I Tostrup kom en karl til pastor Holm og skulde have skrevet på hans skudsmål. Så siger præsten jo til ham: Du har ikke gået noget i kirke. Det bliver min sag. Du er en stiv æsel. Det kan De også være. Så havde den snak ende. Den karl bor i Tollestrup og går endnu under navnet Krabaten. Lavst Jensen. Bjærggrav.
En mand, der hed Rasmus, førte proces med herremanden på Holmgård, Lotrup. Han kjorte hans korn ind, når hans tid var, for han sagde, at de kunde komme og tage tiende, når tiden var, ellers tog han det, og så fik de jo ingen tiende, han vilde ikke vente. Ham sagde han jo også du til, for han sagde du til alle folk. Så blev herremanden fornærmet: "Siger...
En mand, der boede i nærheden af Hersum præstegård, havde en datter, der gik til præst. Så slagtede de deres gris, og konen tog så et stort stykke flæsk og gik om til præstegården med. Da pastor Bøggild så det, kaldte han ad hans kone, hun skulde komme og se. Det var sandelig en god foræring, hun skal sandelig stå foroven. Bøggild kom aldrig til...
Der var i Ejstrup, Skals sogn, en gammel mand, der ikke godt kunde komme til rette med embedsstanden, og når han talte med dem, så skyede ban hverken ære eller skam. Så var han en søndag kommen til kirke og var kommen i lag med præsten (H. Chr. Rørdam), og gjør det så grov med at tale ham til, at præsten truer ham og siger: Du er ikke bedre værd,...
Der boede et par gamle folk der nede i Ejstrup, de kunde ikke godt forliges. De boede i nærheden af en farbroder, a havde. Konen kunde godt komme derhen og spørge om: Er ver kruinpel ikke her inde? Det udtryk blev min farbroder jo lidt stødt over og siger: Hvad for en krumpel? -- I tu, æ spitakkel. Hjemme sad han og snakkede i ét væk, og så sad hun...
Branket havre eller museskywr er godt at give kreaturerne, når de ikke vil løbe. L. Jensen, Bjærggrav.
da.etk.JAT_01_0_01005
Biskop Bloch i Viborg var meget fordrukken. Der har boet et par jordemoderfolk ber i Bjærggrav, og de havde tjent barn begge to. manden som tjener. Han hed Jens Ris. Det var en slemme dreng. Bispen drak om kap med barn, og der imellem sloges de. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Pastor Worsøe i Låstrup var en af den tids fritænkere. Han var gift og havde mange børn; men han var ikke videre god ved konen. Når der så var noget imellem dem, kunde hun se så forgrædt ud, og når han så kom ind til konfirmanterne, var han gal, og så skulde de have en ril. Så kom han med noget, der havde ingen steds hjem, og intet kunde de så svare ham...
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
Pastor H. Chr. Rørdam i Låstrup var noget vantro. En husmand, der tjente ham, havde taget et træ af størrelse som et læssetræ. Præsten savner det og spørger forst husmanden om det. Men han siger nej, han havde ikke taget det. Så giver han sig i lag med kusken, og han fragår det også. Jo, du har taget det, Jørgen. Nej, Fanden få mæ om a hår. Du...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
Per var to mænd her, den ene boede i Skamris i Roum sogn, og det var en stille, alvorlig og gudfrygtig mand. Den anden var moller i Navndrup molle, der horer til Bjærggrav, og han var en spotter. Så en gang, de var komne sammen, vilde den mand figsere ham. De var da også komne til at snakke om at dø. Ja, hvad tror du så? siger mølleren. A tror så skam,...
da.etk.JAH_06_0_00451
Der var en mand, der kjørte efter jordemoder. Så tog han ind et sted undervejs og gav brød. Konen spurgte ham, hvor han skulde hen. Ja, han skulde efter jordemoder. Så bandede hun og sagde, at Dævlen skulde regjere ham, og hun springer ud og sætter sig op og kjorte, så stærkt hestene kunde springe. Så kunde manden komme, når han vilde. Lavst Jensen,...
da.etk.JAH_06_0_00189
En mand, der hed Per Tælling, skulde af sted efter jordemoder, hun boede nu her i Bjærggrav. Da han kom så efter Skringstrup, kommer der en kone til ham, og han holder og suakker en tid. Så siger hun endelig til ham: Hvad, hvor skal du til at hen, Per, i dagu. A skal missel efter jordemoder". A, så skal også Dæwlen regier dæ, dit smøl, du er!" Så...
da.etk.JAH_06_0_00166
Pludder-Mads og hans kjælling kom ind i en gård en aften, hvor min fader tjente. Manden vilde drive noget spot med ham og vilde sidde sådan og gnave efter ham med fingrene. Mads var jo dygtig pjaltet, og han skultrede sig og sagde: De river mig. Så tog kjællingen svaret og sagde: Han behøvede ikke at bede Fanden rive sig, han havde revet nok. Det sagde...
Der var en, der hed Klæmen, han flåede, hvad det træffede, og hans kone kaldte de Eloemens Mis. Hun kom en gang ind til Hersom præst, det var en gammel mand, de kaldte Holst, og der vilde hun jo tigge som sædvanlig. Han kom da ud og vilde formane hende: Så stor en synder hun var, og hun skulde da vende om og his op og her ned. Ja, hvem kan ta' den...
En kvinde ovre i Pederstrup havde 6 eller 7 børn og blev gift på hendes gamle alder. Datteren havde også 6 uægte. Moderen sagde: Stræb med det, du skal missel have dem, du skal have, det véd a med mig selv. De sidste fik hun her ovre i fattighuset. Lavst Jensen, Bj.
Ingen steder a kjender var det ringere end oppe på Roiun mark. Manden der gik gjærne med en lang kjole, der var knappet helt ned, og ingen bugser var han i. Sengene var der ikke andet i end halm. De fik næsten ikke andet til føden end vand og brød. Skorsten var der snart ikke længere end til bjælken, og så var der sod i den så tyk som denne her bjælke....
I mine forældres tid skal der ikke have været uden 4 par støvler i Skals sogn. Lavst Jensen. Bjærggrav.
da.etk.JAH_03_0_00324
Der boede en mand i Over-Hørup ude i heden. Han havde en enlig ko, og da han blev enkemand, trak han koen ind i stuen til sig om vinteren. "Vi kan min sandten have en god varme af heude,v sagde han. Hans kone var et godt svin. Når de om efteråret havde mændene der oppe at pløje til rug, vilde de jo gjore et lille gilde, og så tog de deres nødsdør til...
