse syler var der en, hvori der var boret et hul, og en egepind, som var banket ind deri, sad udenfor. Da den var trukken ud, fandt de en seddel i hullet, hvorpå var skrevet: "Ni fodsfjed fra Tisteddal under den store eg stander en kjedel fuld af...
Her bruges endnu sedler, som befordres fra mand til mand, og som altid går en bestemt vej. Hemmet.
da.etk.JAH_01_0_00019
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
En bonde henvendte sig til en prokurator, men denne havde allerede antaget kontrapartens sag. “Imidlertid-;, sagde han, “skal du ej blive forlegen; gå til ham, der bor ved Sønderport, og hils ham fra mig”. — “Det var vel bedst, I gav mig et par ord med”. — “Ja, det kan jeg gjærne, kan du læse skrift?” — “Nej”. — “Se, der bar du et par ord”. Bonden var...
da.etk.JAH_05_0_00311
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: “gadelam”. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
da.etk.JAH_04_0_00007
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
da.etk.JAH_01_0_00015
A havde lånt en Bog af en Snedker, som arbejdede der, hvor a tjente, og i den lå en Seddel, hvorpå der stod skrevet med Blyant: Jeg byder Edderen at fare ud, enten den er sort eller hvid, levende eller død ... I Navn G. F. . . . A spurgte så Snedkeren, hvad det var for en Seddel, og så snap han den fra mig og blev gal og gav knubbede Ord. Den Seddel...
da.etk.DSnr_06_0_00797
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
da.etk.DSnr_06_0_00368
Min Datter tjente hos en Kone i Holsted, der hed Anne Marie, og hun fortalte om en Broder, hun havde haft, der kom så ynkelig af Dage. De var nede fra Ribe-Egnen, og så vilde han en Dag gå over Engene og ud i Havet, måske til Mandø, i Ebbetiden, men var ikke forsigtig nok og kom ind på et Sted, hvor han sank ned i Mudderet og kunde ikke redde sig op...
da.etk.DSnr_04_0_00705
Der boede en klog kone i Almind, hun hed Marie. Så bavde deres nabo, Anders Koed, et føl, der skar sig på hakkelsekniven, så blodet stod ud af don omtrent som tappeu af en tønde. Nu vidste de jo nok af den kloge kone at sige, og karlen smut så op til heude. Hun sagde straks: »Ja, det kunde være, a kunde vide et lille råd. Hvad hedder føllet?« — »Ja, vi...