Min moder var så dygtig til at skrive. Hun skrev dokumenter og var som prokurator. Hendes mand var sognefoged. Hun fik 11 børn og stod op på tredje dag, efter at hun havde gjort barsel, og skrev for hendes mand og underskrev så hans navn: Anders Mortensen Gammelgård. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_06_0_00079
Børnene havde tit "uund sår" i hovedet. Der var en skorpe så tyk som skaftet af en hornske. En pige, som jeg gik i skole med, havde et stort sår, og nar man trykkede lidt på det, kvassede materien ud til alle sider. Omkring i sårets kanter sad lusene side om side med enderne op ad og hovederne ned i såret, så det kunde man rigtig kalde en luserede. En...
IVaw mæ å mi søster Maren vi wa hjæmm å wa hjørrer. da sku vi jæn da//; øwex te Towelund mæ gjæslenger, fa dæær sku vi hå-em te haldt øwer. Som vi gjæk no all'dbæst å kam åp o Towelund bangk, så støj dæær næ kali tjoer, å dæær %ow vi, te dæ lo en monndharp ve jæw å æ tøjjrstagger. Så såå Maren lisse stell te-mæ: Stine, læ wås ha dænd, mæn tæj dw-en. De...
Her siger de, aldrig bårer, men asvwer for agre med grønsvær. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_06_0_00998
Når én bar ondt ved at få ilden til at brænde, får én en fordrukken mand. Letbæk mølle.
Klipper man negle om søndagen, får man kjærestesorg. Letbæk mølle.
Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
Har man et bredt bord i hånden, får man nok at sætte på det. Et smalt bord det modsatte. Lige oven for pengepungen ligger bordet. Det er altså mellem pungen og den åre, der går tværs over den indre håndflade lige neden for de fire fingre. Letba'k mølle.
Bliver skjægget gråt før håret, har konen været god ved manden. Hun har ikke sat ham grå hår i hovedet. Letbæk mølle.
da.etk.JAT_03_0_00446
De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
Den, der er god til at slibe sakse, skal også være god til at lyve. Letbæk. Hovedet.
da.etk.JAT_03_0_00386
Smørsiden er den skidne side, den må brødet ikke falde på. Letbæk.
Hønsene bliver skruk, nær de far kogte æggeskaller. Letbæk.
En præst her i Hodde, der vist hed Rick, kom ridende over til Ølgod præstegård og sagde: Først dode min kone, så mistede jeg alle mine kreaturer, og nu i nat har luerne fortæret alt hvad jeg ejede. Hans kreaturer dode af pest. Letbæk molle.
Pastor Tobiesen var gal i hovedet over, at folk ofrede så lidt til ham. Man sagde, at det var stærke folk her i sognet. Nej, han tykte da ikke, de var så stærke, når der skulde 24 stærke karle til at bære en daler op pa alteret. De skamofrede ham også den tid, og samme gang løb hele degnens offer op til S mark. Letbæk molle.
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
En præst kom til en lille dreng, der lå og lavede noget pottetøj af ler. Hvad er det, du der laver, min dreng?" Det er en kirke". Kan du ikke også lave en præst?" Nej, a kan ikke, det er der ikke skidt nok til i æ hele grob". Letbæk mølle.
En skrædder i Hoddeskov sagde, at de var godt holdne her i Hodde, for de havde en lam præst og en krumrygget degn og en skjævbenet skrædder. Præsten hed Stochholm, degnen Olesen, og skrædderen kaldte de Kræ Skræjer. Letbæk mølle.
De havde to sønner i Stampemølle, Jeppe og Anders. Så skulde Anders sætte møllen i gang en dag, og så gik han ind og tog naglen fra. Men Jeppe vilde drille eller narre ham, og så gik han ind og satte hans finger i hullet som nagle. Han mente vel, han kunde standse værket med fingeren, men det gik ikke sådan til. Det rev den lige af, og så løb han ud og...
