Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
Pastor Bisted i Husby var endnu i sin alderdom kraftig og livlig. Det var en fuldstændig fejl hylde, han var kommen pa. Han skulde aldrig have været præst, og dette erkjendte han også med sorg, især når han horte en levende forkyndelse af en anden præst. Han vilde også helst undgå at præke, og Husby kirke stod tit tom, især om vinteren, nar der var...
Østergàrd blev Bisteds efterfolger i Husby. Han stod på samnio troesgrund som Jæger i Vedersø, så de to kunde godt siiiinien. Dog kom der nogen kjolighed imellem dem på følgende made. Ostergård var af den slags, der sparode på en skilling, men godt kunde undvære en daler. Han havde derfor ord for at være gjerrig, og flere deriblandt flere præster ...
Drenge og piger måtte ikke dobes i sanime vand, ti blev pigen døbt efter drengeu, fik hun skjæg. Degnen Bro rostes for, at han i så tilfælde altid skiftede vandet. Salling. P. Chr. Chr., Knebel.
Blev et par folk viede, og der samme dag ved kirken blev en død jordet, da fik de nygifte i deres ægteskab et vanført barn. Salling. P. Chr. Chr., Knebel
da.etk.JAT_03_0_00602
Da la Cour blev kjed af Åbjærg, kom hans broder generalen at besøge ham og fik så lyst at inspicere skolen i gymnastik. Hjælpelæreren kom da op til præsten og bad ham være til stede for om mulig at afværge en storm, da det nok ikke stod videre godt med gymnastikken. Jæger mødte og hilste på generalen, idet han mente, at her vilde han vist føle sig...
Biskop Tage Midler var en grundærlig kristen, stræng imod andre, dog mest imod sig selv. Han skal en gang, da han opholdt sig i Stege, om natten have hudflættet sig selv. Han var en mørk, tung natur, og mange forstod ham ikke. Han troede at gjore ret. da han opdrog sine børn med den største strenghed, men det førte til, at flere af dem skejede ud. En...
Provst Petersen, siden præst i Gammelby, der kaldtes Århus stifts andet bispedomme, var så vidt jeg véd pastor Jægers provst, men han kunde ikke lide ham og havde lyst til ved given lejlighed at give ham en sten i nakken. Da provsten i sin katekisation i skolen spurgte børnene, om de kunde sige ham, hvor tit der st<>d forløsning i deres lærebog,...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
Da Jæger kom som præst til Vedersø, opholdt den gamle afskedigede pastor Birch sig der endnu. Han var en aparte gammel fyr, meget rig og meget nøjeregnende. Han havde en datter, som han absolut vilde pånøde Jæger, og det hjalp ikke, at denne afslog det én gang og gav den gode grund, at han allerede var forlovet. Birch blev ved og sagde, at en forlovelse...
Pastor Møller i Agri var meget skikkelig. Han åd sit øllebrød og gik i knæbugser. Så havde han også en årgang prækener, som altid blev brugt. Annegset Egens lå så langt henne, og der kom præsten da ikke ret tit, men så forrettede degnen Lund for det meste tjenesten der. Han fik en stor bog under armen og havde nogle grumme lette ben. Lund havde hørt...
Pastor Tang, der var præst i Vellev, var en elskværdig mand. Han udrettede vel ikke meget som præst, da han kjedede folk i stedet for at opbygge dem; ti fik han forst begyndt at prædike, var det ham næsten umuligt at holde op igjen. Han blev ved i flere timer, og når man så troede, det var til ende, sagde han: Nu var der endnu en lille ting, jeg vilde...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
Samtidig havde de en degn i Tved, der var idiot. Han hed Kolling og er død her i sognet. Han havde alle tider været idiot, og skjønt Molboerne ikke er stærke i at gå lange veje for at komme i kirke, så kom der dog folk flere mil borte fra for at se præsten og degnen. I kirken kunde man tilmed indrette sig, som man ønskede, for man røgte uden videre sin...
En omrejsende tigger. Kristen Selde, kom til Jens Mogensens, hvor min fader tjente, og fik lov at blive der om natten. Samme Kristen var en underlig fyr, der havde den sære skik at gå oppe på gulvet, når lyset var slukket, helt nøgen, og klappe sig selv på kroppen, så snart de andre var i seng. Det vidste man, og det kunde være morsomt at spille ham et...
En af de første dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dør, og han sagde: Kom ind! Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: God dag her inde, a vilde...
Justitsråd Lange til Eskjær var dømt til slaveri på livstid, men holdt naturligvis en i sit sted. Dog måtte han møde hvert år ved nytårstid iført slavedragten og vise sig for kongen. Sagen var, at han havde ejendomme i nærheden af Kjøbenhavn, og en latrine havde afløb til Peblingesoen, hvorfra Kjøbenhavn og kongen med fik vand. Han vilde nu ikke bøje sig...
Der boede to kvinder i et hus i Tise. De var så dygtige til at hekse, at de endog, når de gik hen at tigge mælk, kunde få mælkekovsen til at dandse foran, mens de nok så magelig gik og strikkede bag efter. Præsten, som da boede i Grætrup, kunde ikke lide dem, og for at drille ham gik de meget tit til alters. I steden for brød lavede da præsten to runde...
Inger Gudiksdatter, der var enke og havde en lille gård i Hoslev, havde lagt noget for Jens Lund, der gik forbi hendes gård om aftenen til sin kjæreste, en gårdmandsdatter, som ban ikke måtte få. Derfor skulde hans hesog være hemmelige, men Inger havde en hund, der altid gav hals og forfulgte ham et langt stykke. Jens slog hunden ihjel, og det var...
