En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Svagelige Børn her i Byen (der endnu boer her i Byen som vogsne Folk) har været underkastet en Kur på Dal Kirkegård. Der blev stillet nogle Vidjebøjler på Kors, og dem blev Barnet puttet igjennem. Dernæst blev der bundet Muld fra en nykastet Grav på det. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
For koldfeber. Man får hosen klog kone et stykke papir med noget skrevet på, men må ikke se, hvad der står. Det skal lægges sammen 7 gange og bæres om halsen i et seglgarn, der også bindes stramt om papiret. Det bæres, indtil sygdommen er forbi. Så tager man seglgarnet af, kaster papiret over højre skulder og seglgarnet over venstre skulder-ind i ilden....
For næseblod. Tag blodet og skriv for i panden med det disse seks bogstaver: O I P U L U og bind et klæde der omkring, på det ingen skal lære dig kunsten af. Borge Pedersen.
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
I gammel gammel Tid var de kommen i Tanker om at ville have dem en Kirke bygget i Bræsten, bg de havde allerede fået stilt an til det, men det, de byggede om Dagen, det blev revet ned om Natten. De prøvede nu både det ene Sted og det andet, men det var akkurat lige tosset. Folkene var jo kjede af, at alt deres Arbejde var spildt, og søger så hen til en...
Jens Knob i Ry var en Gang ude at brænde Mile. Som han nu sad om Aftenen ved hans Ild, kom to Ellekj ællinger, og de stillede dem an forved Ilden og samlede op og skrævede for at varme dem. Så blev han bange, men han havde en Kammerat med sig, der ikke var bange, og han tager en Brand og stikker op efter hende. Så råber hun: »Røø Dreng og Ell'dreng ¦...
For Jegt. Man skal skiære Neieler af Hænder og Tær om Aftenen, når Solen er nere, og det Tiendes, og siden få Blodet ud af det leede Mod, hvor Jegten sider. I en linned Klud binder mand det altsammen, siden borer mand et Hul i en Hyld og sætter det i og slår en fyr Told derfor. Opt. af Poul Lindholm, Ågård, 1918. Tandslet S., Sønderborg A. Jeg har fundet...
Der boede en klog kone i Almind, hun hed Marie. Så bavde deres nabo, Anders Koed, et føl, der skar sig på hakkelsekniven, så blodet stod ud af don omtrent som tappeu af en tønde. Nu vidste de jo nok af den kloge kone at sige, og karlen smut så op til heude. Hun sagde straks: »Ja, det kunde være, a kunde vide et lille råd. Hvad hedder føllet?« »Ja, vi...
Min Bedstefader Chr. Christensen var Degn i Andsager. Når der blev mældt ham et Dødsfald, førte han det strags ind i Kirkebogen, og når han var færdig med at skrive, plejede han altid at slå Penneskaftet af mod Bordpladen for at bevare Pennen. Den Lyd, det gav, når han sådan med Fingren lod Penneskaftet slå ind mod Bordet, den hørte han tit i Forvejen,...
Forhen var det galt i Hjortlund præstegård. De kunde ikke holde en vis dør lukket, og kreaturerne kunde de ikke holde bundne. De måtte binde dem i tækkereb. h. a. wulff, hjortlund.
da.etk.DS_05_0_01684
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
Kræ Katborg i Bind sagde om melgrod: En ka gi et en tæsk mæ æ tånng å hænied mæ dæm. Det blev så en sige efter ham : Det kan en gjore ved, ligesom Kræ Katborg gjorde ved æ melgrod. Lars Kr. Kristensen, Fastrup.
