For gevækster. Vi skal bruge den højre lægefinger og skrive avet om den og sige: Ogsel min datter, 8 bliver til 7, 7... 6... 5... 1 bliver til intet. I navn G. F. . . . Læses 3 gange og derefter Fadervor 3 gange. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Den, der vil sine uvenner ilde, læser den 109. Davids psalme over dem, dette er almindeligt, og de lærde haver skreven om psalmens misbrug. J. B.
da.etk.DS_07_0_00745
En kone i Hornum var i byen en aften, og så mødte hun en knægt på gaden. Hun var noget mundstærk, og så siger hun: "Må a ligge ved dig, min dreng?" Han svarede ikke. Men om natten var der én i sengen ved hende. Hun vilde nu sætte sig på en stol og overkomme natten der, men han satte sig under stolen, og så væltede den med hende. Hun klagede sig over det...
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 157882. BL Næstved.
Peder Kræsten på Lille-Hammer gård han brugte altid det mundheld: Æ pidde ja, og så brugte han meget at sige alting bagvendt, En gang fortalte ban om, hvordan han havde skudt en hare. A greb æ hjælk, som æ bos plæjed å hænng, å så skod a pidde æ håår, liig te den skvat. En dag vilde han have én til at skrive et brev for sig Men så skal du skrive...
Når pastor Schnegelsberg i Orion kom til kirken, og der slet ingen folk var, slog han en kort latter op og sagde til degnen: Nu kan vi lukke butikken for i dag. I slæt og host sagde han tit: Den burde være lukket i disse to måneder, for det er en travl tid. Da en husmand havde sendt ham et brev og udenpå skrevet Snækkelsberg, sagde han helt...
Degnen Schaltx i Vindum havde en gang sagt noget om stiftamtmanden. Det blev indberettet til ham, og han lod et brev skrive til ham og satte sit navn under, hvori han tilsagde ham at møde på kontoret en bestemt dag. Men han kom ikke. Så lod amtmanden ham tilsige gjennem herredsfogden og sognefogden. Nu kom han. Så siger Schønheider: Men min gode mand,...
da.etk.JAH_06_0_00643
Pastor Stabell havde sendt et Fattigregnskab til Amtmand Poul Stemann, men fik det tilbage med Brev om, at det ikke var rigtigt. Stabell regnede det efter og sendte det så tilbage til Amtmanden med følgende Påtegning: »At Per ikke kan skrive, har jeg længe vidst, men at Poul ikke kan regne, det ved jeg først nu. Begnskabet er rigtigt. Stabell.« Den...
Der var en fremmed mand, der kom til at overnatte på Stenalt, og lå i et af gjæstekamrene. Da han havde ligget lidt, blev der sådan en aliarm inde ved ham; der blev trukket skuffer ud og rumsteret en tid, uden at han så noget, men så så han, der kom en herre ind og satte sig ved et bord, trak skuffen ud og tog skrivetøj frem og gav sig til at skrive et...
Hvo den ey dør hjærtet her Gid denne ondt i oplukker bær Mod Som de huses og de par Hvad Dette eier ægte har Gud Svig Ingen i Hjærtet her. Som Lad og og had komme bær. Skreven på Fanøe den 20de Jauvari 1814. Fået i Stejlbjærg skole. Christian Thomsen, Tobøl. Er bestemt til at stå skrevet over en dør. Ved omsætning af ordene i hvert par linjer kommer der...
Når køerne bliver solskådne, så kan der læses over dem. Der tages sod, salt og peber lige så meget som et hønseæg, og det bliver bunden om halen. Der skrives også nogle kors op og ned ad halen. Poder Mikkelsen, Gadbjærg.
Indskrift på Revninge kirkeklokke: Nu hænger jeg som før, dog uden refned side, i Refninge igjen, men, læser, vil du vide, hvo mig omstøbe lod, da var det friherrinde af Podebusckers slægt, hvis navn du her mon finde: Anna Sidonia til Lundsgård, man mon skrive da sytten hundrede med tillagt to og tyve.
Pastor Jørgensen i Mygind har fortalt, at da han som ung student var hjemme i julen hos sin fader, der var skolelærer på Langeland, kom hans moder, som lå meget syg, til at tale med ham om Vorherre, og hvad han troede på, og han måtte da bekjende for hende, at han ingen tro havde og hverken troede, at der var en Gud eller Fanden til. "Nu ser du vel ikke...
Kjære nar! En dag jeg i mit kammer sad, da randt det mig i sinde, at jeg i haven vilde gå for der en blomst at finde, jeg fandt den bag en hæk, dens navn er vintergjæk. Vil du vide min adresse, så boer jeg på et kvistkammer, du skal op ad trappen til højre og ind ad døren til venstre, ind i en guldsal, ind i en æggeskal. Der sidder jeg og skriver breve...
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
Der var en præst ovre på Fnrland, han manglede en karl, og så skriver han over til Salling til en præst, som han var godt kjendt med, om han kunde ikke stede en karl til ham. Nå, præsten i Salling han steder jo og en karl og sender der over, og da tiden nu kom, han havde udtjent, får han, hvad han skulde have, og så skriver præsten et brev med ham hjem...
Vi havde en Lærer her i Gjørding, der hed Jørgensen og var en rigtig dygtig Lærer og kom her fra til Ribe og blev Kirkesanger eller Organist. Der var han en hel Hoben År, vistnok 40, og som han så en Dag skrev et Brev til hans Broder om nogle Pengesager og sad ved sit Skatol og skrev ved Skrivepulten der, fik han det kun halv færdig og blev syg, kom til...
På herregården Stenalt lå en nat en fremmed i et soveværelse. Som han nu lå vågen, blev der pludselig tændt et lys i kammeret, og han så en mand sætte sig ved et bord, tage papir op af en skuffe og give sig til at skrive, mens en sort hund sad på bordet og holdt lyset i munden. Da manden havde skrevet et brev, lagt det sammen og forseglet det, tog han et...
En pige i Hoptrup var en aften ude på marken at malke køerne. Med ét så hun en karl stå bag ved sig, han greb hendes hånd, men sagde ikke et ord. Hun søgte at gjøre sig løs, men han blev ved at holde hende fast, så hun ikke kunde komme fra ham. Hun blev da helt forskrækket og vidste ikke, hvad hun skulde gjøre. Hun tænkte da, at det måske kunde hjælpe at...
