For ajlen skrives: Lungdines, hvi stak du Jesu mine? stil blod, løb vand. I navn. . .
En dreng havde skrevet på omslaget om sin bibelhistorie: Om nogen nu vil vide, hvem denne bog tilhører, så kan han se her oven til, hvad navn den med sig fører; rig er jeg ikke, men en synder er jeg vist. ingen véd min lykke uden hr. Jesu Krist. J. M. Jensen, Stenum.
På Hellebjærg var der først aldrig forslag i nogen ting for manden. Men da han fik den anden kone, sagde hun al tid: «Kors i Jesu navn!» og det hjalp. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_G_00239
Herved tilsiges i den Herre Jesu Christi Nazaraei Navn, at alle de Orme, som der piner og plager dette Barn, fortaerer dets Kiød og drikker dets Blod, disse skal st(r)ax forsvinde, lige så sandt som Jomfru Marie var en reen Møe, skal disse Orme i denne Time døe det skee så sandt som at Gud er almaegtig og ikke lyver i sit Ord. I Navn G. F.s, i Navn G....
Der er mange sedler for tandpine blevet gravet ned ved hjørnet af vort hus. A har selv skrevet dem og lagt dem ned. A skrev sådan: I Jesu navn her står på græsset det grønne og ser op til himlen den skjønue, de tre engler, der sidder Vorherre næst, da åbeubar det onde, deri[N.N.s] tænder sidder fast. Denne seddel skal lægges på et sted, hvor ingen...
En mand i Grene var hellig, men tillige slem til at slå hans kone. Så kommer præsten, der havde hørt det, og vil irettesætte ham. Men han svarte ham: A kan ikke tro, det er nogen synd, for a gjør det altid i Jesu navn. Lærer Jensen, Tårs.
Over en seng i en anden gård i Vilslev står: Nar mine lemmer hvile sig, da våg, o Jesu, over mig. Over indgangsdøren står: I ald min brøst er Gud min trøst.
Over indgangsdøren til Blegind præstegård står indskaret ved siden af Jesu monogram: Gud huus og hiæm bevar og os fra uluck spar. E. T. K.
da.etk.JAH_03_0_00086
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
En dag Jesu fader var ude at tømre, var der et stykke tommer, der var blevet for kort for ham. Da Jesus så det, sagde han: «Fader, tag du ved den ene ende, så skal jeg tage ved den anden.* Da de nu halede i tommeret, blev det så langt, at det lige var til pas. Marie Johansen, Bøffelkobbel.
I Elsted ved Århus var der en pige, som blev bjærgtagen. Hun havde, mens hun passede køer, lagt sig til at sove på en høj, og så tog bjærgfolkene hende. Men så var der eu klog degn der på egnen, ham søgte pigens forældre. Degnen sagde også, at han nok skulde få pigen fra bjærgfolket, og en aften gik pigeus fader og degnen ud til højen. Deune sagde, at nu...
I Sunds gamle Kirkebog står skrevet på Bindet: Når ieg skal smage den bittre Død, då hielp du mig, O, Jesu szød, at ieg må Zeyren fange. Skrevet af Stephan Olufsøn Åle. Han var Præst i Sunds fra 1670 til sin Død 1723, altså i 53 År. 225 a. Brug Hovedet frit, lad Pennen gå, så får du snart her Rede på. Dig, Jesus, jeg mig giver med ganske Sjæl og Sind,...
Igjennem Tvede præstegård gik en gang en kjørevej. En mand, som endnu lever, fortæller, at da han som karl tjente i præstegården, og en aften gik ind i stalden, løb der en hund lige imellem benene på ham, og den peb så svært. I det samme hørte han en grumme dummel på porten; han gik da hen og lukkede porten op, men der var ingen ting. Så snart han var...
Efter sagnet fortælles, at Jesu kors var af bevreask, og derfor, når der er torden i luften, kan de blade ikke være stille, de bevrer, om også det er blikstille vejr. Jesu tornekrans var af hoffeltorn (o: kristtorn, vintergrønt). Her kaldes den vintergront. Dørup.
da.etk.DS_02_G_00251
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
Min Fader plejede at kjøre fra Bjærgby til Skagen med Korn og hente Fisk igjen. En Nat, da han kjørte fra Skagen, blev Øgene stående lige med ét, og han kunde ikke få dem af Stedet. Det var Øg, han havde selv født op og var altså godt kjendt med. Så gik han af Vognen og hen for ved Øgene og slog Kors for dem og sagde: »I Jesu Navn!« Derefter stod han op...
Pastor Bruun i Spentrup var en Gang henne at mane. Da han gik fra Kusken, sagde han til ham, at han skulde ikke bryde sig om, om der kom nogen og sagde: Kjør nu. Han skulde ikke bryde sig om det, inden der kom en, som kunde sige: I Jesu Navn. Der kom tre efter hinanden og sagde: Kjør. Men han holdt Stand. Da de kom hjem, sagde han til Kusken, at han...
