Et sted var de sådan plagede af mus. Så kommer der en Nordmand en gang, og ham kl.rger konen sig til, om han vidste ikke råd for dem. Jo, han kunde skrive for dem. Ja, da vilde hun grumme gjærne have ham til det, og så skrev han en lille seddel og gav hende. Men hun måtte ikke åbne den forend om et år. Da året var omme, og hun ikke kunde mærke, der var...
Hr. Jørgen Jensen Vejle var præst i 40 år, deraf i Ingstrup de 35, blev provst i herredet 1573. Med sin hustru Karen Lavritsdatter havde han 17 børn. I hans dage bestod Ingstrup pastorat af 4 sogne, men deraf blev efter Frederik II. resolution af 1571 Kjetrup sogn nedlagt for sandflugtens skyld, og kirken nedbrudt. Herfra skriver sig verset: Hr...
Der er en Høj vesten for Rævdal i Gjærum Sogn, og den var der Bjærgfolk i. Folkene på Gården fødte dem, de kom uden videre og tog, hvad de skulde bruge. Så kom en Kone fra Højen og sagde til Gårdkonen, te nu kunde de ikke være der længere, for de kunde nu ikke få Føden, da alle Folk skrev Kors i deres Korn. Dether har min Bedstemoder fortalt mig. Inger...
da.etk.DSnr_01_0_00175
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Den førstefødte dreng, der ligner sin moder, og den førstefødte datter, der ligner sin fader, har lykken med sig. P. K. M.
De skulde bryde bakker og bjærge og endda ikke vel kunne få føden. Kirstine Madsdatter, Havredal.
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
Vi havde en Præst, de kaldte Doktor Møller, han var et godt Menneske og en sølle flink Præst, men ikke videre dygtig. Så fik vi en, der hed Voetmann, det var en gal Krabat. Han vilde svire og vilde slå, og når nogen ikke vilde tage imod det, kunde de gjærne komme til at slås med ham, det skete da og nogle Gange. Men når han var ædru og i godt Humør, var...
Der er en Høj, der kaldes Kong Svends Høj ja, nu er den rigtig nok sløjfet men den var da på Odderhus Mark lige i Skjellet mellem Hørup og Torning Sogne. Den skal have fået sit Navn af, at Kong Svend kom dertil, da han flygtede fra Slaget imod Kong Valdemar og satte sig på Højen for at hvile sig. Han var da både træt og helt modløs og havde kun én...
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
da.etk.JAT_04_0_00201
En barselkone må ikke kjøre baglænds, så vil hun føde barnet avet.
da.etk.JAT_03_0_01826
At høre viben skræbe er så meget slemt. Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_01078
Mariane Sørensdatter er mit navn, i Himmelen er min havn, i Gjedsted er jeg fød, Gud véd, hvor jeg skal dø. E. T. K.
En fattig kvinde blev besovet flere gange og havde flere børn at drage op. Hun fik alle de kalve, der blev født i sognet, for dem spiste folk ikke selv den gang, og de kalve fødte hun hendes børn op med. Den gang havde de ingen kartofler, men om sommeren gik deher børn og spiste mange røde smærer. Niels TJglsø.
Jeg spurgte en gang en gammel stabejser, som jeg fik op at kjore med mig over Skophus hede, hvor han var fra. Ja, han boede en fjerdingvej her norden for. Hvordan han kunde få føden? Jo, det kunde han sagtens, for hans får klædte ham, og hans jord fødte ham, og han havde ikke andre udgifter end til salt og træsko. Kristen Overgård, Gullestrup.
I Ørsø, Dronninglund Sogn, fødtes en Dreng, som aldrig blev rigtig klog eller nogen Sinde havde hans Forstand, og hans Moder antog, det var, for det han var født under en Orkan. Jens Mosen, Øster-Brønderslev.
Der fortælles, at der boede en Nisse i Broerhøj på Stenum Mark. Han havde fået en kristen Kone, og da hun skulde føde, kom Nissen hen til hendes Moder og bad hende om at følge med ned i Højen. Hun skulde være Jordemoder, og da det var overstået, fik hun sit Forklæde fuldt af Penge med sig hjem. J. M. Jensen, Stenum.
da.etk.DSnr_01_0_00763
