743 datasets found
Danish Keywords: skrive dom
Ovre i Hodde havde de en Byhjorde, og han havde overskreven en hel Del Tørvespedder med Tal og Regninger. De blev opmærksom på det, da de kom og vilde kjøre Tørvene hjem. Så spurgte de ham om, af hvad Årsag han havde sådan overskrevet det hele med hans Kjæp. Han svarede, te han havde regnet over på, hvor mange der vilde blive overlevende i Sognet. Der...
da.etk.DSnr_04_0_01043
Når de kom mod det sidste la-s korn. ldov porten lakket for dom, så de holdt udenfor lidt. Hvis dette ikke ldov gjort, fik man ingen lam om vinteren, ellers mange. pr p,
da.etk.JAT_01_0_01098
Der var et fruentimmer i Vester-Lem, der hed Ane Horby, hun var nok ikke gift, men havde lige godt en søn. Ham tog hun livet af, da han var en halv snes ar. Om morgenen, den gang skolebørnene de kom og vilde tage ham med til skolen, siger hun, at han skulde blive hjemme, for han skulde hjælpe hende at slagte et lam, og så slagtede hun ham i steden for....
Her i Gården, som a er Aftægtsmand, har i gammel Tid boet en Birkedommer. Den Gang kaldtes Gården Bundgården; og i et lille Sted, der ligger neden for, hvor Mejeriet nu er, holdtes der Ting. Derfor kaldes Stedet endnu Domhuset. I Gården var der Skrivestue, men når der skulde føres Sag og afsiges Dom, skulde de ned i Domhuset. Gården var den Gang en stor...
Min Moder var fra Tyland, og hun fortalte, at i hendes Barndom boede de i Hurup tæt ved en Høj, og der var Dværgunger i. Hun havde set dem, og Folk kunde godt se om Aftenen, hvordan deher Dværgunger løb ud og ind ad denher bitte Korn Høj. Johanne Marie Olesdatter, Rødslet.
da.etk.DSnr_01_0_00167
En gi. kone, der gav sig meget af med at srnøre for sygdomme, sagde, at man måtte passe vel på, at man ikke kom til at smøre med pegefingeren, for så hjalp smøringen ikke. J. M.
da.etk.DS_04_0_02093
. . at domme om livet eller doden, ligesom der findes de eller de bogstaver i ens navn. De vulgi.
da.etk.JAT_03_0_01527
Moder, som er fra Ålborg, fortæller fra sin barndom om en gammel kone, som lå og hverken kunde leve eller dø, at hun sagde: “Tag den pude bort fra mit hovedc, og da det skete, døde hun straks. Den var stoppet med hønsefjer. Katrine Glud.
da.etk.JAT_03_0_01520
Har nogen en vorte, som en ikke selv kan se, så bliver en rig. Chr. Møller, Etingive.
da.etk.JAT_03_0_00347
For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
da.etk.JAT_01_0_01171
Jernurt og tordenskræppe strø dom i huset, som folk skal være lystige udi. H. P. Nestved.
da.etk.JAT_01_0_00211
Der skal have gået en præst fra Kristrup til Viborg domkirke i skikkelse af en sort hund. Da den kloge præst i Nørbeg en dag kjørte hjem fra Randers og kom til Klørup, hvor der er en stor dam, de kalder Klørup dam, der blev hestene forlæssede, de stønnede og pustede og kunde næsten ikke trække vognen frem. Kusken skulde da tage det højre baghjul af, og...
da.etk.DS_05_0_00636
Folk vil fortælle, at der skal ligge en meget stor skat begravet i Skovsbjærg lige vest for Ry, men den bevogtes ved trolddom, hvilken ingen kan løse, med mindre han kan forstå en sten på Sø rider-Vissing kirkegård, der i en ulæselig skrift giver oplysning herom. th. j.
da.etk.DS_03_0_02426
En herre havde drømt, at der var en sivvibusk på det sydost hjørne af Skjørping kirkegård, og når han grov ned ved den, skulde der blive en hellig kilde, for det vand var der lægedom ved. Han var netop svag, og så rejste han efter det, og der blev også hul og fundet vand. Efter rygte kom han sig. niels kristensen, tørring.
da.etk.DS_03_0_01150
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 1575—76. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
Af de 12 juledage brugte man at tage mærke af vejret i de 12 måneder. Men troen på julemærkerne er nu ikke så sikker, som den forhen har været. Man siger jo : Hvis ikke alle julemærker slår fejl, eller: Efter alle julemærker at domme hvilket vidner om, at man nu om dage ikke stoler fuldt ud pæ julemærkerne. Mikkel Sui ensen. 1903.
da.etk.JAT_04_0_00400
For vieglm at fordriv*'. Stærk fitrilvand, overkalk væggen dermed, er godt at komme det i kalken, så bliver væggen ganske gul, kom svinelorte og malurt i kalk, fordriver dom.
da.etk.JAT_03_0_01706
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01194